Indsigelse mod renteudgift til mellemfinansiering i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.
| Sagsnummer: | 4 /2020 |
| Dato: | 31-03-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Anders Holkmann Olsen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: |
Gebyr - øvrige spørgsmål
Rente - udlån Skødedeponeringskonto - frigivelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod renteudgift til mellemfinansiering i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. |
| Indklagede: | Lollands Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod renteudgift til mellemfinansiering i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lollands Bank, hvor han blandt andet havde en løbende konto.
Pr. 1. november 2019 solgte klageren et hus og købte et andet hus.
Klagerens hussalg:
I oktober 2019 indgik klageren en ”Aftale ved salg af fast ejendom” med banken, hvoraf fremgik, at banken oprettede en skødedeponeringskonto, og at banken i forbindelse med ejendomshandlen skulle indfri et indestående pantebrev i ejendommen på oprindelig 250.000 kr. til en privat kreditor. Indfrielsen skulle ske i forlængelse af, at banken som depositar modtog besked om, at skødet var tinglyst med kendte retsanmærkninger. Det fremgik af aftalen, at banken beregnede sig et ekspeditionsgebyr på 4.000 kr.
Den 11. november 2019 overførte banken et beløb på 222.418 kr. fra skødekontoen til kreditor på pantebrevet i den solgte ejendom mod, at pantebrevet herefter blev aflyst. Banken rykkede efterfølgende flere gange både telefonisk og pr. mail for aflysning af pantebrevet.
Den 30. december 2019 modtog banken meddelelse om, at pantebrevet var aflyst. Købers rådgiver frigav samme dag den deponerede købesum med fradrag af et beløb til dækning af en refusionssaldo i købers favør.
Klagerens huskøb:
Til brug for mellemfinansiering af huskøbet optog klageren i oktober 2019 en kredit -192 i banken med et maksimum på 435.000 kr. Det fremgik af kreditaftalen, at renten var variabel og for tiden udgjorde 9,25 % om året. Det fremgik endvidere af kreditaftalen, at etableringsomkostningerne udgjorde 4.000 kr.
Af en posteringsoversigt for perioden fra den 15. oktober 2019 til den 30. december 2019 fremgik, at gælden på kredit -192 pr. den 30. december 2019 var 374.850,17 kr., hvoraf 6.436,46 kr. udgjorde påløbne renter.
Den 3. januar 2020 ophævede banken skødekontoen og anvendte indeståendet til indfrielse af kredit -192.
Parternes påstande
Den 3. januar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lollands Bank skal tilbagebetale en del af den tilskrevne rente på kredit -192 på 6.436,46 kr.
Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken oprettede en skødekonto i forbindelse med hans hussalg med et gebyr på 4.000 kr. Her var bankens opgave, at indfri det tidligere lån i huset. Denne opgave trak alt for længe ud, idet det varede to måneder og tre dage. Provenuet fra hussalget blev først anvendt til indfrielse af kredit -192 den 3. januar 2020.
Dette medførte en rentetilskrivning på 6.436,46 kr. på kredit -192. Banken bør som følge af en alt for lang ekspeditionstid tilbageføre en del af disse påløbne renter.
Gebyret for konto -192 udgjorde ligeledes 4.000 kr. Det var alene en ”trække ud – sætte ind” konto. Banken var ikke berettiget til at tage så stort et gebyr, når den ikke havde nogen opgaver.
Lollands Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Klagerens køb og salg af fast ejendom var to forskellige forretningsforhold, der blev prisfastsat som aftalt med klageren ved indgåelsen af de respektive aftaler.
Ankenævnets bemærkninger
Pr. den 1. november 2019 solgte klageren en ejendom og købte en anden ejendom.
I forbindelse med salget indgik han en ”Aftale om salg af fast ejendom” med banken, hvoraf fremgik, at banken oprettede en skødedeponeringskonto, og at banken i forbindelse med ejendomshandlen skulle indfri et bestående pantebrev i ejendommen.
I forbindelse med købet optog klageren en kredit med et maksimum på 435.000 kr. til mellemfinansiering af hans udgifter til købet, indtil det på skødedeponeringskontoen indestående beløb kunne frigives.
Banken indfriede den 11. november 2019 et pantebrev i den solgte ejendom og rykkede efterfølgende kreditor flere gange både telefonisk og skriftligt for aflysning af pantebrevet. Ankenævnet finder derfor ikke, at sagen blev forsinket på grund af forhold, som kan bebrejdes banken.
Den variable rentesats på 9,25 % om året og etableringsomkostningerne på 4.000 kr. fremgik af kreditkontrakten vedrørende kredit -192. Ankenævnet finder ikke, at hverken rentesatsen eller etableringsomkostningerne kan tilsidesættes som urimelige.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.