Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente, betaling af erstatning for tort, svie og trusler, og anerkendelse om overtrædelse af lovgivning i forbindelse med optagelse af lån til køb af ejendom i udlandet.

Sagsnummer: 247 /2023
Dato: 28-02-2024
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge, Karin Sønderbæk og Morten Bruun Pedersen.
Klageemne: Udlån - øvrige spørgsmål
Udlån - låneanmodning
Ledetekst: Krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente, betaling af erstatning for tort, svie og trusler, og anerkendelse om overtrædelse af lovgivning i forbindelse med optagelse af lån til køb af ejendom i udlandet.
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente, betaling af erstatning for tort, svie og trusler, og anerkendelse af overtrædelse af lovgivning i forbindelse med optagelse af lån til køb af ejendom i udlandet.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark, som blandt andet havde formidlet finansieringen af deres ejendom, ejendom A, ved et F5-realkreditlån.

Banken har oplyst, at klagerne i efteråret 2021 kontaktede banken med henblik på at søge om finansiering af et køb af en ejendom i udlandet gennem ejendomsmæglervirksomheden A.

Klagerne har fremlagt en finansieringsforslag af 4. november 2021 for et 30-årigt Nordea Kredit F5-lån med en hovedstol på 1.838.000 kr. Herudover fremgår blandt andet, at lånets kontantrente var 0,0385 % indtil næste refinansiering, og at bidragssatsen pr. år var 1,05 % af pantebrevsrestgælden fra beregningsdatoen.

Klagerne har oplyst, at finansieringsforslaget af 4. november 2021 vedrørte et F5-lån med afdrag, men at det var aftalt, at de skulle modtage et F5-finansieringsforslag uden afdrag, hvorfor de anmodede banken om et alternativt finansieringsforslag uden afdrag.

Klagerne har oplyst, at banken den 8. november 2021 svarede:

”…

Det kan I også sagtens. Det er kun hvis I bryder 60 % grænsen at den går over i en udgave med afdrag. Så reelt kan I pille afdraget fra i den beregning jeg har sendt jer tidligere.

..”

Klagerne har oplyst, at banken samme dag skrev:

”…

Måske giver det mening at lave det som et lavt forrentet banklån, så vi holder omkostningerne nede. Der er fx Nordea BoligPuls uden bidragssats med en rente ned til ca. 1 %. Det kan godt konkurrere med realkreditfinansiering.”

Klagerne har oplyst, at de den 11. november 2021 anmodede banken om at oplyse, hvad et afdragsfrit Nordea BoligPuls-lån på 1.800.000 kr. ville koste i stiftelsesomkostninger og rente.

Klagerne har fremlagt et finansieringsforslag af 12. november 2021 for et 30-årigt Nordea BoligPuls-lån, som var afdragsfrit i 10 år, og med en hovedstol på 1.800.000 kr. Herudover fremgår, at lånets rente blev beregnet på baggrund af CIBOR3-referencerenten, som blev fastsat tredjesidste bankdag i hvert kvartal, hvortil der blev tillagt et individuelt variabelt rentetillæg, samt evt. et ekstra variabelt rentetillæg ved afdragsfrihed. Renten var for tiden 0,84 %.

Klagerne har oplyst, at de den 17. november 2021 svarede:

”…

Det ser fint ud.

Du sagde noget om 1 % i rente, som det også ser ud til at være med ydelsen, men kan ikke helt gennemskue det i forhold til den nævnte ÅOP?”

Klagerne har oplyst, at banken den 19. november 2021 svarede:

”…

Helt eksakt er den på 0,84 %. Dertil er der rentes rente effekt og omkostninger der bliver lagt oveni før vi får ÅOP’en, så det er årsagen til differencen…”

Klagerne har oplyst, at de den 30. november 2021 meddelte banken, at de havde indgået en aftale med ejendomsmæglervirksomhed A om køb af en ejendom i udlandet, og anmodede banken om at oplyse, om den kunne udbetale et lån til brug for betaling af andelen den 9. december 2021.

