Spørgsmål om hæftelse efter samlivsophævelse.
| Sagsnummer: | 3 /1996 |
| Dato: | 30-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Konto - dispositionsforhold |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse efter samlivsophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved stævning indgivet til Retten i Brædstrup den 6. december 1994 nedlagde indklagede påstand om, at klageren tilpligtedes at betale 38.054,44 kr. med tillæg af rente, p.t. 13,75% p.a., fra den 30. september 1994. Beløbet udgjorde den samlede negative saldo på en økonomikonto og en budgetservicekonto hos indklagede med klageren og dennes tidligere ægtefælle som kontohavere.
I et retsmøde den 16. august 1995 blev sagen i medfør af retsplejelovens § 361 udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Ved klageskema af 31. januar 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for gælden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Det fremgår af sagen, at klageren den 1. oktober 1993 fraflyttede sin ejendom, hvor hun og ægtefællen havde fælles bopæl. Klageren og ægtefællen blev separeret den 22. s.m.
Klagerens og ægtefællens fælles engagement med indklagede bestod af en budgetservicekonto med en kreditramme på 24.000 kr., en økonomikonto og to lån.
Af kontoudskrifter vedrørende økonomikontoen og budgetservicekontoen for perioden 1. oktober 1993 - 31. december 1994 fremgår bl.a., at der ved træk på budgetservicekontoen blev foretaget betaling af varme, vand, telefon, forsikring m.v. vedrørende ejendommen, ligesom der månedligt blev overført i alt 2.700 kr. til dækning af ydelserne på de to lån. Det fremgår endvidere, at ægtefællens løn fortsat indgik på økonomikontoen, hvorfra der blev overført beløb til budgetservicekontoen. Indklagede har beregnet, at ægtefællen i den pågældende periode indbetalte i alt 44.456,08 kr. på fællesengagementet, og at der maksimalt blev hævet 39.164,11 kr.
Klageren har anført, at hendes ejendom efter separationen forgæves blev søgt overdraget til ægtefællen eller trediemand. Efter ophævelsen af samlivet fortsatte ægtefællen med at bebo ejendommen, hvorfor det ikke er rimeligt, at hun hæfter for udgifter til varme, vand, licens, m.v. Ægtefællen solgte en bil, der var finansieret ved lån hos indklagede. Salgsprovenuet på 10.000 kr. bør fradrages restgælden på billånet, og hun bør højst hæfte for halvdelen af restgælden herefter.
Indklagede har anført, at klageren er solidarisk medhæftende meddebitor på billånet, og at det ikke påvirker klagerens hæftelse, at provenuet ved salget af bilen ikke blev anvendt til nedbringelse af lånet. Da ægtefællens indbetalinger på de fælles konti efter samlivsophævelsen har oversteget de hævninger, der er foretaget uden klagerens samtykke, har klageren ikke lidt noget tab herved.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det ville have været rigtigst, om indklagede ved modtagelsen af underretningen om samlivsophævelsen havde søgt afklaret, hvorledes man skulle forholde sig vedrørende fællesengagementet, og havde undladt at foretage betalinger ved træk på de fælles konti uden begge kontohaveres samtykke.
På baggrund af indklagedes oplysninger om bevægelserne på kontoen efter samlivsophævelsen, som klageren ikke har gjort indsigelse imod, finder Ankenævnet imidlertid, at det må lægges til grund, at klageren ikke har lidt tab ved, at indklagede efter samlivsophævelsen fortsatte gennemførelsen af de betalingsaftaler, der var indgået med klageren og ægtefællen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.