Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 81/2025 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -385 og netbankadgang.
Den 4. september 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 28.000 kr. fra klagerens konto -385 i banken til tredjemands konto -228 i banken.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun den 4. september 2024 blev ringet op af person S, som udgav sig for at være ansat i bankens afdeling i kommune F. Hun fik at vide, at hun skulle overføre sine penge til en konto i banken for at beskytte dem, og at hun den næste dag skulle henvende sig i bankens afdeling i kommune V, hvor hun ville få pengene retur.
Banken har oplyst, at overførslen blev foretaget via klagerens netbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID. Banken har fremlagt en hændelseslog for klagerens MitID.
Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslen blev sendt en SMS til klagerens telefonnummer, hvortil der skulle svares ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres. Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf det fremgår, at der inden overførslen blev sendt en SMS med følgende tekst til klagerens telefonnummer:
”OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. I tvivl? Ring til os via din mobilbank-app eller på 70 33 11 01. Bekræft overførsel af 28.000,00 kr. til konto [-228]. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Venlig hilsen Nordea”
Det fremgår endvidere, at SMS-beskeden blev besvaret med ”Ja”.
Banken har oplyst, at overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 9. september 2024 indgav klageren indsigelse til banken. I tro og love-erklæring af 28. september 2024 oplyste klageren blandt andet:
”…
DEN 4 SEPTEMBER 2024 BLIVER JEG RiNGET OP AF [person S], SOM RiNGER FRA NORDEA-AFDELINGEN … [kommune F]. HAN OPLYSER MIG OM, AT NETS HAR iNFORMERET HAM OM, AT JEG ViL BLIVE SViNDLET. HAN VIL DERFOR RiGTIG GERNE PASSE PÅ MiNE PENGE. JEG SiGER TIL HAM, AT JEG ER MEGET USiKKER PÅ, HVEM HAN EGENTLIG ER. JEG VIL DERFOR GERNE TALE MED BANKDiREKTØREN. DiREKTØREN PRÆSENTERER SIG IKKE. HAN LOVER MIG AT SiGE TIL [person S], AT HAN SKAL TAGE DET STiLLE OG ROLiGT. JEG FÅR SÅ [person S] i TELEFONEN iGEN. HAN SiGER, AT JEG SKAL OVERFØRE 28.000,- KRONER TIL HAM, SOM HAN KAN PASSE PÅ. JEG GODKENDER iKKE TRANSAKTiONEN MED MiT MiT-ID. EFTERFØLGENDE BEDER HAN OM AT FÅ 19.000,- KRONER, SOM JEG HELLERE IKKE GODKENDER MED MiT MiT.ID, FORDi JEG VURDERER, AT HAN ViL SViNDLE MiG. NÆSTE DAG KONTAKTER NORDEA MiG, HVOR JEG FÅR OPLYST, AT DET HELE ER SVINDEL
…”
I forbindelse med indsigelsen krydsede klageren følgende punkt af:
|
|
Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse til Nordea. |
|
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne |
|
X |
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionerne |
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Det lykkedes banken at få 5.650 kr. retur fra modtagerkonto -228 i banken. Klagerens tab udgør herefter 22.350 kr.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 27. marts 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det resterende beløb på 22.350 kr. til hende.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun den 4. september 2024 blev svindlet for 28.000 kr. Hun fik af person S at vide, at hun skulle overføre sine penge til en konto i banken for at beskytte dem, og at hun næste dag skulle henvende sig i bankens afdeling i kommune V, hvor hun ville få pengene retur.
Da hun mødte op i bankens afdeling i kommune V for at få de 28.000 kr. tilbage, fik hun desværre oplyst, at person S ikke var ansat i banken. Hun indgav hurtigt derefter en indsigelse på 28.000 kr. Hun klagede to gange til bankens klageansvarlige, som desværre kun var i stand til at sikre hende et mindre beløb på 5.650 kr.
Banken har valgt at lukke sagen definitivt. Hun er enke, og hun er alene om at støtte sine to børn økonomisk. Hun mangler sine resterende 22.350 kr.
Hun opdagede også, at hun på sit kort havde fået trukket 138 kr., som hun ikke selv havde brugt. Hun gjorde indsigelse mod denne transaktion, og hun fik hurtigt beløbet tilbage. Hun undrer sig over, at banken kun dækker hendes tab med 5.650 kr. og en æske økologisk chokolade.
Hun godkendte ikke en overførsel på 18.000 kr., og hun har heller ikke godkendt transaktionen på 28.000 kr. med MitID.
Nordea Danmark har anført, at overførslen er autoriseret. Overførslen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren anerkender i tro og love-erklæringen, at hun selv foretog overførslen og har sat ”X” i feltet: ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”.
Herudover svarede klageren ”JA” til den SMS, som hun modtog vedrørende overførslens gennemførelse. Teksten i SMS’en var meget tydelig om, hvad den omhandlede, og med klagerens ”JA”, godkendte hun gennemførslen.
Der kan ikke være tvivl om, at overførslen er autoriseret, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlede transaktion.
Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingsloven § 100.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse, da klageren har foretaget overførslerne via sin netbank.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -385 og netbankadgang.
Den 4. september 2024 blev der foretaget en netbankoverførsel på 28.000 kr. fra klagerens konto -385 i banken til tredjemands konto -228 i banken.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun den 4. september 2024 blev ringet op af person S, som udgav sig for at være ansat i bankens afdeling i kommune F. Hun fik at vide, at hun skulle overføre sine penge til en konto i banken for at beskytte dem, og at hun den næste dag skulle henvende sig i bankens afdeling i kommune V, hvor hun ville få pengene retur.
Det lykkedes banken at få 5.650 kr. retur fra modtagerkontoen i banken. Klagerens tab udgør herefter 22.350 kr.
Banken har anført, at overførslen er en autoriseret overførsel, og at banken ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den omhandlede transaktion. Klageren har anført, at hun ikke godkendte transaktionen med MitID.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, eller hele tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.