Indsigelse mod at hæfte ubegrænset for korttransaktioner i forretninger og i hæveautomat mv. Kort bortkommet.
| Sagsnummer: | 38/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte ubegrænset for korttransaktioner i forretninger og i hæveautomat mv. Kort bortkommet. |
| Indklagede: | SEB Kort Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte ubegrænset for korttransaktioner i forretninger og i hæveautomat mv.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et Eurocard.
I perioden fra den 7. til den 20. november 2023 blev der med klagerens Eurocard foretaget 32 transaktioner (30 transaktioner i DKK og to transaktioner i USD), som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at summen af de omtvistede 32 transaktioner er 60.189,60 DKK. Sytten af transaktionerne skete i byggemarkeder i københavnsområdet i perioden fra den 7. til den 16. november 2023, én transaktion skete i en hæveautomat den 19. november 2023, én transaktion skete i en taxa den 19. november 2023 og én transaktion skete på et kasino den 19. november 2023. De to transaktioner i USD blev efter det oplyste foretaget i Beirut den 20. november 2023. De øvrige ikke vedkendte transaktioner skete i forskellige forretninger mv. i Danmark.
Banken har oplyst, at de ikke vedkendte transaktioner alle blev gennemført ved brug af chip og pinkode, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren har oplyst, at han brugte sit Eurocard sporadisk, og at han brugte samme kode til Eurocard’et som til åbning af sin telefon og til nogle af sine andre betalingskort.
Den 22. november 2023 kl. 06.20 spærrede klageren sit Eurocard via Eurocard app’en.
Den 2. december 2023 gjorde klageren indsigelse over for banken mod de ikke vedkendte transaktioner og anførte blandt andet:
”… Sagen er at jeg IKKE havde kortet i min besiddelse, de dage kortet blev misbrugt. Af den vedhæftede Excel fil vil det fremgå hvilke transaktioner fra 7/11 2023 til kortspærring fandt sted som det hidrører.
Jeg har STRAKS og uden tøven spærret kortet da jeg opdager det er blevet brugt uden min viden og af andre end mig. …”
”Hej jeg ved ikke hvornår kortet er blevet stjålet. Jeg kan kun konstatere at jeg ikke har kortet og har redegjort for hvilke transaktioner jeg 100% sikkert ved jeg ikke har foretaget. Vil I stadig have en politianmeldelse dette til trods?”
I forbindelse med indsigelsen besvarede klageren blandt andet spørgsmål fra banken således:
”…
Du har oplyst at dit kort er blevet stjålet, og at du ikke ved hvornår og hvordan det er sket. Før at vi kan behandle sagen, skal vi dog bede dig komme med en lidt mere uddybende forklaring på hvad der kan være sket den 7/11 hvor kortet mistes, og hvorfor det først opdages så lang tid efter kortet er væk.
Det opdages først lang tid efter, da mit Eurocard by Invitation ikke er mit primære kreditkort og jeg derfor sjældent tjekker status på det.
Hvornår har du brugt kortet sidst?
- mobilepay 06/11 2023
- onlinebetaling 24/10 2023
- fysisk betaling 18/10 2023
Har du kun fået stjålet Eurocard, eller har du også mistet din pung og fået misbrugt andre betalingskort?
Udelukkende Eurocard by Invitation
Hvordan har du opbevaret PIN koden til kortet?
I hovedet
Har du samme PIN kode på alle kort?
Nej …”
Banken har oplyst, at transaktionen den 18. oktober 2023 var en hævning på 3.000 kr. ved brug af pinkode, og at transaktionen den 6. november 2023 skete kl. 21.15 i MobilePay med klagerens Eurocard, som klageren umiddelbart forinden havde lagt ind som betalingsmiddel i sin MobilePay app.
Klageren anmeldte sagen til politiet.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 17. januar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner til ham.
SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han fik stjålet og misbrugt sit Eurocard. Banken har uberettiget afvist hans indsigelse på baggrund af gætterier og grundløse påstande.
Han kan ikke redegøre for det præcise tidspunkt, og hvordan kortet blev stjålet, da han ikke har overværet eller har videooptagelser af tyveriet. Han brugte sjældent kortet og tjekkede det derfor ikke hele tiden for transaktioner. Hvis banken havde spurgt, hvordan han opdagede, at kortet var bortkommet og misbrugt, ville svaret være ganske simpelt: Han tjekkede kortet sporadisk, som han gør med alle sine kreditkort.
Kortet havde samme kode som hans mobiltelefon, som han bruger konstant. Koden kan være blevet afluret f.eks. i forbindelse med brug af hans mobiltelefon, hvorefter tyven har prøvet, om koden virkede på kortet. Han har delt koden til sin telefon med blandt andet en række håndværkere, som skulle bruge hans telefon til deling af internetforbindelse under renovering af et hus. Tyven kunne også have afluret koden i forbindelse med en kontanthævning, som han foretog kort før, at misbruget af kortet skete.
Banken har anført, at “De omtvistede transaktioner tyder derimod på et forholdsvis sædvanligt forbrug for en person, som er ved at sætte sin bolig i stand.” En svindler kunne have benyttet sig af mange plausible scenarier til at stjæle kortet og aflure pinkoden i forbindelse med enten a) hans brug af kreditkortet, b) ved at bruge samme pin som til hans telefon, eller c) ved at aflure hans pin ved hans brug af et af hans andre kreditkort med samme pin kode. Hvis svindleren (f.eks. en håndværker) var bekendt med, at han var i gang med at istandsætte et hus, kunne svindleren teste brugen af kreditkortet til køb, der ikke vakte opsigt f.eks. i et byggemarked, inden misbruget tog fart ved brug på kasino, butikker og lufthavne i fremmede lande! Kortet blev misbrugt til en række køb i byggemarkeder samt på kasino og i udlandet. Han kan bevise, at han ikke har været de pågældende steder, hvilket kameraovervågning også vil kunne bekræfte.
