Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt med MitID.
| Sagsnummer: | 447/2025 |
| Dato: | 11-12-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt med MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -5361.
Den 30. august 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 6.125,91 kr. til en udenlandsk betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -0083, der blev aktiveret på klagerens telefon den 6. december 2024.
Banken har fremlagt en udskrift fra sit system med teksten, der blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelse af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 6125,91 DKK til [A] fra kort xx5361”
Beløbet blev trukket på klagerens konto den 2. september 2025.
Den 4. september 2025 gjorde klageren over for banken indsigelse mod transaktionen og oplyste følgende om hændelsesforløbet:
” Jeg skulle bare tjekke min konto, hvortil jeg opdager en mærkelig transaktion, som jeg ikke har foretaget. Jeg kontakter Nordea med det samme.”
Den 5. september 2025 afviste banken klagerens indsigelse og anførte, at hun selv hæftede for op til 8.000 kr.
Den 15. oktober 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
I klagen til Ankenævnet anførte klageren blandt andet:
”Den 30. august 2025 blev der trukket 6.125,91 kr. fra min konto til [A]. Da jeg opdager det ringer jeg straks til Nordea og får lukket mine kort. Nordea hævder, at jeg har godkendt betalingen via MitID, men banken har ikke fremlagt den konkrete MitID-log for transaktionen og har kun vist et generelt testeksempel. Jeg afviser, at jeg har foretaget eller godkendt betalingen. Jeg har politianmeldt forholdet, vedhæftet kontoudtog og dokumentation for mine henvendelser til firmaet.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hende 6.125,91 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun afviser, at hun har foretaget eller godkendt betalingen på 6.125,91 kr.
Hun bestrider, at hun godkendte betalingen med MitID. Hendes enhed er en iPhone 13 med serienummer -W65H og ikke en iPhone 14,5 med serienummer -0083, som anført af banken.
Hendes telefon viser, at MitID blev installeret den 16. oktober 2021 og ikke den 6. december 2024, som anført af banken.
Banken har ikke fremlagt data om, hvor godkendelsen fysisk fandt sted (IP-adresse og lokation).
Den af banken fremlagte MitID tekst viser kun, hvad der stod på skærmen, men ikke hvem der godkendte.
Banken har bevisbyrden for, at betalingen er korrekt godkendt. Banken kan ikke dokumentere, at hun har foretaget eller godkendt transaktionen, og banken kan heller ikke bevise grov uagtsomhed eller hendes medvirken.
Nordea Danmark har anført, at den omhandlede betaling er godkendt af klageren via MitID, og at transaktionen på 6.125,91 kr. er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Det fremgår af udskriften fra bankens system, at klageren blev præsenteret for teksten ”Betal 6125,91 DKK til [A] fra kort xx5361”. Dermed fremgik det tydeligt, at klageren blev præsenteret for betalingen med præcis angivelse af beløb og beløbsmodtager, og der kan derfor ikke være tvivl om, at klageren godkendte betalingen.
Endvidere er det MitID, der har godkendt betalingen, fra samme enhed, som klageren bruger til at logge på sin Netbank/Mobilbank. Udskriften fra bankens system viser ligeledes, at MitID-appen blev installeret på klagerens enhed den 6. december 2024 med serienummer –0083.
Når klageren valgte at godkende betalingen på i alt 6.125,91 kr., som hun efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingen i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra klagerens side, hvorfor banken var berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -5361.
Den 30. august 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 6.125,91 kr. til en udenlandsk betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -0083, der blev aktiveret på klagerens telefon den 6. december 2024.
Klageren har anført, at hun ikke kender noget til betalingen på 6.125,91 kr. og har afvist, at hun har foretaget eller godkendt betalingen.
Banken afviste klagerens indsigelse og anførte, at klageren selv hæftede for op til 8.000 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for op til 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.