Klagerne har endvidere oplyst, at banken samme dag svarede:

”…

Jeg kan godt fremskaffe kapital til næste fredag. Enten vil den endelige løsning være på plads til den tid eller også laver jeg et udlæg fra en midlertidig kredit til dig på samme vilkår som den endelige finansiering, hvis vi ikke er helt i mål næste fredag.”

Den 8. december 2021 skrev bankens rådgiver til klagerne, at han grundet sygdom var blevet sendt hjem fra arbejde, men at han nok skulle sørge for, at lånet blev sendt til ejendomsmæglervirksomhed A den 9. december 2021 og at han havde sendt klagerne en aftale om midlertidig kredit på 1.800.000 kr., som klagerne hurtigst muligt skulle underskrive.

Banken har fremlagt en kreditkontakt med bilag af 8. december 2021. Heraf fremgår blandt andet, at banken ydede klagerne en kredit med et kreditmaksimum på 1.800.000 kr. med en rentesats på for tiden 0,84 % p.a., og som forfaldt til fuld indfrielse den 1. april 2022.

Af almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål af 8. december 2021 fremgår blandt andet:

”…

12 Misligholdelse og andre forfaldsgrunde

Hvis kunden misligholder sine forpligtelser over for banken, vil banken kunne inddrive forfaldne/opsagte tilgodehavender og tvangsrealisere pantsatte effekter. Banken kan indberette kunden til kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med de regler der er gældende herfor.

14 Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent krav mod kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har hos banken. Banken modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlige ydelser mv., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efterlovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.

16 Tvangsfuldbyrdelse

Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens paragraf 478.

…”

Den 8. december 2021 underskrev klagerne kreditkontrakten af samme dato.

Den 15. december 2021 meddelte klagernes rådgiver i banken, at han var blevet syg, hvorfor oprettelsen af et lånetilbud ville blive forsinket, og finansieringen indtil da skulle ske i henhold til den midlertidige kreditkontrakt.

Banken har fremlagt en kreditkontrakt af 28. januar 2022 vedrørende oprettelse af en omprioriteringskonto. Af denne fremgår blandt andet, at banken gav klagerne et yderligere kreditmaksimum på den midlertidige finansiering på 150.000 kr., hvorefter kredittens maksimum var 1.950.000 kr. Kreditten havde en rente på for tiden 0,84 % og forfaldt til fuld indfrielse den 1. april 2022.

Den 30. januar 2022 underskrev klagerne kreditkontrakten af 28. januar 2022 vedrørende udvidelsen af den midlertidige kredits maksimum.

Den 7. februar 2022 gjorde klagerne indsigelse mod, at de efter to måneder fortsat ikke havde fået et lånetilbud, da dette ville påvirke de fremtidige omkostninger på lånet.

Den 8. februar 2022 svarede banken, at idet finansieringen skulle ske ved et BoligPuls-lån, som ikke fulgte realkreditmarkedet, var lånet ikke påvirket af realkreditmarkedet.

Samme dag svarede klagerne, at den endelige finansiering kunne være alt fra et F5-lån til et fastforrentet lån uden afdrag, hvorfor en optagelse af et af disse lån ville blive påvirket af højere udgifter.

Samme dag svarede banken, at den ville sørge for at sende klagerne et aftale vedrørende et BoligPuls-lån, som banken antog, at klagerne havde besluttet at optage. Klagerne svarede samme dag, at de ikke kunne genkende at have lagt sig fast på et BoligPuls-lån, samtidig gjorde klagerne indsigelse mod forløbet. Samme dag svarede banken, at den ville vende sagen med dens klageafdeling og at den havde sat en proces i gang med oprettelse af lånedokumenter vedrørende et BoligPuls-lån. Samme dag meddelte klagerne banken, at de afventede med at underskrive dokumenterne, indtil bankens klageafdeling havde afklaret forløbet.

