Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved klagerens omlægning af et realkreditlån, herunder rådgivning om at undlade kurssikring kort før præsidentvalg i USA i november 2016.
| Sagsnummer: | 158/2017 |
| Dato: | 26-06-2018 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Sønderbæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved klagerens omlægning af et realkreditlån, herunder rådgivning om at undlade kurssikring kort før præsidentvalg i USA i november 2016. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at Nordea Danmark ydede mangelfuld rådgivning ved klagerens omlægning af et realkreditlån, herunder rådgivning om at undlade kurssikring kort før præsidentvalg i USA.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark.
I 2005 købte klageren en fast ejendom, der blev finansieret med et 3,5 % fastforrentet obligationslån på oprindelig 1.532.000 kr. i Nordea Kredit optaget via banken og et Nordea Prioritetslån på 400.000 kr. i banken.
I september 2016 besluttede klageren i samråd med en ekstern økonomisk rådgiver, R, at omlægge lånene til et nyt fastforrentet lån med 2 % i rente og afdragsfrihed i 10 år. Dette ville forøge hendes rådighedsbeløb med ca. 2.500 kr. om måneden, og hele hendes gæld ville blive fastforrentet.
Den 18. oktober 2016 var klageren til møde i banken, hvor omlægningen blev aftalt. Banken gjorde på mødet klageren opmærksom på, at ejendommen først skulle vurderes, da klageren ønskede et afdragsfrit lån.
Den 24. oktober 2016 modtog banken en vurdering af ejendommen.
Den 27. oktober 2016 blev klagerens eksisterende realkreditlån opsagt til indfrielse pr. 1. januar 2017, og lånetilbud blev indhentet. Banken har oplyst, at der ikke var mulighed for kurssikring, før lånetilbuddet blev modtaget.
Af en erklæring af 27. oktober 2016 vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom (god skik skema) fremgik blandt andet:
”…
Jeg har den 27. oktober 2016 modtaget rådgivning af Nordea i forbindelse med optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom, [adresse] i forbindelse med omlægning af lån.
…
Min forventning til udviklingen i renten: Ved ikke.
…
I forbindelse med sikkerhed for udsving i ydelsen og restgælden lægger jeg særlig vægt på:
Obligationslån u/afdrag op til 10 år:
Har ingen holdning til rentens udvikling.
Har valgt et lån med fast rente, da der lægges vægt på ydelsen til rente og afdrag ikke stiger ved rentestigninger
Det er vigtigt, at lånet typisk sikrer friværdien i boligen, hvis renten stiger eller falder.
…
Jeg har valgt følgende lån:
Obligationslån u/afdrag op til 10 år nominelt 1.916.000 kr. med en rente på 2,0000%.
…
BILAG 1A
…
Udbetaling
...
På nuværende tidspunkt har jeg valgt ikke at indgå kurssikring på det nye lån. Når lånetilbuddet foreligger drøftes muligheden igen.
Særlige egenskaber
Lånets størrelse og afdragsfrihed fastlægges efter en vurdering af ejendommen. …”
Fredag den 4. november 2016 modtog banken et lånetilbud på et fastforrentet 2 % obligationslån på 1.911.000 kr. Banken kontaktede klageren telefonisk og orienterede hende herom.
Banken har oplyst, at konverteringen blev drøftet under telefonsamtalen. Obligationskurserne var faldet, og banken rådgav klageren om, at der var åbnet for udstedelse af lånetilbud på baggrund af 2,5 % obligationer, og at hun ved optagelse af et sådant lån ville minimere kurstabet i forhold til optagelse af et lån på baggrund af 2 %-obligationer. Klageren ønskede ikke udstedt et lånetilbud på baggrund af 2,5 %-obligationer. Banken rådgav endvidere klageren om muligheden for kurssikring og anbefalede kurssikring, hvilket klageren imidlertid ikke ønskede.
Klageren har oplyst, at hun ønskede at låse renten, men at bankens medarbejder anbefalede hende at vente og spekulere i det amerikanske præsidentvalg, og når Hillary Clinton vandt, så ville det betyde en bedre rente.
Banken har oplyst, at klageren mandag den 7. november 2016 bad om en opringning, og at banken onsdag den 9. november 2016 forgæves forsøgte at kontakte klageren, og at der derfor ingen kontakt var mellem klageren og banken den 9. november 2016.
Klageren har oplyst, at hun den 9. november 2016 telefonisk kontaktede banken, idet Hillary Clinton ikke havde vundet det amerikanske valg, som banken havde forudsat. Bankens medarbejder oplyste, at hun skulle afvente, da banken forventede, at markederne rettede sig igen.
