Spørgsmål om opsigelse af engagement var berettiget og om vilkår for ny aftale. Retskraft af afgørelse i fogedsag.
| Sagsnummer: | 285/2001 |
| Dato: | 04-06-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om opsigelse af engagement var berettiget og om vilkår for ny aftale. Retskraft af afgørelse i fogedsag. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrørende klagernes indsigelser imod indklagedes opsigelse af deres engagement samt spørgsmål om vilkårene for en aftale om afvikling af gælden.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der sammen driver en virksomhed via et anpartsselskab.
I efteråret 2000 var klagernes engagement med indklagede på i alt ca. 475.000 kr., hvoraf ca. 70.000 kr. vedrørte virksomheden. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 450.000 kr. i H's ejendom.
Klagerne har anført, at M i efteråret 2000 fik mulighed for som eneejer at overtage et sommerhus, hvoraf han i forvejen ejede 1/3. De anmodede indklagede om finansiering af overtagelsen. Samtidigt ønskede de en omstrukturering af deres engagement, herunder en kassekredit for virksomheden i stedet for som hidtil at søge om bevilget overtræk, når der opstod behov for kredit.
Indklagede har anført, at klagerne i september 2000 meddelte, at den månedlige overførsel til deres budgetkonto var "ved at være for høj for deres økonomi", hvilket blev opfattet som et faresignal. Engagementet blev derfor taget op til vurdering, og i forbindelse hermed blev der indhentet en tingbogsattest på den pantsatte ejendom. Det viste sig, at der den 29. april 1999 var foretaget udlæg til et andet pengeinstitut, og at der den 14. februar 2000 var foretaget udlæg til Told og Skat. Ved forespørgsel til RKI blev det konstateret, at H var registreret af 5 forskellige kreditorer i perioden juni 1999 - august 2000, ligesom der skete lønindeholdelse for offentlig gæld.
Klagerne har anført, at indklagede var fuldt ud bekendt med deres økonomi og registreringen af H i RKI. Udlægget til Told og Skat var sket med urette, og kravet blev senere indfriet og udlægget aflyst efter udbetaling af overskydende skat.
Ved skrivelse af 18. oktober 2000 meddelte indklagede, at det efter en gennemgang af klagernes økonomi var vanskeligt at se, "hvordan tingene kan hænge sammen". Indklagede opfordrede klagerne til at forsøge at sælge deres aktiver herunder ejendommen med henblik på at nedbringe antallet af gældsforpligtelser, men accepterede at fortsætte engagementet på nærmere angivne vilkår. Indklagede opsagde således blandt andet en række betalinger fra klagernes budgetkonto, ligesom det blev meddelt, at overtræk ikke ville blive accepteret.
Klagerne gjorde indsigelse imod indklagedes håndtering af sagen.
Ved skrivelse af 27. oktober 2000 anmodede indklagede klagerne om senest den 30. samme måned at give besked om, "hvorvidt De ønsker at benytte Dem af bankens tilbud om at videreføre engagementet på de angivne vilkår", idet indklagede i modsat fald ville opsige engagementet.
Ved skrivelse af 28. oktober 2000 meddelte klagerne, at de ønskede at klage over forløbet.
Ved skrivelse af 30. oktober 2000 meddelte indklagede, at engagementet ville blive opsagt. Klagerne bestred, at indklagede var berettiget hertil.
Ved skrivelse af 8. november 2000 opgjorde indklagede engagementet og anmodede om indfrielse inden 14 dage.
I den efterfølgende korrespondance tilbød klagerne en afvikling af den samlede gæld med 14.000 kr. pr. måned først gang den 1. januar 2001, hvilket indklagede accepterede.
Den 21. december 2000 udarbejdede indklagede en kreditaftale vedrørende et lån til H på 486.405,56 kr., svarende til den samlede gæld, med selvskyldnerkaution fra M og med sikkerhed i ejerpantebrevet. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 14.000 kr. første gang den 1. januar 2001. Renten var variabel p.t. 13,25% p.a. Klagerne underskrev ikke kreditaftalen.
Under den efterfølgende korrespondance gjorde klagerne gældende, at det var aftalt, at lånet skulle forrentes med 9% p.a., hvilket indklagede bestred.
I maj 2001 overgik sagen til inkasso ved advokat.
Den 10. august 2001 blev sagen behandlet ved fogedretten i Holbæk, hvortil indklagede havde indgivet anmodning om udlæg i H's ejendom. Under fogedsagen mødte H ved M.
M gjorde gældende, at indklagedes opsigelse af engagementet var uberettiget, at engagementet ikke var misligholdt, at der ikke var foretaget individuel retsforfølgning mod H, og at renten i kreditaftalen vedrørende samlelånet var for høj.