Der er rent gætteri, når banken anfører, at kortet var i hans besiddelse den 6. november 2023 kl. 21.15. Han behøvede ikke at have kreditkortet fysisk på sig for at kunne lægge kortet ind som betalingsmiddel i MobilePay. Han kan have adskillige kortnumre (og gamle telefonnumre) i hovedet.
Banken har anført, at “Da kortet ikke havde været anvendt med pinkode umiddelbart forud for de omtvistede transaktioner, gjorde SEB Kort gældende, at der var tale om et atypisk misbrugsmønster”. Det er tale om rent gætteri uden skyggen af bevis fra banken. Et andet pengeinstitut har på sin hjemmeside oplyst, at “Hvis dine kortoplysninger er blevet opfanget eller afluret over internettet, går der typisk flere måneder, fra svindlerne har fået fat i oplysningerne, til de gør brug af dem. …”.
Der var ikke to faktor godkendelse ved brug af kortet.
Han spærrede kortet straks, da han opdagede misbruget. Han har som forbruger overholdt samtlige forskrifter, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nævner som nødvendige for, at kortudstederen skal holde ham skadesløs. For at undgå at dække tabet skal kortudstederen ifølge Forbrugerombudsmandens hjemmeside bevise, at han har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren. Banken har ikke bevist dette.
SEB Kort Bank Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at hændelsesforløbet er uklart, herunder hvordan en tredjemand kom i besiddelse af kortet og koden. Misbrugsmønsteret er atypisk og tyder mere på et sædvanligt forbrug. Det er yderst uklart, om der er sket tredjemandsmisbrug. En afgørelse af sagen vil indebære en vurdering af, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes, der er sket tredjemandsmisbrug, hvilket beror på en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
SEB Kort Bank Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke er klare holdepunkter for at antage, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Hændelsesforløbet er uklart, herunder hvornår kortet bortkom. Der ikke er en plausibel forklaring på, hvordan pinkoden er kommet i tredjemands besiddelse. Det er uklart, om klageren spærrede kortet straks, da han blev bekendt med, at det var bortkommet.
De omtvistede transaktioner blev gennemført med stærk kundeautentifikation (to faktor godkendelse) ved brug af chip og pinkode.
Det er usandsynligt, at tredjemand har afluret pinkoden til kortet den 18. oktober 2023 for herefter at tilegne sig kortet den 7. november 2023 og påbegynde sit misbrug. Kortet var i klagerens besiddelse den 6. november 2023 kl. 21.15, hvor han lagde kortet ind som betalingsmiddel i MobilePay app’en og herefter foretog en vedkendt betaling. Antagelsen om, at kortet var i klagerens besiddelse den 6. november 2023, er baseret på, at langt de fleste mennesker ikke kan huske alle cifre i deres forskellige kortnumre, disses udløbsmåned og år samt CVC-koden bag på kortet. Dette udelukker naturligvis ikke, at der kan være personer, som husker disse oplysninger, men det må antages at høre til sjældenhederne.
Det er ikke plausibelt, at tredjemand aflurede koden i forbindelse med klagerens brug af et af hans andre kort med samme pinkode for herefter at tilegne sig klagerens Eurocard (og ikke det kort, som tredjemand ser anvendt eller andre af klagerens kort) og herefter påbegynde sit misbrug under den antagelse, at pinkoden er den samme.
Det er usandsynligt, at tredjemand har set klageren åbne sin mobil telefon ved brug af en kode for herefter at tilegne sig klagerens Eurocard, antage at koden til mobiltelefonen og til kortet er den samme og derefter påbegynde sit misbrug. Hertil kommer, at mange som oftest åbner sin mobiltelefon ved brug af biometri eller en kode bestående af flere end fire karakterer.
Transaktionsmønsteret er usædvanligt i relation til tredjemandsmisbrug, da transaktionerne de første mange dage helt overvejende blev foretaget i ensartede forretninger (byggemarkeder), for senere at skifte til kasino, Københavns Lufthavn og Beirut.
Transaktionsmønsteret er atypisk, blandt andet fordi det fremstår som ”almindeligt” forbrug på kortet, hvorimod en svindler antages at ville anvende kortet til så store beløb som muligt, så hurtigt som muligt efter tilegnelsen af kortet, inden kortets ejer opdager kortets bortkomst og får det spærret. En tredjemand, som aflurede pinkoden ved seneste fysiske brug af kortet den 18. oktober 2023, ville næppe vente 20 dage med at tilegne sig kortet og påbegynde misbruget den 7. november 2023.
Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort af klageren, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Et sædvanligt og typisk misbrugsmønster ville være anderledes i den forstand, at en tredjemand med misbrugshensigt ville have en interesse i at anvende kortet mest muligt umiddelbart efter tilegnelsen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et Eurocard.
I perioden fra den 7. til den 20. november 2023 blev der med klagerens kort foretaget og gennemført to transaktioner i USD den 20. november 2023 og 30 transaktioner i DKK. Banken har oplyst, at summen af de omtvistede transaktioner er 60.189,60 DKK. Sytten af transaktionerne skete i byggemarkeder i københavnsområdet i perioden fra den 7. til den 16, november 2023, en transaktion skete i en hæveautomat, en transaktion skete i en taxa, en transaktion skete på kasino, de to transaktioner i USD skete efter det oplyste i Beirut, mens de øvrige transaktioner skete i forskellige forretninger mv.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget med chip og pinkode.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.