Banken har oplyst, at klageren torsdag den 10. november 2016 bad om en opringning. Banken kontaktede klageren samme dag. Omlægningen blev drøftet, og banken anbefalede på ny klageren at kurssikre lånet. Klageren ønskede fortsat ikke kurssikring. Der blev aftalt et møde i banken med henblik på underskrift af diverse dokumenter. Mandag den 14. november 2016 blev omlægningen på ny drøftet telefonisk med klageren, uden at hun ønskede at kurssikre lånet. Banken gjorde flere gange under forløbet klageren opmærksom på, at det endelige provenu ved omlægningen kunne ændre sig på grund af kursændringer.
Klageren har oplyst, at banken indtil tirsdag den 15. november 2016 anbefalede hende at vente med at foretage kurssikring.
Om morgenen den 15. november 2016 bad klageren bankens medarbejder kontakte hende. Hun bad herefter bankens medarbejder om at få tilsendt beregninger på lån på baggrund af henholdsvis 2 %- og 2,5 %-obligationer. Banken sendte om formiddagen to beregninger til klageren, som viste sig at være fejlagtige.
Efter at have modtaget beregningerne, skrev klageren en mail til banken, hvori hun stillede nogle spørgsmål. Banken ringede herefter klageren op og drøftede omlægningen med hende i cirka ni minutter. I en mail til banken kl. 13:30 bad klageren om, at banken meget hurtigt sendte hende de to tilbud med de rigtige tal, som bankens medarbejder fortalte over telefonen. I en mail til banken kl. 14:16 skrev klageren: ”Håber meget vi kan nå at lukke den i dag – så håber også meget at du kan sende mig de rigtige tal meget snart ...”.
Den 15. november 2016 kl. 14:22 sendte banken to nye beregninger til klageren på baggrund af henholdsvis 2 %- og 2,5 %-obligationer. Beregningen på baggrund af 2 %-obligationer var fejlagtigt foretaget på baggrund af en hovedstol på 1.957.000 kr. i stedet for korrekt en hovedstol på 1.911.000 kr., som var angivet i lånetilbuddet. Af begge beregninger fremgik følgende: ”Du vil opnå et provenu på kr. 400.000 kr. i forbindelse med konverteringen.”
Klageren har oplyst, at hun efter modtagelsen af de to beregninger kontaktede R, der anbefalede hende at kurssikre 2 % lånet med en hovedstol på 1.957.000 kr. samme dag.
Obligationslånet med en rente på 2 % blev herefter kurssikret den 15. november 2016 kl. 15:26 i henhold til en telefonisk aftale mellem klageren og banken.
Onsdag den 16. november 2016 var klageren til møde i banken, hvor hun underskrev diverse dokumenter i forbindelse med låneomlægningen, blandt andet aftalen om kurssikring, ”Konverteringssikring”, hvoraf fremgik, at hovedstolen var 1.957.000 kr., og at obligationerne skulle sælges til kurs 93,575 ved udbetaling af lånet. Klageren underskrev endvidere ”Aftale om udbetaling af lån i Nordea Kredit”, hvoraf fremgik, at hovedstolen på det lån, der skulle udbetales var 1.911.000 kr. Endvidere blev god skik skemaet, der var udskrevet den 27. oktober 2016, gennemgået og udleveret til klageren.
Klageren underskrev god skik skemaet fredag den 18. november 2016.
Den 30. december 2016 blev det af klageren optagne obligationslån med en hovedstol på 1.911.000 kr. efter indfrielse af klagerens bestående realkreditlån afregnet med 374.297,11 kr. Efter indfrielse af klagerens Nordea Prioritetslån med 400.118,36 kr. i starten af januar 2017 og betaling af tinglysningsafgift, garantiprovision m.v., opstod der et underskud på ca. 26.000 kr. på klagerens omprioriteringskonto.
R henvendte sig herefter til banken og klagede blandt andet over, at lånet ikke var blevet kurssikret på et tidligere tidspunkt.
Af en mail af 8. februar 2017 fra banken til R fremgik blandt andet:
”… Jeg har fuld forståelse for at det har været en dårlig kundeoplevelse, og at vi alle foretrækker at finde en løsning.
I forhold til vores uenighed er vi stadig af den overbevisning, at vi har ageret som vi skal og derfor ikke er erstatningspligtige. På baggrund af [klagerens] oplevelse vil vi dog pr. kulance tilbyde følgende løsning:
- Vi godtgør omkostningerne i forbindelse med konverteringen. Omkostningerne udgør knap 9.000 kr. hvorfor vi modregner 9.000 kr. på boligskiftkontoen.
