Afgørelse

Rådgivning om investering i aktier.

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren kan gøre et erstatningsansvar gældende over for indklagede i anledning af tab opstået ved investering i aktier.

Sagens omstændigheder.

I 1994 oprettede klagerne en højrentekonto hos indklagede. I 2000 indestod der ca. 500.000 kr. på kontoen. Klageren havde herudover en opsparing på ca. 100.000 kr. i et andet pengeinstitut.

På baggrund af en henvendelse fra indklagede var klageren den 13. september 2000 til et møde med indklagede med henblik på investering. Under mødet underskrev klageren et skema om risikoprofil med aftaler om henholdsvis etablering af formuegennemgang og tilslutning til indklagedes Børslinie.

Af skemaet om risikoprofil fremgår et kontant investeringsbeløb på 600.000 kr., en medium risikoprofil med en fordeling af midlerne på 50% i aktier og 50% i obligationer. Vedrørende aktieinvestering er der ved afkrydsning valgt "Høj risiko. Store udsving i forhold til markedet."

Ifølge aftalen om formuegennemgang indgik klageren med sit depot i indklagedes VIP-koncept for investeringskunder. Et element i aftalen var et halvårligt eftersyn af depotet med henblik på mulige forbedringer. Af aftalen fremgår bl.a.:

"Bankens rolle i Deres Investeringsbeslutninger

Af aftalen om tilslutning til Børslinjen fremgår bl.a.:

"Som tillæg til den allerede eksisterende aftale om Formuegennemgang indgås der hermed mellem [klager] og [indklagede] aftale om tilslutning til Børslinien for depot nr. […] Dette betyder, at der i endnu højere grad vil blive fokus på rådgivning om enkeltaktier over for Dem som investeringskunde i bankens VIP-koncept.

……

Deres forudsætninger for tilslutning til Børslinien

De modtager følgende ydelser fra Børslinien

Som kunde tilknyttet Børslinien vil De - ud over de ydelser som De betaler for i aftalen om formuegennemgang - indgå i en gruppe, der efter individuel ønske og behov modtager rådgivning/anbefalinger om spekulation i enkeltaktier på det danske aktiemarked. Dette betyder,

Bankens rolle i Deres investeringsbeslutninger

I perioden 29. september 2000 - 18. juni 2001 blev der foretaget følgende aktiehandler vedrørende klagerens depot:

I efteråret 2001 gav klageren udtryk for utilfredshed med investeringsforløbet, og pr. den 11. december 2001 opsagde klageren aftalen om tilslutning til Børslinien.

Ved skrivelse af 19. december 2001 afslog indklagede en anmodning fra klageren om en redegørelse for investeringerne bl.a. andet under en henvisning til, at klageren løbende var blevet orienteret via fondsnotaer og i øvrigt selv havde truffet alle beslutninger om investeringer.

I 2002 blev der afholdt møder i april og august, hvor indklagede rådgav om alternative investeringsmuligheder. Klageren fastholdt sin utilfredshed med det hidtidige forløb og opgjorde sit samlede tab pr. 16. august 2002 på de foran nævnte aktier - solgte og ikke solgte - til 134.099,65 kr.

Ved skrivelse af 25. oktober 2002 afslog indklagede at yde erstatning.

Den 15. november 2002 opsagde klageren aftalen om formuegennemgang.

Parternes påstande.

Den 29. januar 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilpligtes at betale 134.099,65 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han sparede op med henblik på køb af bil og eventuel fast ejendom inden for få år i forbindelse med et forventet jobskifte. I 2000 blev han uopfordret kontaktet af indklagede med henblik på et investeringsmøde. Under mødet redegjorde han for formålet med opsparingen. Indklagede oplyste, at opsparingen kunne forrentes bedre ved investering i aktier via Børslinien end ved placeringen på højrentekontoen. Indklagede anbefalede individuel handel med aktier frem for investeringsbeviser, idet indklagede kunne skræddersy investeringerne og derved samlet set sikre beholdningen mod kurstab. Han accepterede indklagedes investeringsforslag under den forudsætning, at forrentningen af opsparingen ville svare til eller om muligt blive bedre end en fortsat forrentning på højrentekonto. Han havde ikke kendskab til investering i værdipapirer, og det bestrides, at han skulle have givet udtryk for et ønske om en høj risikoprofil, idet han ikke var klar over, hvad dette indebar.

