Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion godkendt i MitID-app
| Sagsnummer: | 147/2023 |
| Dato: | 13-10-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion godkendt i MitID-app |
| Indklagede: | Danske Andelskassers Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af en korttransaktion godkendt i MitID-app.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Andelskassers Bank, hvor hun blandt andet havde en lønkonto -243 med et tilknyttet betalingskort -827.
Den 1. februar 2023 blev klagerens betalingskort anvendt til betaling til en udenlandsk betalingsmodtager, F, på 10.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Den 3. februar 2023 blev klagerens kort spærret.
Banken anmodede Nets om oplysninger vedrørende betalingen og har fremlagt en udskrift af en e-mail af 6. februar 2023 fra Nets, hvoraf fremgår:
”…
Date and time: 01.02.2023 14:08
Amount: 10000.00 (DKK)
Approved method: MitID [identifikationsnummer]
IP adresse: 5.47.176.186
IP Country: TR (TURKEY)
Text sent to MitID app: Betal 10000,00 DKK til [F] fra kort xxx[827]
…”
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen. Banken meddelte klageren, at hun selv hæftede for 8.000 kr. og godtgjorde klageren 2.000 kr.
Parternes påstande
Den 25. februar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal tilbagebetale 8.000 kr.
Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er blevet hacket.
Hun er ikke enig i bankens vurdering. Hun forstår ikke, hvorfor banken påstår, at det er hende selv, der har anvendt sit MitID, hvilket hun ikke har.
Hun kender heller ikke den virksomhed, der er betalt 10.000 kr. til. Hun har ikke selv ”svipet” 10.000 kr.
Banken ydede hende en dårlig service, og hendes økonomi lider under, at banken har afkrævet hende 8.000 kr. i selvrisiko.
Danske Andelskassers Bank har anført, at købet blev valideret med MitID/3D Secure. MitID har ikke været ramt af nedbrud i perioden eller været indrulleret på andre enheder, end den klageren normalvis godkender transaktioner mm. med. Klageren har godkendt transaktionen i MitID.
Klageren blev i forbindelse med valideringen i MitID-appen præsenteret for en tekst, hvoraf det fremgik, at hun var ved at godkende en betaling på 10.000 kr. til en udenlandsk betalingsmodtager fra sit kort -827. Klageren godkendte overførslen af beløbet til en ukendt modtager til trods for den præsenterede tekst.
Klageren har ikke været opmærksom på, hvem hun overførte penge til, og har derfor handlet groft uforsvarligt jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3., hvorfor hun selv hæfter med 8.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har gjort indsigelse mod en korttransaktion på 10.000 kr. af 1. februar 2023.
Banken har oplyst, at den omtvistede betaling med klagerens betalingskort blev foretaget med sikkerhedsløsningen 3D Secure ved godkendelse i klagerens MitID-app. Af en udskrift fra Nets fremgår, at følgende tekst blev sendt til klagerens MitID-app: ”Betal 10000,00 DKK til [F] fra kort xxx[827]”.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Klageren har anført, at hun ikke godkendte betalingen af 10.000 kr. til F.
Ankenævnet finder endvidere, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. lov om betalinger § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. lov om betalinger § 7, nr. 30.
Efter lov om betalinger § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.