Afgørelse

Spørgsmål om banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med overførsel af kreditorbeskyttede midler til almindelig indlånskonto

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt Nordea Bank handlede ansvarspådragende i forbindelse med overførsel af klagerens kreditorbeskyttede midler til klagerens almindelige indlånskonto i banken.

Sagens omstændigheder

Klageren, der i denne sag er repræsenteret af sin mor M, var kunde i Nordea Bank.

Den 11. oktober 2011 fik klageren oprettet en fastrentekonto -047, hvor der blev indsat 311.000 kr. Beløbet kom fra en erstatning, klageren havde fået udbetalt, og var beskyttet mod kreditorforfølgelse i henhold til retsplejeloven § 513.

Af aftalen om fastrentekontoen fremgik blandt andet, at beløbet blev forrentet med 2 % p.a., samt at kontoen ved aftalens udløb den 11. oktober 2012 automatisk ville blive opgjort og indeståendet samt optjente renter overført til klagerens kontonummer -599 i banken.

Ved aftalens ophør blev indeståendet på klagerens konto -047 således overført til klagerens konto -599 og dermed blandet med klagerens øvrige midler.

Den 7. november 2012 gjorde M indsigelse over sammenblandingen af klagerens midler, da erstatningssummen derved ikke længere var kreditorbeskyttet, og klageren risikerede at miste offentlige tilskud.

Den 15. november 2012 skrev banken i en e-mail til M:

"…

På baggrund af din seneste henvendelse på mail af 12/11 kl. 11.31, har jeg bedt [klagerens] filial i Kochsgade om at sætte beløbet 311.000 kr. fra den oprindelige konto ind på en separat Pluskonto nr. [-379] i [klagerens] navn tillige med de renter på 4.826,45 kr., der blev tilskrevet ved opgørelsen af den oprindelige Pluskonto. Beløbene er derfor separerede fra øvrige midler, som tilhører din datter [klageren].

Vi har indsat det oprindelige beløb og de tilskrevne renter hver for sig, således at man tydeligt kan følge beløbsbegrænsningerne.

Det er vores opfattelse, at det ikke har betydning for din datters mulighed for at få tilkendt sociale ydelser, om beløbet står på den oprindelige Pluskonto, eller om de står på den nuværende Pluskonto. Det afgørende er, hvilken type forsikringssum der er tale om.

Hvis kommunen, hvor din datter bor, er af en anden mening, tager vi naturligvis sagen op til fornyet vurdering.

…"

M fandt imidlertid ikke, at bankens tiltag var tilstrækkeligt til at sikre klagerens midler imod kreditorforfølgelse.

Den videre korrespondance mellem parterne førte ikke til andet resultat.

Parternes påstande

Den 17. december 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erkende et fremtidigt erstatningsansvar overfor klageren, såfremt klagerens midler vil være at betragte som formue og dermed ikke er beskyttet mod kreditorforfølgelse.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

M har på vegne af klageren blandt andet anført, at erstatningen er udbetalt som følge af en hjerneskade.

I forbindelse med kontoens oprettelse blev det aftalt, at bindingsperioden samt rentesatsen hvert år skulle genforhandles, ligesom det hvert år skulle aftales, hvilken konto renterne skulle overføres til.

Klageren har ikke haft ekstra udgifter i forhold til serviceydelser fra kommunen. Bankens fejl har imidlertid betydet en masse tidskrævende arbejde for M.

Banken bør være erstatningsansvarlig, dersom klageren nu eller i fremtiden kommer til at skulle betale for den hjælp eller ydelser, som hun får fra kommunen eller institutioner nu eller i fremtiden.

Der var også problemer med overførelsen af klagerens øvrige kreditorbeskyttede midler fra sparekassen S til banken.

Herudover har klageren modtaget en opkrævning på 4.000 kr., da der ikke er betalt buskontingent, siden hun blev kunde i banken. Kontingentet er altid blevet betalt via klagerens budgetkonto hos S, som blev overført til banken ved klagerens bankskifte. Ved overførslen af klagerens engagement blev det aftalt, at samtlige aftaler hos S skulle overflyttes.

Klageren ønsker som følge af forløbet at skifte bank, da hun ikke længere har tillid til bankens håndtering af hendes midler, der gerne skulle holde resten af hendes liv.

Nordea Bank har blandt andet anført, at banken erkender, at det var bankens fejl, at klagerens erstatningsbeløb samt tilskrevne renter blev overført til klagerens løbende konto, da fastrenteaftalen udløb.

Dermed blev erstatningsbeløbet sammenblandet med klagerens øvrige formue med risiko for, at erstatningssummen ikke længere bevarer kreditorbeskyttelsen i henhold til retsplejelovens § 513, stk. 1.

Ved at oprette en ny konto til klageren og overføre erstatningsbeløbet samt renterne til denne har banken skabt et grundlag for, at klageren bevarer kreditorbeskyttelsen. Beløbet er således igen separeret fra klagerens øvrige formue, og har kun i en kortere periode været indsat på klagerens løbende konto.

Der er ingen kreditorer, som har gjort udlæg i erstatningsbeløbet, og klageren har derfor ikke på nuværende tidspunkt lidt et tab som følge af kreditorforfølgelse.

M mener, at klageren vil miste tilskud fra det offentlige, da beløbet ikke længere står på den oprindelige konto, som var kreditorbeskyttet. Banken har imidlertid ikke fået oplysninger om, at kommunen har nedsat klagerens tilskud eller givet klageren afslag på tilskud som følge af, at erstatningsbeløbet i en kortere periode har været flyttet over på klagerens løbende konto.

På det foreliggende grundlag er det således bankens opfattelse, at klageren ikke har lidt et tab som følge af bankens ekspeditioner i forbindelse med erstatningsbeløbet.

Såfremt klageren kan fremlægge dokumentation for et erstatningsberettiget tab, er banken indstillet på at vurdere sagen på ny.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvist bemærkes, at klagen efter Ankenævnets opfattelse alene vedrører, hvorvidt Nordea Bank kan pålægges et erstatningsansvar som følge af transaktionerne vedrørende klagerens erstatningssum på 311.000 kr., der var indsat på en særskilt konto i banken i henhold til retsplejeloven § 513.

Til kontoen var tilknyttet en fastrenteaftale. Da fastrenteaftalen udløb, overførte banken indeståendet til klagerens løbende konto, hvorved erstatningssummen blev sammenblandet med klagerens øvrige midler.

Klagerens mor gjorde indsigelse herover og banken vedkendte sig fejlen. Erstatningssummen og de tilskrevne renter blev herefter overført til en nyoprettet, særskilt konto i banken.

Klageren har ifølge det oplyste ikke haft ekstra udgifter til serviceydelser fra det offentlige som følge af fejlen, ligesom der ikke er kreditorer, der har gjort udlæg i erstatningssummen.

Banken har anført, at såfremt klageren kan fremlægge dokumentation for et erstatningsberettiget tab, er banken indstillet på at vurdere sagen på ny. Såfremt der i så fald ikke opnås en tilfredsstillende løsning, kan klageren indgive ny klage herom.

Ankenævnet finder herefter ikke på det foreliggende grundlag, at klageren på nuværende tidspunkt har lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens fejl, hvorfor klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.