Under mødet blev obligationsinvesteringerne gennemført, mens Børslinien skulle kontakte ham telefonisk vedrørende aktiedelen. Ifølge indklagede var en såkaldt højprofil mest velegnet for ham, idet Børslinien herved havde bedre muligheder for at sikre formuen samlet set. Det blev oplyst, at han uanset profiltype muligvis kunne opleve tab på nogen aktier, men at man med Børsliniens ekspertise og formuens størrelse ville kunne sikre mod tab.

Indklagede forestod aktiekøbene. Da han kunne konstatere, at investeringerne langt fra opfyldte investeringsmålene og udelukkende medførte tab og misligholdelse af opsparingen, afmeldte han tilslutningen til Børslien og tog kontakt til indklagede vedrørende det utilfredsstillende forløb.

Indklagede bør som følge af misligholdelse af investeringsaftalen erstatte hans tab på investeringerne på i alt 134.099,65 kr. Indklagede har tilsidesat sin rådgivningspligt og foretaget lemfældig og skødesløs investering. Han har efterfølgende bl.a. kunnet konstatere, at der generelt blev købt aktier, der lå på sit højeste kursniveau, eller var på vej ned, at der blev købt aktier (bl.a. Nordea og Falck), som efter kort tid blev solgt med kurstab og tab som følge af kurtageudgifter, at der for en større sum blev købt aktier i et usikkert selskab (I-DATA) på et tidspunkt, hvor kursen var presset op til et kunstigt højt niveau, og at der med enkelte mindre undtagelser var store tab på aktieinvesteringerne.

Indklagede gav forkerte informationer om de enkelte aktier og om aktieinvestering generelt og undlod at sikre mod større tab. Indklagede efterkom heller ikke hans anmodning om en redegørelse for baggrunden for hver enkel aktieinvestering.

Som uerfaren investor havde han ikke mulighed for at vurdere indklagedes investeringsstategi.

Kravet på 134.099,65 kr. er opgjort pr. 16. august 2002, hvor der blev afholdt møde med indklagede. Kravet omfatter dækning af tabt opsparing som følge af misligholdt formuepleje i den periode, hvor indklagede har haft mulighed for, men ikke har ønsket at redegøre for aktieinvesteringerne, at sikre formuen, og at sikre mod yderligere tab.

Indklagede har anført, at klageren på mødet den 13. september 2000 blev informeret om den risiko, der er forbundet med forskellige investeringsstrategier, herunder at investering i aktier foruden at give chancen for hurtig gevinst er forbundet med forøget risiko for tab. Klageren gav under mødet klart og utvetydig udtryk for at være villig til at løbe denne risiko.

Af aftalerne fremgår, at kunden selv træffer den endelige beslutning om investering, at kunden selv bærer risikoen for sine investeringer, og at indklagede giver forslag ud fra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde. Det fremgår endvidere, at klageren valgte en høj risikoprofil for investeringer i danske aktier.

Efter opsigelsen af aftalen om tilslutning til Børslinien blev klageren i henhold til aftalen om formuegennemgang kontaktet af investeringsrådgiveren på halvårlig basis med henblik på at diskutere formueforholdet.

Efter opsigelsen af aftalen om formuegennemgang har klageren afviklet sine investeringer i obligationer, men han har stadig for op imod 80.000 kr. i enkeltaktier.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af såvel aftalen om formuegennemgang som aftalen om tilslutning til indklagedes Børslinie, at indklagede alene skal opfattes som en sparringspartner i forbindelse med kundens investeringsbeslutninger, og at den endelige beslutning om investering træffes af kunden selv. Det lægges til grund, at de foretagne aktiehandler i overensstemmelse hermed er sket med klagerens accept efter forudgående drøftelse med en investeringsrådgiver hos indklagede.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin generelle rådgivning af klageren i september 2000 eller i forbindelse med de enkelte handler begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte bære såvel den generelle risiko, der var forbundet med, at ca. halvdelen af hans opsparing blev placeret i aktier, som risikoen ved de enkelte aktieinvesteringer.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.