Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om bortfald af trækningsret på kredit i forbindelse med frigivelse af ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for kreditten.

Sagsnummer: 290/2005
Dato: 09-03-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frölich, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne: Udlån - indfrielse
Kassekredit - nedskrivning af maksimum
Pant - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om bortfald af trækningsret på kredit i forbindelse med frigivelse af ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for kreditten.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagede nedskrivning af trækningsretten på klagerens kassekredit i forbindelse med frigivelse af sikkerheden for kreditten.

Sagens omstændigheder.

Af klagerens og dennes ægtefælles kassekreditkontrakt med indklagede vedrørende en kredit på 50.000 kr. fremgår, at kreditten skulle tages op til genforhandling i april måned 2005.

I maj 2005 meddelte indklagede klageren, at kreditten fortsatte uændret, og at næste genforhandlingsdato var 1. juni 2010.

Til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede, herunder kassekreditten, havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 635.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom.

I foråret 2005 optog klageren et realkreditlån i BRFkredit, hvis provenu blev anvendt bl.a. til indfrielse af klagernes hidtidige lån i Nordea Kredit. Indklagede er koncernforbundet med Nordea Kredit.

Indklagede har anført, at BRFkredit i forbindelse med omprioriteringen rettede henvendelse med forespørgsel om, på hvilke betingelser ejerpantebrevet på 635.000 kr. kunne frigives. Henvendelsen skete telefonisk, og indklagede meddelte telefonisk, at det var en betingelse for frigivelse, at kassekreditten blev inddækket og dens maksimum slettet.

Af skrivelse af 28. juli 2005 til BRFkredit fra indklagede fremgår, at indklagede havde modtaget knap 299.000 kr. til indfrielse af lån. Ejerpantebrevet ville dog først blive frigivet, når et beløb på ca. 61.000 kr. til indfrielse af klagerens kassekredit var modtaget.

Ved skrivelse af 8. september 2005 meddelte indklagede klageren:

"I forbindelse med I har valgt at indfri Nordea Kredit lån og ejerskiftelån via optagelse af lån i BRFkredit, har Nordea meddelt til BRF, at frigivelse af ejerpantebrevet kr. 635.000 lyst i jeres ejendom er betinget af indfrielse af ejerskiftelån og inddækning af maksimum på kredit med efterfølgende sletning af maksimum. Den 08.08.2005 er der overført beløb fra BRFkredit til lønkreditten og jeg har dags dato slettet maksimum på lønkreditten."

Ved skrivelse af 10. september 2005 protesterede klageren mod nedskrivningen af maksimum og stillede i denne forbindelse en række spørgsmål. Ved skrivelse af 29. s.m. besvarede indklagede henvendelsen og anførte bl.a., at indklagedes krav om sletning af maksimum som betingelse for udlevering af ejerpantebrevet var begrundet i, at indklagede under hensyn til klagerens økonomi ikke ønskede at yde en usikret kassekredit.

Ved skrivelse af 4. oktober 2005 ønskede klageren bl.a. oplyst, på hvilket grundlag indklagede kunne lade trækningsretten bortfalde uden at iagttage et opsigelsesvarsel på tre måneder. Ved skrivelse af 14. s.m. anførte indklagede, at trækningsretten var ophørt med øjeblikkelig virkning som følge af frigivelsen af sikkerheden.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. november 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at genetablere kreditten, subsidiært at betale kompensation svarende til gebyrer betalt i forbindelse med etableringen/udvidelse af kreditten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det var uberettiget, at indklagede lod kassekredittens maksimum bortfalde i forbindelse med deres optagelse af et lån i BRFkredit. Indklagede havde senest i maj 2005 bekræftet, at maksimum var på 50.000 kr., og at næste genforhandlingsdato var i 2010.

Af vilkårene for kassekreditten fremgår, at indklagede kan opsige kreditten med tre måneders varsel, og at kunden i så fald har krav på en begrundelse.

I den foreliggende situation var indklagedes varsel nedsat til 0 dage.

De stiller sig uforstående over for, at indklagede uden deres tilladelse oplyste BRFkredit om deres øvrige økonomiske engagement med indklagede, idet engagementet ikke havde nogen betydning for sagsbehandlingen hos BRFkredit. Indklagede har undladt at orientere dem om kravet om inddækning af maksimum og efterfølgende sletning af maksimum. Oplysningen blev givet til en uvedkommende tredjepart, BRFkredit.

Det er spørgsmålet, om opsigelsen af kreditten har sammenhæng med, at de valgte et uafhængigt konkurrerende realkreditinstitut frem for Nordea Kredit.

Indklagede har anført, at kassekreditten var sikret ved ejerpantebrevet på 635.000 kr. Sikkerheden var en afgørende forudsætning for indklagede, idet man ikke ville have bevilget kreditten uden sikkerhedsstillelse.

Det var berettiget at stille krav om kredittens indfrielse som betingelse for udlevering af ejerpantebrevet, da ejerpantebrevet lå til sikkerhed for kreditten.

Indklagede modtog ultimo juli 2005 beløbet til indfrielse af kreditten fra BRFkredit. Man kunne med rette gå ud fra, at betingelserne for frigivelse af ejerpantebrevet var accepteret.

Opsigelsen af kassekreditten er ikke begrundet med opsigelsesbestemmelsen i kreditaftalen, men frigivelsen af sikkerheden. Det var derfor berettiget at lade trækningsretten ophøre med øjeblikkelig virkning, når sikkerheden blev frigivet. Dette følger af dansk rets almindelige forudsætningslære samt af, at man udtrykkeligt stillede betingelsen for frigivelsen af ejerpantebrevet.

For så vidt angår klagernes påstand om økonomisk kompensation vedrørende gebyrer bemærkes, at klagerne hverken i forbindelse med kredittens etablering eller løbende har betalt gebyrer. I øvrigt måtte en kompensation herfor forudsætte, at indklagede med urette har opsagt kreditten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede havde sikkerhed i ejerpantebrevet på 635.000 kr. for klagerens kassekredit. I forbindelse med, at klageren via BRFkredit anmodede om ejerpantebrevets frigivelse, var indklagede derfor berettiget til at lade kredittens maksimum bortfalde som betingelse for ejerpantebrevets frigivelse.

Allerede som følge af at det ikke er godtgjort, at klageren har betalt gebyr for kassekreditten, tages klagerens subsidiære påstand ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.