Spørgsmål om hæftelse for køb i forbindelse med spil hos Apple trukket på klagerens betalingskort. Indsigelse om, at købene var foretaget i App Store af klagerens 7-årige søn.
| Sagsnummer: | 613/2024 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for køb i forbindelse med spil hos Apple trukket på klagerens betalingskort. Indsigelse om, at købene var foretaget i App Store af klagerens 7-årige søn. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for køb i forbindelse med spil hos Apple trukket på klagerens betalingskort. Indsigelse om, at købene var foretaget i App Store af klagerens 7-årige søn.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort. Klagerens betalingskort var registreret i Apple Pay på hendes mobiltelefon.
Den 11. og 12. maj 2024 blev der foretaget 20 kortbetalinger for i alt 13.966 kr. til Apple med klagerens betalingskort, som hun ikke kan vedkende sig. Kortbetalingerne blev trukket på klagerens konto den 14. maj 2024.
Klageren har anført, at kortbetalingerne skete fra en mobiltelefon, som hendes 7-årige søn, C, lånte af hende, og hvor hendes betalingskort var tilknyttet Apple App Store. Det krævede en kode, som kun hun kendte, for at gennemføre køb via denne platform. C havde ikke fået tilladelse til at bruge kortet og havde ikke adgang til koden.
Banken har anført, at det fremgår af bankens tekniske oplysninger, at der den 11. og 12. maj 2024 via Apple Pay blev foretaget 20 kortbetalinger til Apple med klagerens betalingskort på i alt 13.966 kr. Banken har fremlagt en oversigt over de omtvistede kortbetalinger og har oplyst, at det fremgår heraf, at alle de omtvistede kortbetalinger blev foretaget med et betalingstoken, der ender på 5331YV. Denne token blev også anvendt ved klagerens betaling for parkering, der blev foretaget henholdsvis den 5. februar, 11. februar og 24. april 2024, dvs. forud for de omtvistede kortbetalinger. Det er derfor bankens opfattelse, at den anvendte token var knyttet til klagerens mobiltelefon og ikke til C’s mobiltelefon. Kortbetalingerne blev desuden godkendt ved brug af enten kode eller ansigtsgodkendelse.
Ved en tro og loveerklæring af 24. maj 2024 gjorde klageren over for banken indsigelse mod kortbetalingerne og anførte, at hun ikke havde foretaget disse betalinger.
Banken afviste at tilbageføre noget beløb til klageren.
Den 11. december 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en skriftlig erklæring af 10. marts 2025 fra C’s far om, hvor C opholdt sig på tidspunktet for godkendelse af de pågældende korttransaktioner. Heraf fremgik blandt andet:
”Jeg kan således bekræfte, at [C] opholdt sig hos mig, da de pågældende transaktioner blev gennemført, og at de pågældende transaktioner skete uden samtykke fra [klageren] eller fra nogen anden voksen.
…
Jeg kan bekræfte, at [C] den pågældende weekend havde sin mobiltelefon og spillede Brawl Stars. Jeg blev på et tidspunkt i løbet af weekenden opmærksom på, at [C] havde fået en del "skins" i spillet, og jeg antog, at det var noget [klageren] havde givet ham. Da [klageren] og jeg på et senere tidspunkt i anden forbindelse talte sammen nævnte jeg denne observation, og jeg kunne så forstå på hende, at hun ikke havde foretaget de pågældende køb eller givet [C] samtykke til at foretage dem. [Klageren] virkede meget overrasket da [C] ikke selv rent teknisk burde kunne godkende nogen køb, og hun oplyste, at hun ikke havde haft sin mobiltelefon på sig, og at hun derfor ikke havde set underretninger om købene. Efterfølgende kunne hun så konstatere de mange købskvitteringer.
Hverken [C] eller min anden søn […] har fra [klageren] eller fra mig fået noget mandat til at foretage nogen køb uden forudgående godkendelse fra en voksen, og ligeledes har det ikke været hensigten, at nogen børn skulle have muligheden for at godkende nogen form for køb uden en voksens verifikation.
