Afgørelse

Godtgørelse for betalinger foretaget i perioden juni 1995 – december 2001.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse for betalinger foretaget gennem indklagede i perioden juni 1995 - december 2001.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1922, overtog i forbindelse med en arvesag i 1979 en fast ejendom. I forbindelse hermed udstedte klageren et pantebrev i ejendommen på 43.606,39 kr. til sin søster, S. Pantebrevet skulle afvikles med en halvårlig ydelse på 2.616,38 kr. hver den 11. juni og 11. december. Indklagede udarbejdede en beregning, der viste, at pantebrevet ville være afviklet i 1995 ved betaling af en ydelse på 1.310,20 kr. den 11. juni 1995.

Klageren betalte ydelserne via sin konto hos indklagede. Indklagede har oplyst, at betalingerne blev gennemført ved overførsel fra klagerens konto til en opsamlingskonto, hvorfra indklagede udskrev check til S. Kopi af de udstedte checks blev fremsendt til klageren.

Det fremgår, at betalingerne til S fortsatte efter pantebrevets udløb.

Af en påtegning dateret 16. juni 2000 på en advis vedrørende udstedelse af en check til S fremsendt til klageren den 15. juni 2000 fremgår:

"Ovennævnte betaling slettes fra dags dato

Odense, den 16.6.2000

[indklagede] "

Ifølge indklagede henvendte klageren sig i afdelingen den 27. december 2000 med anmodning om, at betalingerne til S blev genoptaget.

Den 28. december 2000 gennemførte indklagede en betaling via klagerens konto på 2.616,38 kr. til S på check. Efterfølgende blev der gennemført betalinger henholdsvis den 15. juni og 14. december 2001.

Den 18. september 2001 udstedte klageren en generalfuldmagt til sine børn, A og B.

I forbindelse med en gennemgang af klagerens papirer blev A og B opmærksom på betalingerne til S og rettede i januar 2002 henvendelse til indklagede herom.

På vegne klageren rejste A og B krav om godtgørelse for det økonomiske tab, som klageren var blevet påført som følge af betalingen af pantebrevsydelser efter pantebrevets udløb. A og B opgjorde kravet til 35.663 kr. Indklagede afviste kravet.

I foråret 2002 døde S. På vegne klageren anmeldte A og B kravet i S' dødsbo.

Parternes påstande.

Den 25. april 2002 har A og B på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "erstatning for uretmæssige terminsbetalinger i perioden 1996 - 2001 (inklusiv)". Sagen var indbragt uden anvendelse af klageskema. Klageskema blev modtaget i Ankenævnet den 25. juni 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Under henvisning til det anmeldte krav udbetalte S' dødsbo den 3. januar 2003 23.588 kr., der vedrørte de af klageren betalte pantebrevsydelser til S i perioden december 1997 - december 2001 (begge inklusiv).

Parternes argumenter.

A og B har anført, at betalingen af pantebrevsydelserne burde være stoppet i 1995, hvor forpligtelserne i henhold til pantebrevet ophørte. Indklagede har selv beregnet, at pantebrevet ville være afviklet med ydelsen i juni 1995. Betalingsaftalen burde således være etableret for en tidsbegrænset periode, eller indklagede burde have påset, at aftalen blev justeret.

Klageren har været invalidepensionist siden 1979. Han fik udbetalt en arbejdsskadeforsikring, som har været placeret hos indklagede på vilkår, der ligner "passiv formuepleje". Gennem en årrække har klageren været ramt af tiltagende demens, der efter flere hospitalsindlæggelser i 2001 førte til plejehjemsanbringelse i september 2001. Indklagede burde have indset, at klageren havde et særligt behov for rådgivning og burde på eget initiativ have ydet vejledende service.

Det er usandsynligt, at klageren skulle have henvendt sig til indklagede i december 2000 med henblik på at få genetableret en aftale om betalinger på et pantebrev, hvorpå forpligtelserne var afviklet. Indklagedes påstand herom kan på grund af klagerens manglende hukommelse som følge af alderdomssvækkelse hverken be- eller afkræftes.

Indklagede har anført, at aftalen om automatiske betalinger fra klageren til S blev etableret i 1979. Betalingsaftalen var ikke tidsbegrænset, hvilket heller ikke var kutyme på det pågældende tidspunkt.

De foretagne betalinger var ikke uretmæssige, men et udtryk for klagerens ønsker. Særligt klagerens genoptagelse af betalingerne efter sletningen den 16. juni 2000 gav indtryk af, at det var klagerens vilje, at S skulle modtage de pågældende beløb, selvom pantebrevet var indfriet. Klageren gav indtryk af at forstå dispositionerne og at være i stand til at tage vare på sine økonomiske forhold. Det ville derfor have været uberettiget at nægte at efterkomme klagerens instruktioner.

Indklagede var ikke forpligtet til af egen drift at kontrollere den aftale mellem klageren og S, der lå til grund for betalingerne. Betalingerne fremgik af kontoudtogene og checkkopierne. Klageren og S var nærmest til at standse de automatiske betalinger, når gælden var betalt.

Et eventuelt krav må bortfalde eller nedsættes som følge af klagerens passivitet.

For en del af kravet er der indtrådt forældelse.

Klagerens formue, der stammer fra en arbejdsskadeforsikring, har siden 2. januar 1990 været anbragt som tidsindskud. Dette skete efter klagerens ønske, idet han flere gange gav udtryk for, at han ønskede pengene anbragt således, at han kunne "se dem på bogen". Indeståendet på kontoen er delvist udbetalt til A og B i henhold til generalfuldmagten, og restindeståendet er nu overført til et andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har under sagen fået godtgjort sine betalinger til S i perioden december 1997 - december 2001. Klagen må derfor anses for nu kun at vedrøre de betalinger, der måtte være sket fra pantebrevets udløb den 11. juni 1995 til og med juni 1997.

Kravet vedrører en aftale mellem klageren og indklagede om ekspedition af betalinger. Det kan ikke lægges til grund, at indklagede havde påtaget sig at overvåge afviklingen af det omhandlede pantebrev, og indklagede har derfor ikke handlet ansvarspådragende ved at fortsætte betalingerne efter juni terminen 1995.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.