Banken har fremlagt en aftale om et Nordea BoligPuls-lån af 8. februar 2022. Lånet havde en hovedstol på 1.988.000 kr. Renten blev beregnet på baggrund af CIBOR3-referencerenten, der for tiden var -0,26 % p.a. med et variabelt tillæg på for tiden 1,1 % p.a., og et ekstra variabelt rentetillæg for afdragsfrihed på 0,3 % p.a., hvilket gav en årlig rente på for tiden 0,84 %. Banken har fremlagt sin dokumentation for vejledning om lån med pant fast ejendom af 8. februar 2022. Det fremgår blandt andet af denne, at klagerne den 29. november 2021 havde modtaget vejledning af banken i forbindelse med optagelse af lån til forøgelse af likviditet. Herudover fremgår:

”…

Valg af finansiering

På mødet har vi talt om følgende emner for at afdække vores risikovillighed i forbindelse med valg af finansiering.

Nordea BoligPuls u/afdrag

Vi har ingen holdning til rentens udvikling og accepterer, at ydelsen stiger på lånet, hvis renten stiger. Det forventes at lånet ikke indfries før tid.

Ved det valgte lån lægger vi vægt på:

  • Den fleksibilitet, som Nordea BoligPuls giver og er rådgivet om, at en renteændring ikke påvirker restgælden
  • Et lån med variabel rente hvor ydelsen stiger, hvis renten stiger – og den kan stige eller falde uden begrænsning
  • At udnytte den fleksibilitet, som Nordea BoligPuls giver

Opsummering af finansiering

Valgt finansiering

Vi har valgt at optage følgende lån:

Nordea BoligPuls u/afdrag på 1.988.000 kr. med en rente på 0,8400 %, en løbetid på 30 år samt afdragsfri periode på 10 år. Lånet har en omkostning i procent (ÅOP) på 1,4 %.

Begrundelse for valg af finansiering:

Ønsker provenu på 1.950.000 kr. uden afdrag.

…”

Klagerne har oplyst, at de den 21. februar 2022 modtog et svar fra banken, hvoraf fremgår:

”…

Jf. kreditkontrakten 08.12.2022 er der ganske rigtigt genforhandling 1. februar 2022.

Kreditkontrakten bliver dog d. 28.01.2022 erstattet af en ny aftale, i det vi laver den aftalte forhøjelse på 150.000 kr. Her rykkes genforhandlingen til 01.03.2022 og falder til fuld indfrielse 01.04.2022.

Sidstnævnte dokument er forsat gældende og derfor vil beløbet skulle inddækkes til fulde 01.04.2022.

Genforhandlingen er alene et udsagn fra os om, at vi inden da har kontaktet dig og aftalt inddækning pr. 01.04.2022 eller forlængelse. I dette tilfælde forfalder kreditten til indfrielse, da Nordea Boligpuls løsningen nu foreligger.

Jeg skal derfor anmode dig om at underskrive Nordea BoligPuls, så denne kan træde i stedet for kreditten, da denne ellers skal inddækkes via kontant betaling pr. 01.04.2022.

Hvis aftalen ikke underskrives vil kontoen pr. 01.04.2022 gå i overtræk da kreditten bortfalder og derefter håndteres som et overtræk, da pengene er anvendt.”

Klagerne underskrev den 21. februar 2022 aftale om Nordea BoligPuls af 8. februar 2022 med bilag.

Klagerne har fremlagt en e-mail af 2. marts 2022, hvoraf det fremgår, at klagerne anmeldte banken for dokumentfalsk til politiet. Samme dag anmodede klagerne banken om adgang til at lytte til telefonsamtaler mellem banken og klagerne. Samme dag svarede banken, at klagerne skulle oplyse den en dato og et opkaldsnummer, hvorefter den kunne fremfinde telefonsamtalen.

Den 4. marts 2022 anmodede klagerne banken om at give dem en bekræftelse på, at de ikke havde deltaget i nogen form for rådgivning, som blev refereret i bankens dokumentation for vejledning om lån med pant i fast ejendom af 8. februar 2022, og ESIS-skemaet. Samme dag svarede banken, at den havde videresendt henvendelsen til bankens klageafdeling, som ville svare klagerne.

