Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for lån i forbindelse med bankens finansiering af køb af madras i et oprindeligt trepartsforhold. Spørgsmål om afvisning, fordi der ikke længere foreligger et konkret økonomisk mellemværende.

Sagsnummer:	318/2025
Dato:	27-11-2025
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Kreditaftaleloven - trepartsforhold Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod hæftelse for lån i forbindelse med bankens finansiering af køb af madras i et oprindeligt trepartsforhold. Spørgsmål om afvisning, fordi der ikke længere foreligger et konkret økonomisk mellemværende.
Indklagede:	Santander Consumer Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for lån i forbindelse bankens finansiering af køb af madras i et oprindeligt trepartsforhold. Spørgsmål om afvisning, fordi der ikke længere foreligger et konkret økonomisk mellemværende.

Sagens omstændigheder

Den 28. november 2022 underskrev klageren en faktura vedrørende køb af en madras, der skulle tilpasses individuelt hos en sælger, C. Købsprisen inkl. moms og levering var 18.000 kr. På fakturaen var blandt andet angivet: ”Dropskulder samt forskudt bækken” samt ”Det fulde beløb finansieres rentefrit via Santander Consumer Bank med 339,-/md i 72 mdr.”.

Den 28. november 2022 blev der etableret en kreditkøbsaftale -887 i Santander Consumer Bank, hvor kredittageren var klageren, og kreditformidleren var sælger C. Lånebeløbet på 18.000 kr. blev udbetalt til sælger C og finansierede kontantprisen for klagerens køb af madrassen. Det samlede beløb, der skulle betales var 24.408 kr. svarende til lånebeløbet på 18.000 kr. samt kreditomkostninger på 6.408 kr. Lånet havde en løbetid på 72 måneder og skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 339 kr. Debitorrenten udgjorde ved stiftelsen 0 % p.a.

Banken har oplyst, at låneaftalen blev underskrevet elektronisk med klagerens MitID. Banken har fremlagt en signeringslog af den underskrevne aftale med MitID.

Ifølge det oplyste blev madrassen leveret og taget i brug af klageren i 2022, og klageren begyndte at tilbagebetale lånet.

Klageren har oplyst, at madrassen i juli 2024 revnede, og at sælger C forsøgte at sælge hende en ny madras til 17.000 kr. Der blev indgivet en ny låneansøgning til banken, som godkendte låneansøgningen, men lånet blev efterfølgende annulleret.

I foråret 2025 rettede klagerens søn på vegne klageren henvendelse til banken og gjorde indsigelse mod klagerens hæftelse for låneaftale -887 og bad om dokumentation for klagerens underskrift af lånet og for bankens kreditværdighedsvurdering i forbindelse med godkendelsen af lånet.

I et brev af 24. juni 2025 til klageren redegjorde banken for den foretagne kreditværdighedsvurdering i forbindelse med optagelsen af lånet i november 2022. Banken havde blandt andet lagt til grund, at klageren var pensionist, at klageren boede til leje, at klageren ingen gæld havde og ikke havde nogen aktive lån i KreditStatus, at klageren havde haft en bruttoindkomst pr. måned de seneste tre måneder på 17.892 kr., at klagerens indtægter fra pensioner mv. i klagerens årsopgørelse fra SKAT for 2021 udgjorde 208.824 kr., og at klagerens rådighedsbeløb udgjorde 7.063,66 kr. Det rådighedsbeløb, som banken havde foretaget et skøn ud fra, var på baggrund af kundetypen 2a i Finanstilsynets ”Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.”.

Banken oplyste, at oplysningerne delvist var indhentet hos klageren selv, og at den efter samtykke fra klageren havde indhentet data i form af årsopgørelse og lønoplysninger direkte hos Skatteforvaltningen via E-Skat. Den havde endvidere indhentet oplysninger om eventuelt nyligt optagne lån via KreditStatus samt indhentet oplysninger om, hvorvidt klageren var registreret som en dårlig betaler i RKI eller Debitorregistret.

Banken fastholdt, at klageren hæftede for restgælden på låneaftale -887.

Den 9. juli 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skulle annullere låneaftalen og slette gælden. Klageren oplyste, at hun ligeledes havde indgivet en klage over sælger C til Forbrugerklagenævnet.

Til støtte for påstanden anførte klageren blandt andet, at hun var psykisk sårbar, boede på et bosted og ikke havde digital handleevne. Hun gjorde udtrykkeligt sælger C, der samtidig fungerede som låneformidler, opmærksom på, at hun var psykisk syg og ønskede en fysisk aftale, men hun blev presset til at underskrive digitalt på stedet. Hun har hverken forstået eller accepteret låneaftalen, og banken har ikke fremlagt dokumentation for et gyldigt samtykke til lånet fra hende, hverken MitID-signeringslog eller andet. Hun har heller aldrig åbnet lånedokumenterne.

Klageren anførte yderligere, at lånet blev indgået efter opsøgende salg af sælger C, som fejlagtigt diagnosticerede hende med dropskulder og skævt bækken uden sundhedsfaglig baggrund, hvilket førte til, at hun uforvarende indgik aftalen. Banken har ikke foretaget korrekt kreditvurdering og har tilsidesat sine pligter i henhold til kreditaftaleloven, idet den ikke tog højde for hendes psykiske udfordringer og for at hendes indkomst var lav, og oplysningerne om civilstand, rådighedsbeløb og boligtype blev ikke indtastet af hende. Hun bruger ikke computer, e-mail eller MitID.

