Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandske firmaer med henblik på investering i kryptovaluta.
| Sagsnummer: | 210/2024 |
| Dato: | 04-12-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandske firmaer med henblik på investering i kryptovaluta. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandske firmaer med henblik på investering i kryptovaluta.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto -758 og adgang til netbank.
Den 23. august 2023 foretog klageren to kontooverførsler på henholdsvis 25.000 EUR og 5.000 EUR svarende til henholdsvis 186.825 DKK og 37.369,25 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager B, som blev gennemført via pengeinstitut P.
Den 23. august 2023 modtog banken en meddelelse fra sin bankcentral, der meddelte banken:
”…
Jeres kunde har d. 23/08-23 kl. 08:30 godkendt en overførsel på 25.000 EUR til konto [-536]. Kontoen er i sektoren anmeldt som værende brugt ved svindel af type Vishing – Bank.
Vi anbefaler, at I kontakter kunden for at høre kundens mening omkring dette.
Bemærk:
Det er vigtigt, at vi får jeres tilbagemelding hurtigst muligt:
Hvad er kundens holdning til ovenstående?
Er det lykkedes at redde beløb, helt eller delvist? Er der konstareret tab? Hvordan og hvor meget?
Evt. øvrige oplysninger til gavn for andre kunder, der måtte blive udsat for samme svindel
…”
Banken har oplyst, at den forsøgte at kontakte klageren telefonisk kl. 10:08, men at den ikke kunne få fat i klageren, hvorfor den lagde en besked på klagerens telefonsvarer.
Samme dag kl. 10:23 fik banken kontakt med klageren, som bekræftede, at begge overførsler var udført af ham selv, og at han tidligere havde modtaget afkast fra virksomheden.
Samme dag kl. 10:23 svarede banken bankcentralen:
”…
Har talt med kunden om begge beløb. Det er ham selv, som har lavet overførslerne. Han siger, at han har fået afkast før fra samme virksomhed.
Vi har ikke forsøgt at bremse betalingerne.
…”
Den 11. september 2023 foretog klageren en kontooverførsel på 15.150 EUR svarende til 132.347,96 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager C, som blev gennemført via pengeinstitut P2.
Klageren har oplyst, at overførslerne skete som led i investering i kryptovaluta.
Den 27. oktober 2023 anmodede klageren banken om at bevillige et overtræk, da et investeringsfirma, investeringsfirma B, som han anvendte til investering i kryptovaluta, havde meddelt ham, at det var nødt til at lukke for alle sine danske kunder grundet nye regler, hvorfor investeringsfirma B ville opgøre hans konto. Investeringsfirma B var i den forbindelse underlagt af betale et konverteringsgebyr på 12 % og 22 % i skat af klagerens profit. Da klageren havde indskudt 40.800 GBP skulle han betale investeringsfirma B ca. 30.000 GBP, inden den kunne udbetale hans investering på 116.110 GBP. Han anmodede derfor om et overtræk på ca. 260.000 DKK, som ville blive tilbagebetalt inden for 2-3 dage. Herudover skrev klageren:
”…
Du kan undersøge firmaet [investeringsfirma B] og der er gået penge frem og tilbage tidligere så det er ikke noget fusk, bare crypto.
…”
Den 30. oktober 2023 svarede banken, at den ikke kunne hjælpe klageren med yderligere lån, og at det forekom mærkeligt, at klageren skulle overføre yderligere beløb, inden han kunne få frigivet sin investering, da dette mindede om svindel.
Samme dag svarede klageren, at han havde undersøgt forholdet, og at det virkede legalt, da investeringsfirma B var anmeldt flere steder som et ordentligt sted at handle. Klageren meddelte banken, at han ville finde en anden vej til at få sin investering udbetalt, og at han ville sørge for en tilbageførsel af 130.000 DKK.
Den 1. november 2023 meddelte banken klageren, at den på det kraftigste ville anbefale klageren ikke at overføre yderligere til investeringsfirma B, da banken vurderede, at der var tale om svindel. Betaling af konverteringsgebyr og skat burde kunne fratrækkes den sum, som klageren har til gode hos investeringsfirma B, idet dette beløb overstiger de efterspurgte 30.000 GBP. Dette var endnu et bevis på, at der var tale om svindel.
Samme dag meddelte klageren banken, at han havde meddelt investeringsfirma B, at han ikke ville betale yderligere, og at investeringsfirma B måtte modregne dets krav i klagerens investering. Klageren meddelte banken, at han i øvrigt ville inddække overtrækket på ca. 130.000 kr., hvilket skete den 29. november 2023.
Den 25. marts 2024 anmeldte klageren bedrageriet til politiet.
Den 3. april 2024 gjorde klageren indsigelse mod kontooverførslerne af 23. august og 11. september 2023.
Den 4. april 2024 afviste banken klagerens indsigelse.
Den 24. april 2024 meddelte politiet klageren, at politiet havde besluttet at standse efterforskningen, da videre efterforskning ikke ville føre til, at politiet kunne sigte nogen for et strafbart forhold i sagen.
Parternes påstande
Den 9. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal godtgøre ham sit tab.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i sommeren og efteråret 2023 var blevet offer for svindel og bedrageri, hvor han overførte ca. 356.000 kr. til svindlerne.