Jeg er ikke bekendt med, hvordan det lykkedes [C] at foretage de pågældende køb uden [klagerens] verifikation, men så vidt jeg kan forstå det, har der været tale om en opdatering e.l. hos Apple, hvorefter det sædvanlige krav om indtastning af kode tilsyneladende blev erstattet af ansigtsgenkendelse.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal refundere hævningerne på i alt 13.966 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at C er 7 år og ikke har haft ejerskab over en egen mobiltelefon endnu. C har de seneste år lånt en mobiltelefon af hende med det formål at spille app spil.
C har, uden hendes kendskab og samtykke, foretaget en række kortbetalinger med den mobiltelefon, som han lånte af hende.
C har aldrig haft hverken tilladelse til eller adgang til at foretage køb på denne mobiltelefon uden samtykke. Ved betaling via hendes Apple konto krævede telefonen hendes medvirken, da det var påkrævet, at hun skulle taste sin 10 cifrede kode til sin Apple konto. En kode som C ikke havde adgang til. I flere år havde denne kode blokeret for muligheden for køb, sædvanligvis hvis C fik trykket på noget, der ville resultere i et køb, ville det blive blokeret, og telefonen ville efterspørge en kode.
Uden ændringer i indstillinger på telefonen var det pludseligt muligt for C den 11. og 12. maj 2024 at foretage en række uautoriserede køb og betalinger i app’en Brawl Stars via Apple App Store, hvilket resulterede i uautoriserede hævninger fra hendes betalingskort.
C befandt sig på købstidspunktet hos sin far i sit andet hjem, hvilket fremgår af den skriftlige erklæring af 10. marts 2025 fra C’s far, som hun har fremlagt. Han havde den telefon med, som han lånte af hende.
Hun befandt sig på købstidspunktet hos en ældre dame på 93 år for at hjælpe hende med hendes have. Hendes veninde, der var med og bistod havearbejdet, vil kunne bevidne dette. Det burde desuden være muligt at få logfiler fra teleselskabet. Da hun var i haven, havde hun ikke telefonen på sig og læste ikke sine e-mails. Hun så derfor ikke e-mails fra Apple vedrørende køb sendt til den e-mailadresse, hendes Apple Konto var tilknyttet.
Da hun hentede C hos hans far søndag aften den 12. maj 2024, nævnte han, at det så ud til, at der var foretaget køb i Brawl Stars app, og han spurgte, om hun kendte noget til dette, hvilket hun ikke gjorde. Hun åbnede sin e-mail knyttet til sin Apple konto og så købskvitteringerne.
Hun kontaktede Apple App Store og bad dem refundere købene, hvilket de afviste. Hun talte med Apple Kundeservice for at forstå, hvad der havde gjort det muligt for C at godkende købene. De sagde, at de ikke kunne forklare årsagen, da det med de indstillinger, der var, ikke burde være muligt. Hun spurgte, om det kunne skyldes, at telefonen kunne åbnes med ansigtsgenkendelse, og om C kunne have brugt det til at godkende købene, men det kunne de ikke sige. De kunne ikke udelukke det. Det kunne heller ikke udelukkes, at der havde været tale om en fejl i deres sikkerhedssystem.
Apple Pay blev ikke anvendt til kortbetalingerne. Det er ikke muligt at bruge Apple Pay til køb i App Store, og funktionen har aldrig været opsat på telefonen, som C brugte.
Banken har anført, at de uautoriserede køb fandt sted med faceID, finger touch eller pinkode. Det vides ikke, hvad der har muliggjort købene. C var alene, da købene blev foretaget, og end ikke Apple kan forklare, hvordan det teknisk var muligt, hvorfor der er tale om antagelser fra bankens side. C har ikke været i stand til at forklare, hvordan han har båret sig ad med at foretage disse køb.
Banken har anført, at samme konto er anvendt til at foretage andre app køb, hvor parkeringer fremhæves. Det er korrekt. Hendes telefon, som hun bruger i det daglige, og den telefon, som C låner, har samme Apple konto.
De uautoriserede køb er foretaget fra en iPhone navngivet [klagerens iPhone, iPhone 12 (2)” Model iPhone 12 Pro, Version iOS 18.3.1, Serienummer …], som anvender hendes Apple konto. Hun har som anført to telefoner, der anvender samme konto.