- Vi tilskriver ikke renter for perioden 1/117 frem til vores aftale bliver indgået.
- Vi godtgør pr. kulance 15.000 kr.
- Vi tilbyder et lån med samme rente som dit kreditforeningslån med afvikling over en nærmere aftalt årrække, såfremt pengene benyttes til andet end indfrielse af det underskud der er på nuværende omprioriteringskonto. Vilkårene gælder sålænge kreditforeningslånet eksisterer og renten er variabel.
Ovenstående løsning er til fuld og endelig afgørelse af vores tvist om konvertering og senere kurssikring af realkreditlån fra 27. oktober 2016 og ydes alene for at rette op på [klagerens] oplevelse og bristet forventning.
…”
Af en mail af 16. februar 2017 fra banken til R fremgik endvidere:
”…
Forklaringen på forskellen mellem kurssikret beløb og udbetalte skal findes i at der foreligger et lånetilbud. I vores dialog med [klageren] blev det klart, at hun ønskede et større lånebeløb end 1.911.000 kr. på grund af kursen. Med konverteringssikringen forsøgte vi at hjælpe [klageren] hermed, men i og med, at der på dette tidspunkt allerede forelå et lånetilbud fra Nordea Kredit på 1.911.000 kr., så kunne der ikke sikres en højere hovedstol end den hovedstol, som fremgår af lånetilbuddet. Nordea Kredit nedbragte efterfølgende kurssikringen, da den oversteg lånetilbuddet, og at der derfor ikke må sikres et større beløb end lånetilbuddet foreskriver.
Alternativet havde været, at lade lånetilbuddet bortfalde, bestille et nyt, og få medfinansieret kurstabet. Det ville have haft den konsekvens, at der ville være åbent for en ny kursrisiko for [klageren].
Vi bemærker, at [klageren] ikke har lidt noget tab som følge heraf, men eftersom [klageren] havde en forventning om at hun ville få kurstabet medfinansieret tilbyder vi som tidligere beskrevet, at omlægge det minus der er opstået på boligskiftkontoen, til et lån på realkreditlignende vilkår til hun eventuelt konverterer sit nye lån igen.
På denne måde mener vi, at [klageren] holdes skadesløs på alle tænkelige måder.
Samtidig tilbyder vi fortsat pr. kulance 15.000 kr. for kundeoplevelsen. Hvordan pengene benyttes er op til [klageren].
Løsningen er til fuld og endelig afgørelse af vores tvist om konvertering og senere kurssikring af realkreditlån fra 27. oktober 2016 og ydes alene for at rette op på [klagerens] oplevelse.
…”
Klageren afviste bankens tilbud og indbragte den 17. maj 2017 sagen for Ankenævnet.
Af en mail af 26. april 2018 fra banken til R fremgik følgende:
”…
Jeg retter henvendelse til dig, da vi har revurderet sagen.
På baggrund af de forskellige dokumenter, som [klageren] fik præsenteret og underskrev i forbindelse med omprioriteringen af sin ejendom i november 2016, kan [klageren] have fået den opfattelse, at hun optog et 2 % obligationslån på baggrund af en hovedstol på kr. 1.957.000, og ikke - som sket - på baggrund af en hovedstol på kr. 1.911.000.
Vi tilbyder derfor, at [klageren] kan optage et 30-årigt, 2 % obligationslån med afdrag, med en hovedstol på op til kr. 46.000 i Nordea Kredit (”tillægslånet”).
De kr. 46.000 udgør forskellen mellem hovedstolen på det faktisk optagne lån, kr. 1.911.000, og hovedstolen på kr. 1.957.000, som blandt andet er nævnt i den konsekvensberegning, som blev sendt til [klageren] den 15. november 2016. En eventuel optagelse af tillægslånet vil ske uden lånesagsomkostninger eller tinglysningsomkostninger for [klageren]. Det bemærkes, at kursen på den pågældende obligation på nuværende tidspunkt er højere end obligationskursen på det lån, der blev optaget i november 2016.
Hvis [klageren] vælger at optage tillægslånet, vil hun provenu- og vilkårsmæssigt stilles, som var der udbetalt et realkreditlån på baggrund af en hovedstol på kr. 1.957.000. Hvis tillægslånet optages i det nuværende kursniveau, vil det endvidere stille [klageren] marginalt bedre end, hvis der var optaget et lån med en hovedstol på kr. 1.957.000 i november 2016; årsagen er, at kursen - som nævnt oven-for - er steget siden da.