Han er efterfølgende af en jurist og af politiet blevet opfordret til at gøre indsigelse i sin bank. Da banken gav udtryk for, at den ikke ville dække tabet som følge af de udenlandske overførsler, selvom der var tale om bedrageri og svindel, har han først gjort indsigelse den 3. april 2024. Hans indsigelser var derved blevet forsinket.
Han har aldrig modtaget den kryptovaluta eller de ydelser, som han angiveligt skulle have købt eller investeret i.
Banken bør dække hans tab, da banken burde have stoppet transaktionerne eller have handlet mere proaktivt i denne forbindelse. Han har været nødsaget til at gældsætte sig på grund af svindlen. Han har selv kunnet skaffe 130.000 DKK til dækning af et overtræk. Banken bør som minimum dække 230.000 DKK, som han fortsat skyldte. Han er indstillet på at bære en del af tabet, da han selv har overført midlerne. Han håber på at få medhold eller delvist medhold.
Han bestrider ikke indholdet af bankens bilag eller den kommunikation, der har været. Han bestrider heller ikke, at det er ham selv, der har overført midler til de nævnte konti. Han klager over, at en bank af Nykredit Banks størrelse burde have nogle alarmklokker, der ringede, når deres kunder var ved at foretage overførsler til konti, der f.eks. ikke havde SEPA B2B, SEPA SCC og tilsvarende, og som tidligere har været anvendt til bedrageri og svindel. Man har ikke mulighed for at vide dette som almindelig forbruger, hvorfor ansvaret bør ligge hos banken.
Banken har forsømt sin oplysningspligt i forbindelse med overførslerne. Banken har forsømt at oplyse ham om de risici, der var forbundet med overførslerne.
Han ønskede en bedre dialog med banken omkring dækning af det svindlede beløb på 356.000 kr. Banken har afvist dette, derfor er sagen nødvendig.
Nykredit Bank har anført, at bogføringen af kontooverførslerne er sket korrekt, og at overførslerne er korrekt registreret og derfor ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Der er tale om kontooverførsler, som alle er gennemført via netbank, og dermed ved brug af NemID samt indtastning af korrekt personlig kode, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Da der er tale om kontooverførsler er forholdet ikke omfattet af betalingslovens § 112, som alene omfatter fjernsalg, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument, jf. betalingslovens § 112.
Der er heller ikke tale om uautoriserede overførsler eller phishing, da klageren ikke udleverede NemID, nøglekode eller SMS-kode til nogen i forbindelse med overførslerne. Klageren har i forbindelse med overførslerne benyttet sin personlige sikkerhedsforanstaltning til at autorisere overførslerne via netbank. Overførslerne skete dermed med klagerens medvirken og samtykke efter betalingslovens § 82 om autoriserede betalingstransaktioner. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder dermed heller ikke anvendelse.
Banken har ikke kunnet forhindre klageren i at foretage overførslerne og banken har dermed ikke handlet ansvarspådragende. Banken har ydet en indsats for at forsøge at få klageren til at indse, at der kunne være tale om svindel. Det skal dog bemærkes, at selv hvis klageren havde reageret anderledes på opkaldet af den 23. august 2023, så ville der ikke have været nogen garanti for, at overførslerne kunne stoppes. Banken ville alene kunne foretage en tilbagekaldelsesanmodning.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto -758 og adgang til netbank.
Den 23. august 2023 foretog klageren to kontooverførsler på henholdsvis 25.000 EUR og 5.000 EUR svarende til 186.825 DKK og 37.369,25 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager B, som blev gennemført via pengeinstitut P.
Samme dag modtog banken en meddelelse fra sin bankcentral, der meddelte banken, at den konto, klageren overførte beløbene til, var anmeldt i sektoren som værende brugt ved svindel. Bankcentralen anbefalede banken at kontakte klageren herom.
Samme dag kl. 10:23 kontaktede banken klageren, som bekræftede, at begge overførsler var udført af ham selv, og at han tidligere havde modtaget afkast fra virksomheden.
Samme dag kl. 10:23 svarede banken bankcentralen, at klageren selv havde foretaget begge overførsler, og at klageren havde oplyst, at han tidligere havde fået afkast fra samme virksomhed, hvorfor banken ikke forsøgte at bremse betalingerne.
Den 11. september 2023 foretog klageren en kontooverførsel på 15.150 EUR svarende til 132.347,96 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager C, som blev gennemført via pengeinstitut P2.
Klageren har oplyst, at overførslerne skete som led i investering i kryptovaluta.
Klageren har anført, at en bank af Nykredit Banks størrelse burde have nogle alarmsystemer, der blev udløst, når deres kunder var ved at foretage overførsler til konti, der f.eks. ikke havde SEPA B2B, SEPA SCC og tilsvarende, og som tidligere har været anvendt til bedrageri og svindel. Da han ikke havde mulighed for at vide dette som almindelig forbruger, bør ansvaret ligge hos banken. Han bestred i øvrigt ikke indholdet af bankens bilag eller kommunikation eller at det var ham selv, der overførte midlerne til de nævnte konti.
Banken har anført, at der er tale om kontooverførsler, hvorfor forholdet ikke er omfattet af betalingslovens § 112. Overførslerne skete med klagerens medvirken og samtykke, jf. betalingslovens § 82, hvorfor betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelsen. Banken havde ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende. Klageren var dermed ikke berettiget til godtgørelse af noget beløb.
På baggrund af klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder Ankenævnet, at overførslerne blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede overførsler, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.