Fogedretten afsagde følgende kendelse:
"Fogedretten finder, at en rekvistae misligholdelse af kreditaftalerne kan ske ved almindelig dokumentbevis. Fogedretten skal derfor ikke afvise sagen efter retsplejelovens § 501, stk. 4. Spørgsmålet om misligholdelse af kreditaftalerne er reguleret i kredit aftalernes almindelige betingelser. Heraf fremgår det, at individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest anses som misligholdelse med den konsekvens, at den samlede gæld forfalder til fuld og endelig indfrielse, jf. kreditaftalernes " Almindelige betingelser for kreditaftaler", punkt 2. litra b. Fogedretten finder det bevist, at der efter kreditaftalernes indgåelse er foretaget individuel retsforfølgning i form af udlægget til Told og Skattestyrelsen. Herefter finder fogedretten, at gælden ifølge de 3 kreditaftaler er forfalden til fuld og endelig indfrielse. Fogedretten finder herefter, at rekvirentens krav er dokumenteret med en sådan klarhed, at der kan foretages udlæg inden for rammerne af ejerpantebrevet, jvf.
Der kan herefter foretages udlæg inden for rammerne af det fremlagt."
Fogedretskendelsen blev påkæret til Østre Landsret, der stadfæstede kendelsen den 20. december 2001.
Parternes påstande.
Den 10. august 2001 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
" Overholdelse af indgåede aftaler mhp. rente, som aftalt, på nyt lån.
Indklagede skal ligeledes gøres bekendt med overtrædelsen i, at opsige alt engagement uberettiget.
De enkelte ansvarlige personer skal stilles til regnskab."
Indklagede har vedrørende første klagepunkt om rente vedrørende nyt lån nedlagt påstand om frifindelse. Vedrørende opsigelse af engagement har indklagede nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. For så vidt angår klagernes påstand om, at de enkelte ansvarlige personer stilles til regnskab, har indklagede nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at opsigelsen af engagementet var uberettiget, idet der ikke forelå misligholdelse. Engagementet forløb uden restancer eller henstand. Alt blev betalt til tiden, og der skete kun overtræk efter aftale med indklagede.
Indklagede var fuldt ud bekendt med deres økonomi samt registreringerne i RKI. De havde ikke fortiet noget.
Der var fuld sikkerhed for engagementet, idet den pantsatte ejendom var vurderet til ca. 2.000.000 kr.
Da indklagede tilbød samlelånet, blev det telefonisk aftalt, at renten skulle være 9% svarende til indklagedes boliglån med sikkerhed i fast ejendom. De kunne derfor ikke acceptere låneaftalen, hvori der var anført en rente på 13,25%.
Afviklingen blev ikke påbegyndt, fordi lånet ikke blev etableret.
Indklagede har anført, at spørgsmålet om berettigelsen af opsigelsen af engagementet er afgjort ved fogedrettens afgørelse af 10. august 2001, hvorfor denne del af klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5.
Klagerne har ikke afdraget på gælden siden oktober 2000.
Såfremt Ankenævnet vælger at realitetsbehandle denne del af klagen, forbeholder man sig at fremkomme med yderligere anbringender og at fremlægge supplerende materiale, der kan dokumentere, at opsigelsen af engagementet var berettiget.
Det bestrides, at der vedrørende samlelånet skulle være aftalt en rentesats på 9%.
Den vægtede gennemsnitsrente på det samlede engagement var 13,13%. Den tilbudte rente blev fastsat på baggrund af den hidtidige forrentning og er på ingen måde urimelig for et engagement af den pågældende karakter.
Klagernes påstand om, at de enkelte ansvarlige stilles til regnskab vedrører ikke en konkret formueretlig tvist, hvorfor denne del af klagen bør afvises. Sagen er blevet behandlet korrekt og i overensstemmelse med indklagedes almindelige instrukser og arbejdsgange. En afgørelse ville under alle omstændigheder kræve parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
For så vidt angår opsigelsen af engagementet har klagerne under fogedsagens behandling gjort samme indsigelser gældende, som nu gøres gældende for Ankenævnet. Fogedretten afviste klagernes indsigelser og fremmede sagen, og Østre Landsret stadfæstede fogedrettens kendelse.
Selv om reglerne om retskraft ikke måtte afskære klagerne fra at få samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle denne del af klagen.
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i slutningen af 2000 gav tilsagn om et lån til afvikling af det samlede engagement med en forrentning på 9 % p.a. Allerede som følge heraf tages klagernes påstand herom ikke til følge.
Klagernes påstand om, at "de enkelte ansvarlige personer skal stilles til regnskab", vedrører ikke en formueretlig tvist, hvorfor også denne del af klagen afvises.
Som følge heraf:
Klagernes påstand om, at indklagede skal anerkende, at der i slutningen af 2000 blev indgået aftale om et lån til indfrielse af det et samlede engagement til en variabel rente på 9% p.a., tages ikke til følge.
Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen.