Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udbetaling af dødsbomidler til arvinger.
| Sagsnummer: | 454/2001 |
| Dato: | 20-08-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udbetaling af dødsbomidler til arvinger. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar i forbindelse med udbetaling af dødsbomidler til arvinger i boet.
Sagens omstændigheder.
Den 24. september 1999 døde klagerens mor, A, der var kunde i indklagedes Skanse afdeling, Hillerød.
Ved skifteretsattest af 8. oktober 1999 blev boet overtaget til privat skifte af klageren, klagerens søster, B, der har bopæl i Canada, og klagerens bror, C. B underskrev samme dag en skiftefuldmagt til klageren.
Henholdsvis den 8. og 12. oktober 1999 blev A's pluskonto hos indklagede krediteret i alt ca. 79.000 kr., som vedrørte A's øvrige engagement med indklagede samt A's konto i et andet pengeinstitut.
Ifølge kontoudskrift for pluskontoen udskrevet den 27. marts 2000 var boet efter A v/klageren registreret som kontohaver på kontoen.
Ved købsaftale af 10. maj 2000 blev boets ejendom, som udgjorde det eneste større aktiv, solgt for en kontantværdi på 1.650.000 kr.
I juni 2000 rettede C henvendelse til indklagede med anmodning om forskudsvis udbetaling af 100.000 kr. vedrørende provenuet af ejendomssalget.
Ved skrivelser af henholdsvis 16. og 19. juni 2000 anmodede indklagede klageren og B om deres accept af, at der fra boets kommende boligskiftkonto forskudsvis blev udbetalt 100.000 kr. til C. Klageren og B accepterede med deres underskrift på skrivelserne den forskudsvise udbetaling til C.
Den 20. juni 2000 blev der oprettet en boligskiftkonto med boet v/klageren som kontohaver. Den 1. august 2000 blev der oprettet en deponeringskonto, hvorpå ca. 1.580.000 kr. af købesummen blev deponeret.
Den 5. oktober 2000 underskrev C en skiftefuldmagt til klageren.
Den 14. november 2000 blev deponeringskontoen og boligskiftkontoen opgjort med et provenu på 1.491.515,32 kr. Provenuet blev samme dag af indklagede udbetalt til henholdsvis klageren, B og C med en lige andel til hver, idet der for så vidt angik C blev taget højde for den forskudsvise udbetaling.
Den 22. december 2000 underskrev klageren boopgørelse med skæringsdag den 24. september 2000.
Ved skrivelse af 26. februar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede om udbetalingerne den 14. november 2000, idet der herefter ikke var tilstrækkelige midler i boet til afregning af boafgift. Ved skrivelse af 12. marts 2001 afviste indklagede at være ansvarlig herfor.
Den 22. juni 2001 blev boafgiften opgjort til 199.574,14 kr. Boet var i stand til at udrede 77.499,90 kr., mens de resterende 122.078,24 kr. måtte udredes af arvingerne. Klageren betalte sin andel heraf på 40.692,75 kr.
Den 31. august 2001 betalte klageren de resterende 81.502,17 kr. (inklusiv renter), idet han forgæves havde forsøgt at få B og C til at betale deres andel. Klageren rettede samtidig henvendelse til indklagede om sagen og gjorde et ansvar gældende.
Parternes påstande.
Den 20. december 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 81.502,17 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han, B og C efter mødet i skifteretten den 8. oktober 1999 gik direkte til indklagedes Skanse afdeling, hvor de havde møde med to navngivne medarbejdere. Indklagede fik udleveret en kopi af skifteretsattesten og skiftefuldmagten, og pluskontoen blev ændret til en bokonto, hvorpå boets midler blev samlet.
Indklagede var således fuldt bekendt med boets forhold og bobehandlingen i øvrigt, herunder at han behandlede boet på de to øvrige arvingers vegne.
Han var ikke bekendt med, at B og C havde rettet henvendelse om udbetaling af provenuet af ejendomssalget. Indklagede burde ikke have foretaget udbetalinger uden instruks fra ham.
Da han modtog sin andel af provenuet af ejendomssalget, meddelte han indklagede telefonisk, at der jo skulle være penge nok til boafgiften. Indklagede meddelte imidlertid, at pengene ikke kunne trækkes tilbage, da de jo var udbetalt.
På tidspunktet for udarbejdelsen af boopgørelsen var han klar over, at der ikke var midler på bokontoen til at betale boafgiften. Han regnede imidlertid med, at B og C frivilligt ville betale deres andel.
Indklagede bør holde ham skadesløs mod at overtage hans krav mod B og C.
Indklagede har anført, at ingen af arvingerne rettede henvendelse før i juni 2000, hvor C kontaktede afdelingen, idet han ønskede at få udbetalt 100.000 kr. C oplyste, at boets ejendom var solgt, og at provenuet skulle udbetales ligeligt til de tre arvinger.
Afdelingen kendte intet til boets forhold eller bobehandlingen i øvrigt og bad derfor om forevisning af skifteretsattest og eventuelle skiftefuldmagter.
Da indklagede var angivet som sælgers pengeinstitut i købsaftalen, og da arvingerne accepterede, at der blev udbetalt et acontobeløb til C, blev der oprettet en boligskiftkonto med et bevilget overtræk på 100.000 kr.
C meddelte, at hans andel af provenuet skulle sendes direkte til ham, og B rettede henvendelse til afdelingen for at få oprettet en konto, hvorpå hendes andel af provenuet skulle indsættes.
Afdelingen fik den opfattelse, at hver arving kunne disponere for sig, idet den enkelte arving hver gang direkte kontaktede afdelingen og foretog dispositioner/gav instrukser uden protest eller indsigelser fra de øvrige.
Provenuet fra ejendomssalget blev fordelt direkte til arvingerne på baggrund af instrukserne herom. Afdelingen gav ikke udtryk for, at der ikke skulle betales boafgift. Afdelingen administrerede alene salget af ejendommen. Man kendte ikke boets forhold og havde ikke indblik i bobehandlingen. Der kunne således være andre midler i boet til betaling af boafgiften.
Det påhvilede ikke indklagede at tilbageholde boafgiften.
Klageren burde have sørget for, at der var afsat midler til betaling af boafgiften, da han udarbejdede boopgørelsen.
Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for boafgiften. Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab, idet han har et regreskrav mod B og C, mod hvem han ikke har foretaget udtømmende retsforfølgning.
En skiftefuldmagt medfører ikke begrænsninger i arvingens egen adgang til at disponere. Der blev med skiftefuldmagterne således hverken stiftet en ret for klageren eller begrænsninger i B's og C's ret.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede var i hvert fald ved afslutningen af bolighandlen bekendt med, at boet var udleveret til privat skifte til klageren samt B og C. Der kunne således alene disponeres over indeståenderne efter instruks fra klageren, som indklagede bekendt havde skiftefuldmagt, eller fra de tre arvinger i forening.
Udbetalingen af provenuet af ejendomshandlen til klageren, B og C den 14. november 2000 skete på baggrund af B's og C's henvendelser til indklagede herom, og uden at klagerens samtykke forelå.
Ankenævnet finder, at klageren ikke kan anses for efterfølgende at have givet samtykke til dispositionen. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at klageren, umiddelbart efter at udbetalingen havde fundet sted, telefonisk gjorde indsigelser over for indklagede, og at han undlod at forfølge sagen på dette tidspunkt i tillid til, at B og C frivilligt ville tilbagebetale et beløb svarende til deres andel af boafgiften.
Ankenævnet finder herefter, at klagerens påstand bør tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 81.502,17 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 20. december 2001 mod transport i klagerens krav mod B og C.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.