Garanti.
| Sagsnummer: | 337 /1994 |
| Dato: | 30-12-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Garanti - udbetaling
|
| Ledetekst: | Garanti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 19. februar 1979 afgav en bank, med hvem indklagede senere er fusioneret, en garanti overfor en hollandsk bank, R, på 38.420,80 NLG. Garantien blev stillet i anledning af, at R havde ydet klageren og dennes daværende ægtefælle et lån i forbindelse med køb af en ejendom i Frankrig. Af garantien fremgik bl.a., at indklagede
"Hereby irrevocably and unconditionnally guarantee to the bank the due and punctual payment of the principal sum and all interest and other moneys payable by the borrower.
The guarantor further agrees to indemnify the bank on first demand, against any and all loss ..............
This guarantee shall be a continuing guarantee and shall remain in full force until all moneys payable by the borrower to the bank shall have been paid in full by the borrower or guarantor. ......
This guarantee shall be governed and construed in accordance with Dutch law. The guarantor hereby irrevocably submits to the exclusive jurisdiction of the Dutch courts."
Klageren og ægtefællen underskrev samme dag erklæring om, at de på anfordring dækkede for ethvert beløb, som indklagede måtte komme til at udrede som følge af garantien.
Efter at klageren i 1985 var blevet skilt aftaltes det i forbindelse med bodelingen, at manden skulle overtage ejendommen i Frankrig. I 1992 solgtes ejendommen.
I oktober 1993 forespurgte indklagede R, om garantien kunne frigives. Som svar herpå meddelte R i skrivelse af 1. november 1993, at salget af ejendommen i Frankrig ikke havde dækket lånet fuldt ud, og at der resterede en gæld på 9.653,65 NLG, som var forfaldent til betaling. R anmodede derfor om betaling af dette beløb.
Den 8. november 1993 overførte indklagede til R det af R opgjorte beløb, svarende til 34.306,18 kr.
Ved en fejl fra indklagedes side blev klageren herefter gennem indklagedes advokat ved skrivelse af 13. december 1993 afkrævet 34.306,18 kr.; baggrunden herfor var, at samme advokat på dette tidspunkt havde en verserende inkassosag på indklagedes vegne mod den tidligere ægtefælle.
Efter at klageren havde protesteret mod indklagedes fremgangsmåde, beklagede indklagede i skrivelse af 27. december 1993, at man ikke havde kontaktet hende forud for henvendelsen fra indklagedes advokat. Indklagede oplyste samtidig, at ægtefællen i september 1993 havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. Såfremt klageren kunne vedkende sig gælden og indgå på en acceptabel afviklingsaftale, ville indklagede frafalde inkassoomkostninger. Efter at der havde været drøftelser mellem klageren, dennes advokat og indklagede fremsendte indklagede den 10. marts 1994 et frivilligt forlig, hvor gælden til indklagede blev opgjort til 34.408,18 kr., idet der var beregnet renter fra 8. november 1993 med 1.275,68 kr. Gælden skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt første gang 31. marts 1994. Klageren underskrev ikke forliget, men hun indbetalte 1.000 kr. månedligt i marts, april og maj 1994.
Ved klageskema af 6. juni 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav i henhold til garantien.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående overfor, at lånet til R ikke skulle være indfriet i forbindelse med salget af ejendommen. Salget indbragte ca. 215.000 kr. i 1992, medens gælden i 1987 var på ca. 183.000 kr. Der må således være tale om, at lånet til R var misligholdt, men herom har hun ikke modtaget underretning. Den manglende underretning medfører, at hendes regresmulighed overfor ægtefællen forringes. Hertil kommer, at hendes regaranti overfor indklagede er bortfaldet ved passivitet og forældet, idet hun ikke siden da har hørt om sagen. Hendes månedlige betaling af 1.000 kr. er ikke udtryk for en anerkendelse af kravet.
Indklagede har anført, at den omhandlede garanti er en ren anfordringsgaranti. Uanset dette har man efter klagerens ønske rettet henvendelse til R med anmodning om en redegørelse for lånets forløb, men man har ikke modtaget svar herpå. Som følge af garantiens indhold, må klageren desuagtet være forpligtet til at honorere indklagedes regreskrav. Indklagede blev først ved modtagelsen af skrivelsen af 1. november 1993 gjort bekendt med, at lånet til R var misligholdt; man har derfor ikke på noget tidligere tidspunkt haft mulighed for at orientere klageren om misligholdelsen. Klagerens forpligtelse er ikke forældet, idet hendes forpligtelse omfattes af den almindelige forældelsesregel i Danske Lov.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede i henhold til den i februar 1979 udstedte garanti overfor R var forpligtet til at betale det beløb, som R afkrævede indklagede, uden at indklagede kunne afkræve R nærmere dokumentation for berettigelsen af R's krav. Klageren findes herefter ikke at kunne gøre gældende overfor indklagede, at hun ikke var blevet gjort bekendt med misligholdelsen af ægtefællens forpligtelse. Klagerens hæftelse overfor indklagede findes at være omfattet af dansk rets almindelige 20 års forældelsesregel. Klagerens hæftelse er således ikke forældet.
Indklagede ses endvidere ikke at have mistet sit krav mod klageren ud fra en passivitetsbetragtning.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.