Afgørelse

Rådgivning om salg af Midtbank aktier i februar 2001.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med dennes salg af Midtbank aktier i februar 2001.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i indklagedes Brande afdeling, havde en kapitalpensionsordning med et tilknyttet individuelt depot. I depotet henlå ultimo januar 2001 470 aktier i indklagede (Midtbank aktier). Klageren fyldte 70 år den 24. maj 2001.

Ultimo januar 2001 rettede klageren personlig henvendelse i afdelingen med forespørgsel om, hvornår kapitalpensionen skulle ophæves, og hvordan han skulle forholde sig i denne forbindelse. Klageren har anført, at afdelingens bestyrer anbefalede at sælge Midtbank aktierne, så han kunne få beløbet forrentet frem til opgørelsesdatoen. Indklagede har anført, at klageren gav udtryk for, at han var indstillet på at reducere sin aktiebeholdning.

Ved fondsnota af 5. februar 2001 afregnede indklagede klagerens salg af 440 stk. Midtbank aktier til kurs 338.

Den 11. april 2001 afgav Handelsbanken købstilbud på Midtbank aktier til kurs 850.

Parternes påstande.

Klageren har den 14. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ved henvendelsen ultimo januar 2001 gennemgik han og bestyreren indholdet af depotet, og resultatet blev, at han solgte størsteparten af Midbank aktierne bl.a. under hensyn til, at han året forinden havde bemærket, at aktien faldt lidt efter generalforsamlingen. Det aftaltes, at salget kunne ske til kurs 338.

Efter at købstilbuddet fra Handelsbanken var fremsat, udtrykte han sin utilfredshed over for medarbejderen, der oplyste, at der havde været forhandlinger i lang tid, og at han ikke kunne vide, om handlen blev til noget, da parterne var gået til og fra hinanden i forhandlingerne. Medarbejderen vidste således, at der blev forhandlet. Med dette kendskab burde han have anbefalet at afvente udviklingen.

Han har altid fulgt indklagedes råd vedrørende investering i værdipapirer.

Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder intet vidste om, at der blev forhandlet om overtagelse af indklagede på tidspunktet for klagerens henvendelse ultimo januar 2001. Det må bero på en misforståelse eller fejlerindring, når klageren anfører, at medarbejderen efterfølgende skulle have fortalt, at han kendte til forhandlingerne.

Inden offentliggørelsen af købstilbuddet på Midtbank aktierne til kurs 850 var henvendelserne fra Handelsbanken kun kendt i indklagedes bestyrelse og direktion. Medarbejderen, der ekspederede klageren, var leder af Brande afdeling, men har aldrig været medlem af indklagedes direktion eller bestyrelse.

Det bestrides, at indklagedes medarbejder havde til opgave at opkøbe Midtbank aktier. Tværtimod havde man hos indklagede gennem mange år bestræbt sig på at udvide og fastholde så bred en aktionærkreds som muligt.

Indklagede opkøbte heller ikke aktier til overkurs. Klagerens aktier blev solgt til kurs 338, mens dagens gennemsnitskurs var 335,56 som et udtryk for, at den højeste kurs var 340 og den laveste 335.

Det var god rådgivning at anbefale klageren at sælge aktierne på det omhandlede tidspunkt. Kun efterfølgende begivenheder kunne vise, at det ville have været bedre at vente med salget, til Handelsbankens tilbud fremkom.

At også den omhandlede medarbejder opfattede det sådan bestyrkes af, at han selv solgte en post Midtbank aktier så sent som 26. marts 2001.

Kan der ikke gives indklagede medhold i frifindelsespåstanden, bør sagen afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da sagens fulde belysning kræver vidneførsel, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med klagerens salg af aktier har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.