Transport i krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
| Sagsnummer: | 277/1993 |
| Dato: | 27-10-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Transport i krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1984 købte klagerens far en landbrugsejendom og indrettede den som en minkfarm. I 1985 fik faderen ansættelse hos et rengøringsfirma. I juni 1986 kom han til skade under rengøringsarbejdet på en industrivirksomhed, idet han styrtede ned på et betongulv. Han fik i 1990 tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringsloven, ligesom arbejdsgiveren i januar 1991 udbetalte et à conto beløb vedrørende bl.a. tabt arbejdsfortjeneste.
I juni 1991 anlagde faderen søgsmål mod rengøringsfirmaet med påstand om yderligere erstatning, bl.a. for tabt arbejdsfortjeneste. Som en del af erstatningskravet var medtaget løn til klageren for arbejde på minkfarmen i perioden 20. juni 1986 - 13. september 1987, 3.156 timer à 30 kr. eller ialt 94.680 kr. Endvidere var medtaget et beløb til løn samt kost og logi til en medhjælper (B) med ialt 9.533,33 kr.
Ved dom af 7. oktober 1992 afsagt af retten i Ringkøbing blev klagerens far i yderligere erstatning tilkendt ialt 58.692 kr. I dommens præmisser hedder det bl.a.:
"Retten finder, at det må lægges til grund, at [klageren] i tiden indtil den 17. juni 1987 har udført et arbejde i bedriften for [klagerens far], der tilsvarer den af [klageren] udarbejdede opgørelse over tidsforbrug, hvilket efter en aflønning med en timeløn på 30 kr. ville medføre et lønkrav i perioden på godt 71.000 kr., men finder under hensyn til det nære slægtsforhold og under hensyn til, at [klagerens far] i forvejen ydede [klageren] lommepenge efter behov, og til at de ydede lommepenge i arbejdsperioden naturligt sammen med kost og logi må modregnes i et eventuelt lønkrav, at [klagerens far's] tab i anledning af denne arbejdsindsats må ansættes skønsmæssigt, og retten ansætter herefter [klagerens far's] samlede tab som følge af B's og [klageren's] arbejdsindsats, der for sidstnævntes vedkommende må anses for at have været betydelig, til skønsmæssigt ialt 50.000 kr."
Af sagen fremgår, at klagerens far ved transport af 3. marts 1989 til sikkerhed for enhver forpligtelse, som han da havde eller senere måtte få over for indklagede, havde givet denne transport i ethvert krav på erstatning vedrørende tabt arbejdsfortjeneste hos det forsikringsselskab, som var ansvarsforsikrer for arbejdsgiveren.
Det beløb, som ved dommen blev tilkendt klagerens far, udbetaltes efterfølgende til indklagede.
Ved skrivelse af 3. februar 1993 rettede klageren gennem sin faglige organisation henvendelse til indklagede og gjorde gældende, at indklagede var forpligtet til at udbetale den del af domsbeløbet, der angik klagerens lønkrav, 50.000 kr., til klageren. Det anførtes bl.a., at indklagedes direktør i vidners påhør havde bekræftet, at klageren ville få sit lønkrav udbetalt, når erstatningen udbetaltes. Indklagede afviste kravet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale klageren dennes tilgodehavende hos faderen ifølge dommen, 50.000 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har givet tilsagn om at ville udbetale klageren dennes krav, når indklagede fik udbetalt erstatningsbeløbet i henhold til transporten. Klagerens arbejdsindsats har bevirket, at indklagedes pant i klagerens fars landbrugsejendom har bevaret en vis værdi. Klagerens far har benægtet at have fået stillet midler til rådighed fra indklagede til betaling af klagerens krav.
Indklagede har anført, at indklagedes direktør i forbindelse med transporten præciserede, at klagerens far skulle udrede beløbet til klageren af den del af erstatningen, som indklagede ikke havde transport i. Indklagede har på grundlag af bl.a. transporten udvidet kreditten til klagerens far.
Ankenævnets bemærkninger:
Forpligtelsen til at betale klagerens løntilgodehavende påhviler klagerens far, og det forhold, at indklagede i henhold til transporten fra faderen har modtaget et erstatningsbeløb, der omfatter klagerens lønkrav, kan ikke i sig selv medføre, at indklagede er forpligtet til at yde faderen kredit, således at beløbet kan udbetales til klageren. Efter det foreliggende finder Ankenævnet det heller ikke godtgjort, at indklagedes direktør har givet tilsagn herom.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.