Provenuet fra tillægslånet forudsættes primært anvendt til indfrielse af omprioriteringskontoen. …
Nordeas tilbud om en samlet kulancemæssig godtgørelse på kr. 24.000 fastholdes, og beløbet vil snarest blive indsat på omprioriteringskontoen. Endvidere forrentes omprioriteringskontoen ikke fra den 1. januar 2017 til betaling sker, eller til sagen i Pengeinstitutankenævnet er afsluttet.
…”
Af en mail af 30. april 2018 fra R til banken fremgik blandt andet:
”Tak for din mail, som vi desværre ikke kan imødekomme.
Grunden til at denne sag er ført via pengeinstitutankenævnet er, at en kulanceerstatning på 24.000 kr. sagen taget i betragtning ikke vurderes at være tilfredsstillende for [klageren].
Jeg vil endnu engang tillade mig, at sætte tabsopgørelse i erindring.
[Klageren] burde have haft et lån på 1.911.000 kr. udbetalt til minimum kurs 95,725 og ikke 93,575 dvs. et tab på 41.086,50 kr.
Rente i hele lånets løbetid bliver efter skat cirka 55.000 kr. i merrente, såfremt [klageren] beholder lånet til udløb.
Honorar til undertegnede opgjort d.d. til 40.000 kr.
Jeg har d.d. drøftet sagen med [klageren] og hun har oplyst, at renterne er ført tilbage på omprioriteringens konto, men at kulanceerstatningen på de 24.000 kr. endnu ikke er bogført. Dette går vi ud fra jf. din mail, at det blot er et spørgsmål om tid.
[Klageren] ønsker ikke at optage et lån, som hun aldrig skulle have haft.
…”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal betale en godtgørelse på 136.086,50 kr. ud over den kulancemæssige godtgørelse på 24.000 kr., som banken har oplyst, at den vil betale.
Nordea Danmark har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke har ekspederet låneomlægningen rettidigt, idet det tog ti dage fra den 24. oktober 2016, hvor vurderingen af ejendommen forelå, indtil lånetilbuddet forelå. Den normale ekspeditionstid i sektoren er under en uge, fra ejendommen er vurderet, til lånetilbuddet er udstedt på grundlag af en kreditindstilling. Hvis banken havde ekspederet lånesagen hurtigere, ville hun have kunnet låse kursen i forbindelse med opsigelsen senest den 31. oktober 2016.
Hendes erfaring med at optage realkreditlån var lille, og banken opfordrede hende til at spekulere i det amerikanske valg og dermed til ikke at kurssikre samtidig med opsigelse af hendes bestående fastforrentede lån.
Hun var typen, der ønskede et sikkerhedsnet, idet hendes bestående lån var med fast rente, og hun ønskede at bibeholde fast rente på sit realkreditlån.
Hun skulle under forløbet hele tiden selv rykke banken for fremdrift i sagen.
Lånet med en hovedstol på 1.911.000 kr. burde være blevet udbetalt til minimum kurs 95,725 i stedet for kurs 93,575, det vil sige et tab på 41.086,50 kr. Rente i hele lånets løbetid bliver efter skat ca. 55.000 kr. i merrente, såfremt hun beholder lånet til udløb. Hertil kommer en udgift til honorar til hendes eksterne økonomiske rådgiver på 40.000 kr.
Banken lavede flere fejl i sagen, idet de beregninger, den sendte, var forkerte. Herefter sendte den hende en konsekvensberegning på et 2 % obligationslån med en hovedstol på 1.957.000 kr. Ved udbetalingen af lånet fik hun 43.045 kr. mindre end forventet.
Banken gav hende urigtige oplysninger om, at kurssikring krævede hendes fysiske tilstedeværelse i banken, og at kurssikring ikke kunne foretages af andre end hendes personlige rådgiver i banken.
Boligrådgivningen levede ikke op til gældende regelsæt, idet banken ikke opfyldte god skik.
Banken har ydet dårlig og fejlagtig rådgivning, der har medført, at hun har pådraget sig et dokumenteret tab.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har ekspederet konverteringssagen rettidigt, idet der først kunne kurssikres, da der forelå et lånetilbud den 4. november 2016.
Banken drøftede allerede den 4. november 2016 konverteringssagen med klageren og anbefalede i overensstemmelse med bankens faste praksis kurssikring. Banken anbefalede herefter klageren at kurssikre flere gange, men hun ønskede ikke at kurssikre før den 15. november 2016.
Det afvises, at banken skulle have opfordret klageren til ikke at foretage kurssikring og spekulere i, hvilken kandidat der ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Klagerens påstand herom er udokumenteret.
Klagerens endelige beslutning om hjemtagelse af et lån på baggrund af 2 % obligationer i stedet for et lån på baggrund af 2,5 % obligationer, samt om kurssikring af det valgte lån den 15. november 2016, skete efter rådgivning fra R.
Banken har tilbudt klageren at optage et 30-årigt, 2 % obligationslån på 46.000 kr. i Nordea Kredit uden lånesagsomkostninger eller tinglysningsomkostninger.
Banken har endvidere oplyst, at den vil indsætte en kulancemæssig godtgørelse på 24.000 kr. på omprioriteringskontoen, samt at omprioriteringskontoen ikke vil blive forrentet fra den 1. januar 2017 til betaling sker, eller til sagen i Ankenævnet er afsluttet.
Banken har ikke handlet erstatningspådragende, og banken ønsker ikke at betale en yderligere kulancemæssig godtgørelse til klageren.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klageren og banken har en væsentlig forskellig opfattelse af hændelsesforløbet og af, hvilken rådgivning banken ydede over for klageren, herunder om kurssikring. En afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Den 18. oktober 2016 var klageren til møde i Nordea Danmark og aftalte en låneomlægning til et nyt fastforrentet obligationslån med 2 % i rente og afdragsfrihed i 10 år. Den 24. oktober 2016 modtog banken en vurdering af klagerens ejendom, og den 27. oktober 2016 blev lånetilbud indhentet og klagerens eksisterende realkreditlån blev opsagt til indfrielse pr. 1. januar 2017.
Af et god skik skema af 27. oktober 2016 fremgik, at banken rådgav klageren om kurssikring, og at det aftaltes, at kurssikring på ny skulle drøftes, når lånetilbuddet forelå.
Den 4. november 2016 modtog banken et lånetilbud på et fastforrentet 2 % obligationslån på 1.911.000 kr.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den vil indsætte en kulancemæssig godtgørelse på 24.000 kr. på klagerens omprioriteringskonto, samt at omprioriteringskontoen ikke vil blive forrentet fra den 1. januar 2017 til betaling sker, eller til sagen i Ankenævnet er afsluttet.
Banken har endvidere tilbudt klageren at optage et 30-årigt, 2 % obligationslån på 46.000 kr. (forskellen mellem en hovedstol på 1.957.000 kr. og 1.911.000 kr.) i Nordea Kredit uden lånesagsomkostninger eller tinglysningsomkostninger.
Ankenævnet finder ikke, at ekspeditionstiden i banken var for lang.
Endvidere finder Ankenævnet ikke, at klageren har lidt et tab som følge af bankens angivelse af en fejlagtig hovedstol i konsekvensberegningen af 15. november 2016 og i den efterfølgende aftale om kurssikring. Banken har ved fremsættelsen af tilbuddet om, at klageren kan optage et 30-årigt 2 % lån på 46.000 kr. i Nordea Kredit uden lånesagsomkostninger eller tinglysningsomkostninger, tilbudt at stille hende som om hun fik et lån med en hovedstol på 1.957.000 kr.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge banken at godtgøre klageren udgifter til honorar til sin eksterne økonomiske rådgiver.
To medlemmer – John Mosegaard og Karin Sønderbæk, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:
Med hensyn til spørgsmålet om rådgivning om kurssikring i perioden fra den 4. november 2016 til den 15. november 2016 finder vi ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af, at hendes lån ikke blev kurssikret før den 15. november 2016. Dette gælder uanset om banken måtte have givet udtryk for en forventning om, at hun ville få en bedre rente på lånet, hvis hun ventede med at kurssikre til efter det amerikanske præsidentvalg. Vi lægger i den forbindelse til grund, at klageren var bekendt med muligheden for kurssikring, jf. god skik skemaet af 27. oktober 2016, med at forventningerne til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og med at hun påtog sig en kursrisiko ved at undlade at kurssikre lånet. Hertil kommer, at klageren ligeledes havde rådført sig med en ekstern økonomisk rådgiver.
Vi stemmer derfor for, at klageren i det hele ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist – udtaler:
Med hensyn til spørgsmålet om rådgivning om kurssikring i perioden fra den 4. november 2016 til den 15. november 2016 er der mellem klageren og banken modstridende opfattelser af, hvilken rådgivning banken ydede klageren. Vi finder på denne baggrund, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser dette spørgsmål i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.