Banken påstod frifindelse og anførte, at klageren havde fået madrassen leveret og taget den i brug i 2022, at klageren ikke var umyndiggjort eller frataget den retlige handleevne, at banken havde foretaget en kreditværdighedsvurdering, og at banken havde dokumenteret, at låneaftalen var underskrevet med MitID.

Under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyste klageren, at sagen mod sælger C, som havde været behandlet i Forbrugerklagenævnets mæglingsteam, var afsluttet med et forlig. Forliget indebar, at sælger C indfriede låneaftale -887 i banken og samtidig godtgjorde hende for det vildledende køb.

Klageren har oplyst, at selv om det økonomiske krav ikke længere er aktuelt, fastholder hun klagen og ønsker, at Ankenævnet træffer afgørelse i sagen.

Parternes påstande

Klageren har - efter indgåelsen af forlig med sælger C - nedlagt påstand om, at Ankenævnet skal forholde sig til:

om banken har levet op til sit ansvar som långiver,
om der er tale om en korrekt indgået kreditaftale, og
hvad denne sag siger, om bankens samarbejde med eksterne opsøgende salgsled.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke har dokumenteret, at låneaftalen med hende blev indgået på et gyldigt og informeret grundlag, og at banken ikke har levet op til sine pligter som långiver.

Det af banken anførte om, at lånet er indfriet, og at tvisten derfor skulle være “neutraliseret”, er forkert. Indfrielsen ændrer ikke tvisten. Lånet blev indfriet af sælger C gennem et forlig, ikke af banken. Uden hendes indgåelse af forlig med sælger C ville hun stadig stå registreret som debitor. Tvisten bestod derfor reelt på klagetidspunktet, og banken kan ikke efterfølgende fralægge sig ansvaret.

Banken har ikke dokumenteret, at hun selv indgik aftalen. Bankens signeringslog viser signering fra en Mac-computer, og hun ejer ikke en Mac-computer. IP-adressen tilhører TDC’s mobilnet og kan ikke knyttes til hendes bopæl. Signeringsloggen viser heller ingen bekræftelse af MitID-brug, identifikation eller to-faktor-sikkerhed. Hun har aldrig set lånedokumenterne, og hun har ikke underskrevet noget, hverken fysisk eller digitalt.

Banken har baseret kreditværdighedsvurderingen på oplysninger om civilstand, bolig og økonomi, som ikke kommer fra hende. Hun har ikke selv udfyldt eller haft adgang til ansøgningsprocessen. Alt tyder på, at sælger C har indtastet oplysningerne. Banken har ikke dokumenteret, hvordan data er indhentet og kontrolleret.

Hun bor på bosted og har psykiske lidelser, hvilket sælger C blev gjort bekendt med. Banken har anført, at den ”ikke lovligt kan inddrage helbredsoplysninger”, men der er ikke tale om helbredsjournaler. Det handler om konkrete oplysninger, der burde have ført til, at ansøgningen blev stoppet. En ansvarlig kreditværdighedsvurdering må også vurdere, om kunden reelt kan forstå aftalen.

At sælger C har indfriet lånet, fritager ikke banken for ansvar. Denne sag handler ikke kun om økonomi, men om grundlæggende brud på kreditaftaleloven, reglerne om god skik og databeskyttelsesreglerne.

Santander Consumer Bank har anført, at der ikke længere består et økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, da klagerens lån er indfriet. Ankenævnet bør derfor afvise sagen i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets bemærkninger

Den 28. november 2022 underskrev klageren en faktura vedrørende køb af en madras, der skulle tilpasses individuelt, hos en sælger, C. Købsprisen inkl. moms og levering var 18.000 kr. På fakturaen var blandt andet angivet: ”Dropskulder samt forskudt bækken” samt ”Det fulde beløb finansieres rentefrit via Santander Consumer Bank med 339,-/md i 72 mdr.”.

Den 28. november 2022 blev der etableret en kreditkøbsaftale -887 i Santander Consumer Bank, hvor kredittageren var klageren, og kreditformidleren var sælger C. Lånebeløbet på 18.000 kr. blev udbetalt til sælger C og finansierede kontantprisen for klagerens køb af madrassen. Det samlede beløb, der skulle betales, var 24.408 kr. svarende til lånebeløbet på 18.000 kr. samt kreditomkostninger på 6.408 kr. Lånet havde en løbetid på 72 måneder og skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 339 kr. Debitorrenten udgjorde ved stiftelsen 0 % p.a.

Banken har oplyst, at låneaftalen blev underskrevet elektronisk med klagerens MitID.

Ifølge det oplyste blev madrassen leveret og taget i brug af klageren i 2022, og klageren begyndte at tilbagebetale lånet.

Ankenævnet finder, at klagen herefter ikke længere vedrører et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ankenævnet afviser herefter klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2 hvoraf fremgår, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod hæftelse for lån i forbindelse med bankens finansiering af køb af madras i et oprindeligt trepartsforhold. Spørgsmål om afvisning, fordi der ikke længere foreligger et konkret økonomisk mellemværende.