Samme dag skrev banken til klagerne, at den ville tilbyde dem en bankfinansiering, hvor renten blev låst i fem år til 0,84 % i rente, da der var tale om en bankfinansiering, ville der ikke være en bidragssats.

Samme dag svarede klagerne:

”…

Det kan vi acceptere.

Med hensyn til vores klage og Nordeas ændring af holdning og nedenstående tilbud, må det antages at I i fællesskab har fundet ud af, at Nordea ikke har levet op til de krav der er til lovgivningen.

Vi ønsker derfor fortsat et svar på, hvorfor og hvordan I er kommet frem til denne løsning, set i lyset af de tidligere argumenter om det modsatte.

…”

Banken svarede samme dag klagerne, at årsagen til bankens ændrede tilgang skyldtes styrken i klagernes tilsagn om, at finansieringen var forkert.

Den 8. marts 2022 anmodede klagerne banken om at oplyse, hvorfor den havde indsat svar på vejledningsskemaerne den 29. november 2021. Klagerne meddelte, at de ikke havde haft en dialog med banken vedrørende spørgsmålene i vejledningsskemaet og eller givet de pågældende informationer, der fremgik af vejledningsskemaer. Samme dag svarede banken, at rådgivningsforløbet bestod i parternes e-mailkorrespondance og parternes telefonsamtale af 8. februar 2022, som klagerne kunne aflytte. Vejledningsskemaet var derfor udfyldt på baggrund af en helhedsbetragtning af deres e-maildialog, telefonsamtale og valg af lån. Banken fastholdt sit tilbud om et boliglån med en fast rente på 0,84 % i fem år.

Samme dag fastholdt klagerne deres indsigelse mod banken.

Den 9. marts 2022 svarede banken klagerne, at den afventede henvendelse fra politiet, pressen, Det Finansielle Ankenævn og at yderligere henvendelser fra klagerne ikke ville blive besvaret. Herudover sendte banken klagerne en udtalelse fra den bankrådgiver, der havde behandlet klagernes boligsag. Heraf fremgår:

”Den 8. februar skriver jeg i mail, at Nordea BoligPuls blev gjort klar til underskrift sideløbende med at der pågår en dialog med [bankens kundeservicechef]. Dette fordi du i vores telefonsamtale [gav et] bindende tilsagn om Nordea BoligPuls.

For at kunne klargøre BoligPuls lånet til underskrift, skal der knyttes et God Skik skema til. På tidspunktet for udarbejdelsen af skemaet, kan jeg alene basere det på den dialog jeg …

I øvrigt må jeg henvise til mit sidste svar hvor vi kvitterer for, at du efterfølgende har meddelt os, at du ikke er enig i indholdet af skemaet og ikke kan genkende forløbet.”

Klagerne har oplyst, at de samme dag fastholdt deres indsigelser, men at de ikke modtog yderligere svar til sagen fra banken.

Den 19. april 2023 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Den 20. juni 2023 tilbød banken klagerne et boliglån med en fast rente på 0,84 % i fem år regnet fra december 2021. Banken ville godtgøre klagerne rentedifferencen mellem 0,84 %, og den rente klagerne måtte have haft indtil optagelsen af boliglånet.

Banken har den 17. juli 2023 indsendt en udskrift af renteudviklingen på CIBOR3-referencerenten. Det fremgår heraf:

”…

Dato

Rente

30. juni 2023

+ 3,6233 pct.

31. marts 2023

+ 3,1200 pct.

30. december 2022

+ 2,4267 pct.

30. september 2022

+ 1,5200 pct.

30. juni 2022

+ 0,0733 pct.

31.marts 2022

- 0,2167 pct.

30. december 2021

- 0,2600 pct.

…”

Banken har hertil oplyst, at der oveni ovenstående rentesatser blev tillagt et variabelt rentetillæg på 1,1 % p.a. og et ekstra variabelt rentetillæg for afdragsfrihed på 0,3 % p.a.