Såfremt det har betydning for sagen, har C, uden hendes kendskab og samtykke, muligvis foretaget en række kortbetalinger på hendes mobiltelefon.
Banken bør godtgøre hende beløbet på i alt 13.966 kr., der skyldes køb foretaget af C uden hendes kendskab eller samtykke, som hun derfor anser som værende uautoriserede hævninger.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at kortbetalingerne blev gennemført via Apple Pay fra klagerens egen mobiltelefon og godkendt ved brug af faceID, finger touch eller pinkode.
Der er ifølge det oplyste ikke nogen, der har haft adgang til klagerens Apple Pay udover hende selv, og hun har ikke udleveret sine personlige koder til andre.
Klageren har hele tiden været i besiddelse af sin mobiltelefon.
Klageren har desuden ikke fremlagt nogen dokumentation, der understøtter hendes påstand om, at godkendelsesprocessen ved køb i forbindelse med spil pludselig skulle have ændret sig.
Betalingerne er ikke behæftet med fejl og er i øvrigt korrekt registeret og bogført, og banken har dermed løftet bevisbyrden efter lov om betalinger § 98.
Det påhviler herefter klageren at sandsynliggøre, at klagerens betalingsinstrument blev misbrugt ved kortbetalingerne, og klageren har ikke løftet bevisbyrden.
I den pågældende ankenævnssag 255/2016, som klageren henviser til, var der tale om, at klagerens betalingskort var tilmeldt som betalingsmiddel på en såkaldt Familiedelingskonto hos Apple/iTunes, og afgørelsen er derfor ikke sammenlignelig med klagerens aktuelle klagesag.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at det vil kræve en teknisk undersøgelse af klagerens og C’s telefon at klarlægge, hvad der rent faktisk er sket i forbindelse med godkendelsen af de pågældende korttransaktioner. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises.
Endvidere understøtter den af klageren fremlagte skriftlige erklæring fra C’s far om, hvor C opholdt sig på tidspunktet for godkendelse af de pågældende korttransaktioner, at sagen også af denne grund skal afvises, idet det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, jf. Ankenævnets vedtægter, § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/dankort. Klagerens betalingskort var registreret i Apple Pay på hendes mobiltelefon.
Den 11. og 12. maj 2024 blev der foretaget 20 kortbetalinger for i alt 13.966 kr. til Apple med klagerens betalingskort, som hun ikke kan vedkende sig. Kortbetalingerne blev trukket på klagerens konto den 14. maj 2024.
Klageren har anført, at kortbetalingerne skete fra en mobiltelefon, som hendes 7-årige søn lånte af hende, og hvor hendes betalingskort var tilknyttet Apple App Store. Det krævede en kode, som kun hun kendte, for at gennemføre køb via denne platform. C havde ikke fået tilladelse til at bruge kortet og havde ikke adgang til koden.
Banken har anført, at kortbetalingerne blev gennemført via Apple Pay fra klagerens egen mobiltelefon og godkendt ved brug af faceID, finger touch eller pinkode. Banken har fremlagt en oversigt over de omtvistede kortbetalinger og har oplyst, at det fremgår heraf, at alle de omtvistede kortbetalinger blev foretaget med et betalingstoken, der ender på 5331YV. Denne token blev også anvendt ved klagerens betaling for parkering, der blev foretaget henholdsvis den 5. februar, 11. februar og 24. april 2024, dvs. forud for de omtvistede kortbetalinger. Det er derfor bankens opfattelse, at den anvendte token var knyttet til klagerens mobiltelefon og ikke til C’s mobiltelefon.
Selv om banken ved fremlæggelse af en oversigt over de omtvistede kortbetalinger har sandsynliggjort, at kortbetalingerne blev foretaget med Apple Pay fra klagerens telefon, finder Ankenævnet, at det som følge af parternes modstridende opfattelse af sagsforløbet vil være nødvendigt at klarlægge, hvad der er sket i forbindelse med godkendelsen af de pågældende korttransaktioner. Dette kan alene ske ved en teknisk undersøgelse af klagerens og C’s telefon samt ved afgivelse af parts- og vidneforklaringer i sagen.
Da en afgørelse af sagen således forudsætter en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.