Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med køb af ejendom i Sverige.

Indledning.

Denne klage vedrører bankens rådgivning i forbindelse med klagerens og dennes tidligere samlevers køb af en fast ejendom i Sverige.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Danske Bank.

I 2008 købte klageren sammen med sin daværende samlever, S, et hus i Sverige. Klageren ejede da en andelslejlighed i Danmark.

Klageren har anført, at Danske Bank rådgav parret i forbindelse med købet af ejendommen. Banken rådede til, at hun søgte advokat til udarbejdelse af relevante dokumenter vedrørende forholdet til S. Advokaten meddelte, at et sådant dokument kunne banken udfærdige. Hertil sagde bankens medarbejder, at så var alt i orden. Danske Bank bestrider klagerens sagsfremstilling.

Klageren har anført, at hun og S ophævede samlivet et år efter købet af ejendommen i Sverige.

Parternes påstande.

Klageren har den 30. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hendes daværende rådgiver ved købet af boligen i Sverige meddelte, at parret kun kunne låne penge, hvis hendes gæld i andelsboligen blev forhøjet. De forespurgte, om det krævede oprettelse af et særligt dokument, hvor S skrev under på, at hun havde betalt mere end S. I klageskemaet anførte klageren, at rådgiveren ikke fandt dette nødvendigt. Efter at Danske Bank i svarskriftet havde anført, at rådgiveren havde anbefalet klageren at henvende sig til advokat, har klageren forklaret som anført foran.

De optog herefter lån, men gik senere fra hinanden. Hun står nu med hele gælden.

Bankens fejlagtige rådgivning har medført et tab for hende på ca. 200.000 kr.

Der burde have været foretaget en klar opdeling af lånet i begges navn, så hun ikke alene var debitor.

Danske Bank har anført, at klageren den 1. februar 2007 var til et indledende møde i banken sammen med S om muligheden for at købe en ejendom i Sverige. Klageren ønskede da at sælge andelsboligen med henblik på at indskyde provenuet som en del af finansieringen af købet i Sverige.

Bankens rådgiver oplyste klageren om vigtigheden af, at hun henvendte sig til advokat med henblik på udarbejdelse af dokumentation for sit kontante indskud med henblik på at sikre sig bedst muligt, hvis parret senere gik hver til sit.

Det bestrides, at klageren skulle have oplyst, at hun havde søgt advokat, og at banken ifølge denne skulle forestå udarbejdelsen af dokumenter.

Banken har ikke handlet erstatningspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt, at Danske Banks medarbejder henviste klageren til at henvende sig til advokat med henblik på udfærdigelse af et dokument i anledning af, at klageren ved erhvervelsen af ejendommen i Sverige indskød et større beløb end hendes daværende samlever. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren efterfølgende oplyste bankens medarbejder om, at advokaten havde foreslået, at banken skulle udfærdige dette dokument. Der foreligger heller ikke noget andet grundlag for at anse banken for erstatningsansvarlig.

Klagen tages ikke til følge.