Den 14. august 2023 svarede klagerne blandt andet:

”…

Sagen omhandler det økonomiske krav, som følge af for meget betalt rente, som er tilbudt med 5 års fast rente af Nordea, i forbindelse med tvisten på lånoptagelsen.

Skal det forstås sådan, at Nordea erkender, at skylde os vores merrenteudgift, således at jeg ikke skal beskrive og påstå på vores krav om dette på denne sag?

Således henstår alene spørgsmålet om overtrædelse af diverse love på god skik, EØS og dokumentfalsk.

Skal det forstås sådan, at Nordea ikke har den nødvendige dokumentation (telefonsamtaler og mails), som de påstår?

…”

Klagerne har oplyst, at lånet, som erstatningskravet vedrører, blev indfriet pr. den 1. september 2023 grundet salg af ejendom A. Klagerne har herudover oplyst:

”…

Vi har fortsat ikke modtaget den endelige opgørelse fra Nordea og kan derfor ikke udregne det endelige krav.

Vi har spurgt til denne opgørelse hos Nordea, men endnu ikke fået svar.

Vi skal derfor udbede os 1 uges ekstra frist til svar og endelig opgørelse på krav mv.

…”

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal refundere klagerne for meget betalt rente, betale erstatning for tort, svie og trusler, og at den skal anerkende, at den har overtrådt kreditaftaleloven, lovgivning om god skik og begået dokumentfalsk.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af kompensation.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at banken uberettiget har udfyldt god-skik-skemaer og fastholdt klagerne i forkerte lånevalg. Indholdet af god skik-skemaerne var opfundet af banken. De har ikke afholdt rådgivningsmøder med banken, og svarene var konstrueret af banken selv.

Banken syltede deres finansiering på et lån på 1.988.000 kr. i halvanden måned. De måtte selv rykke for svar på det videre forløb, og levede i halvanden måned med en midlertidig kredit til køb af feriebolig.

Banken har tvunget dem til at underskrive forfalskede dokumenter med trussel om overtræksrenter og opsigelse af engagement, hvis endelig finansiering ikke var på plads senest den 1. april 2022. De ønskede ikke at være medvirkende til forfalskningen og er ikke ansvarlige for underskrivning af forfalskede dokumenter. Det er ikke deres ansvar at korrigere og kommentere på et forfalsket dokument.

Banken fastholdt indledningsvist, at de havde accepteret et BoligPuls-lån, alene fordi de havde skrevet: ”det så fint ud” på e-mail til banken. De var ikke på noget tidspunkt enige om, at de fastlagde sig på BoligPuls-lånet. De har ikke haft en dialog med banken i perioden fra 8. december 2021 til 28. januar 2022. De havde derfor ikke fået rådgivning af banken. De modtog bankens optagelser over deres samtaler med banken, og disse bekræfter også, at der ingen dialog eller rådgivning har været.

Den eneste grund til, at de underskrev aftale om BoligPuls-lånet med bilag af 8. februar 2022, var, at banken i sin e-mail af 21. februar 2022 havde truet dem med, at den midlertidige kredit ville bortfalde, og at lånet derefter ville blive betragtet som et overtræk, da pengene var anvendt. De havde aldrig anmodet banken om oplyse, hvad konsekvenserne var ved ikke at underskrive BoligPuls-aftalen. Bankens e-mail var derfor en trussel.

I henhold til bankens vilkår for den midlertidige kredit kunne banken inddrive forfaldne eller opsagte tilgodehavender og tvangsrealisere pantsatte effekter, samt indberette dem til kreditoplysningsbureauer eller advarselsregistre, foretage modregning i ethvert tilgodehavende de havde i banken og anvende kreditaftalen som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Da de havde et større engagement i banken, kunne de ikke løbe disse risici. De følte sig truede på deres økonomi.

BoligPuls-lånet er ikke et alternativ til det oprindelige F5-lån. Det er ikke korrekt, som oplyst af banken, at den eneste forskel på et F5-lån med og uden afdrag er ydelsen, da der også er forskel på kursen og bidraget på de to lån.

De kunne ikke konstatere, at bankens rådgiver var syg i perioden fra den 19. november til 8. december 2021, da han svarede dem den 29. og 30. november, 1., 2. og 3. december 2021. Forsinkelsen af etableringen af den endelige finansiering skyldtes derfor ikke sygdom, men at bankens rådgiver ikke havde nået at udarbejde dokumenter og finansieringsforslag til den 8. december 2021.

De rykkede banken for den endelige finansiering seks uger efter deres seneste kontakt, da banken ikke under bankrådgiverens sygdom havde overdraget lånesagen til en anden rådgiver. Der kom på dette tidspunkt uro på de finansielle markeder og renterne begyndte at stige, men de forholdt sig i ro, da banken havde forsikret dem om, at den midlertidige kredit ikke ville koste dem yderligere renter eller omkostninger.

Banken har tilbudt dem et lån med fast rente som løsning. De modtog aldrig en forklaring på bankens holdningsskifte, og fandt ikke bankens løsning dækkende for det forløb, som banken havde trukket dem igennem, og de konsekvenser det har haft for deres familie.

Sagen handler om mere end økonomi. De ønsker ikke bare at acceptere en økonomisk kompensation, som en slags ”holdkæft-bolsje” efter det vanvittige forløb, de har været udsat for. De kræver tilbagebetaling af for meget betalt rente, 50.000 kr. i kompensation for tort, svie og trusler, og at banken bliver dømt for overtrædelse af god skik-lovgivning, straffelovens regler om dokumentfalsk og trusler, hvilket har haft store konsekvenser for deres familie.

Sagen er nødvendig for at sikre andre kunder i fremtiden og for at få banken dømt for åbenlyse lovovertrædelser. Sagen vil uanset udfaldet i Ankenævnet blive videreført ved anklagemyndigheden hos politiet og en eventuel civil retssag med udgangspunkt i denne sag og Ankenævnets afgørelse.

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den i forbindelse med klagernes lånoptagelse i 2021 anstrengte sig for at møde klagernes forventninger og behov, men at finansieringen grundet sygdom blev forsinket. 

Klagerne havde oprindeligt et F5-lån. Den nye finansiering skulle være et alternativ hertil. Sammen med klagerne og af hensyn til at spare bidragssatsen, indsnævrede banken valget af 5-års finansieringen til at være et bankprodukt.

Klagerne valgte at optage et BoligPuls-lån i februar 2022 med en variabel rente på 0,84 %. Det var også den rente, som de kunne have optaget BoligPuls-lånet til i december 2021. Den midlertidige kredit, som banken stillede til rådighed som mellemfinansiering, havde tilsvarende vilkår. Det alternative lån, S5, havde en variabel rente på ca. 0 %, men hertil kom bidragssatsen på ca. 1,5 %, hvilket på optagelsestidspunktet ville gøre dette lån dyrere end det lån, som klagerne optog. Klagerne fik det lån, som på optagelsestidspunktet havde den laveste rente.

Klagerne gør yderligere gældende, at banken skal erstatte dem for svie og tort. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part, hvorfor klagerne ikke bør få medhold heri.

Klagerne bør ikke få medhold i de øvrige krav. God skik skemaet kunne være bedre udfyldt, men udfyldelsen skete på baggrund af en sammenfatning af et længere forløb, og banken gjorde sit bedste for at beskrive forløbet med respekt for, at dens rådgiver var ramt af sygdom i denne periode. Det er stærkt kritisabelt, at klagerne politianmeldte bankens rådgiver for dennes udfyldelse af skemaet, som klagerne modtog. De kunne blot have rettet henvendelse til banken om de punkter, som de var uenige i, og så kunne banken sammen med kunderne have udfyldt skemaet på ny.

Da klagerne spurgte til kreditten, som den oprettede meget hurtigt for at hjælpe klagerne, havde denne et indfrielsestidspunkt, 1. april 2022. Banken beskrev alene den proces, der er og de konsekvenser det har, hvis man ikke indfrier lånet. Banken har derfor ikke truet klagerne.

Banken har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at banken kunne have været mere skarp i sin proces, hvorfor den tilbyder klagerne et boliglån med en fast rente på 0,84 % i 5 år regnet fra december 2021. Banken vil herudover godtgøre klagerne for rentedifferencen mellem 0,84 %, og den rente klagerne måtte have haft i den mellemliggende periode, indtil de får det særlige boliglån med fast rente. Boliglånet vil have en fast rente på 0,84 % i 5 år regnet fra december 2021. Klagerne vil herved blive stillet markant bedre end de sammenlignelige lån, som var tilgængelige i december 2021, og også i forhold til ved at bibeholde deres nuværende BoligPuls-lån grundet efterfølgende rentestigninger.

Ved dette tilbud vil klagerne ikke have lidt et tab, og på den baggrund bør klagerne ikke få medhold.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Nordea Danmark, som blandt andet havde formidlet finansieringen af deres ejendom, ejendom A, ved et F5-realkreditlån.

Banken har oplyst, at klagerne i efteråret 2021 kontaktede banken med henblik på at søge om finansiering af et køb af en ejendom i udlandet gennem ejendomsmægler-virksomheden A.

Den 4. november 2021 modtog klagerne et finansieringsforslag på et 30-årigt F5-lån uden afdragsfrihed, med en hovedstol på 1.838.000 kr., en kontantrente på 0,0385 % og en bidragssats på 1,05 % p.a.

Klagerne har oplyst, at det var aftalt med banken, at den skulle sende et F5-finansieringsforslag med afdragsfrihed, hvorfor de anmodede banken om et alternativt finansieringsforslag.

Banken foreslog den 8. november 2021, at klagerne kunne overveje et lavtforrentet banklån, som Nordea BoligPuls-lånet, som var uden bidragssats og en rente ned til 1 %, hvilket kunne konkurrere med realkreditfinansieringen.

Klagerne har oplyst, at de den 11. november 2021 anmodede banken om at oplyse, hvad et afdragsfrit Nordea BoligPuls-lån på 1.800.000 kr. ville koste i stiftelsesomkostninger og rente.

Banken udarbejdede et finansieringsforslag af 12. november 2021 ved et 30-årigt Nordea BoligPuls-lån, som var afdragsfrit i 10 år, med en hovedstol på 1.800.000 kr. og en rente på for tiden 0,84 %.

Klagerne svarede den 17. november 2021 blandt andet banken: ”Det ser fint ud”.

Klagerne har oplyst, at de den 30. november 2021 meddelte banken, at de havde indgået en aftale med ejendomsmæglervirksomhed A om køb af en ejendom i udlandet, og anmodede banken om et lån til brug for betaling af ejendommen den 9. december 2021.

Den 8. december 2021 skrev banken til klagerne, at den ville sørge for, at udbetalingen af en midlertidig kredit på 1.800.000 kr. blev sendt til ejendomsmæglervirksomhed A den 9. december 2021. Kreditten havde en rente på for tiden 0,84 % og forfaldt fortsat til fuld indfrielse den 1. april 2022. Samme dag underskrev klagerne kreditkontrakten.

Den 15. december 2021 meddelte banken klagerne, at oprettelsen af det endelige lån grundet sygdom ville blive forsinket.

Ved kreditkontrakt af 28. januar 2022 udvidedes klagernes kreditmaksimum til 1.950.000 kr. Den 30. januar 2022 underskrev klagerne udvidelsen.

Den 7. februar 2022 gjorde klagerne indsigelse mod, at de efter to måneders drøftelser, fortsat ikke havde fået et endeligt lån.

Den 8. februar 2022 svarede banken, at idet finansieringen skulle ske ved et BoligPuls-lån, som ikke fulgte realkreditmarkedet, var lånet ikke påvirket af realkreditmarkedet. Samme dag bestred klagerne, at de havde indgået aftale om finansiering ved et BoligPuls-lån, og at den endelige finansiering kunne være alt fra et F5-lån til et fastforrentet lån uden afdrag.

Samme dag svarede banken, at den ville sørge for at sende klagerne en aftale om et BoligPuls-lån, som banken antog, at klagerne havde besluttet at optage.

Banken har fremlagt en aftale om Nordea BoligPuls-lån af 8. februar 2022. Lånet havde en hovedstol på 1.988.000 kr. med en rente på for tiden 0,84 %. Banken har fremlagt dens vejledning om lån med pant fast ejendom af 8. februar 2022. Klagerne bestred indholdet af bankens rådgivnings- og god-skik-skemaer.

Klagerne meddelte banken, at de afventede med at underskrive dokumenterne, indtil bankens klageafdeling havde afklaret forløbet.

Den 21. februar 2022 anmodede banken klagerne om at underskrive Nordea BoligPuls-lånet, så den kunne træde i stedet for den midlertidige kredit, da lånebeløbet skulle inddækkes til fulde den 1. april 2022. Herudover meddelte banken klagerne, at hvis aftalen ikke blev underskrevet, så ville kreditten pr. 1. april 2022 bortfalde og kontoen gå i overtræk.

Klagerne har anført, at de grundet denne e-mail følte sig truet til at underskrive BoligPuls-lånet af 8. februar 2022, hvilket de gjorde den 21. februar 2022.

Banken har anført, at dens e-mail af 21. februar 2022 ikke var en trussel, men alene beskrev den proces og de konsekvenser, det havde, hvis man ikke indfriede lånet.

Klagerne gjorde herefter indsigelse mod forløbet og lånoptagelsen.

Den 4. marts 2022 meddelte banken klagerne, at den ville tilbyde klagerne et banklån med en løbetid på fem år og med en fast rente på 0,84 %.

Klagerne svarede samme dag, at de kunne acceptere dette, men anmodede samtidig banken om at oplyse, hvorfor banken havde ændret holdning, og henviste igen til sine tidligere indsigelser og spørgsmål.

Efter indbringelsen af sagen ved Det Finansielle Ankenævn tilbød banken den 20. juni 2023 klagerne et boliglån med en fast rente på 0,84 % i fem år, og en godtgørelse af rentedifferencen mellem 0,84 % og den rente klagerne måtte have haft i den mellemliggende periode, indtil de optager boliglånet med fast rente. Banken vedstod den 28. september 2023 sit tilbud af 20. juli 2023.

Ankenævnet bemærker, at nævnet kan behandle klager fra private vedrørende et konkret økonomisk mellemværende med et pengeinstitut, herunder et krav om erstatning. Derimod har Ankenævnet ikke kompetence til at pålægge et pengeinstitut at anerkende at have overtrådt lovgivningen, f.eks. kreditaftaleloven og bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Eventuel tilsidesættelse af offentligretlige regler vil derimod kunne indgå i vurderingen af, om et pengeinstitut har handlet ansvarspådragende.

For at ifalde et erstatningsansvar skal erstatningsbetingelserne være opfyldt. Pengeinstitutter skal herunder have udvist et culpøst forhold, og kunden skal være påført et tab på grund af pengeinstituts ansvarspådragende adfærd.

I det foreliggende tilfælde finder Ankenævnet, at banken ved sit brev af 4. marts 2022 har tilbudt klagerne en bankfinansiering uden bidragssats, hvor renten på 0,84 % blev låst i fem år. Det bemærkes, at banken har vedstået dette tilbud overfor Ankenævnet, samt efter indbringelsen af sagen ved Ankenævnet tilbudt at godtgøre klagerne rentedifferencen mellem 0,84 %, og den rente klagerne måtte have haft i den mellemliggende periode, hvilket stiller klagerne således, at vilkårene for den ydede kredit svarer til eller eventuelt er bedre, end hvis klagerne i stedet havde optaget et 30-årligt F5-lån uden afdrag.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at klagerne har lidt et erstatningsberettiget tab. Allerede af den grund finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken at betale erstatning.

Vedrørende klagernes påstand om godtgørelse for tort, svie og trusler finder Ankenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge banken at betale godtgørelse til klagerne.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.