Spørgsmål om erstatning for rentedifferencen for mangelfuld behandling af finansieringsanmodning og manglende tilbud om finansiering.
| Sagsnummer: | 564/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Udlån - låneanmodning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for rentedifferencen for mangelfuld behandling af finansieringsanmodning og manglende tilbud om finansiering. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om erstatning for rentedifferencen for mangelfuld behandling af finansieringsanmodning og manglende tilbud om finansiering.
Sagens omstændigheder
Klagerne var kunder i Lån & Spar Bank. Klagerne drev enkeltmandsvirksomheder.
Ved meddelelse i bankens beskedfunktion af 8. oktober 2025 anmodede klagerne banken om at medvirke til finansieringen af et sommerhuskøb. Klagerne oplyste banken, at de overvejede at købe et sommerhus til en købesum på 2,5 mio. kr., og at de kunne lægge en udbetaling på 1 mio. kr. svarende til 40 % af købesummen.
Den 9. oktober 2025 svarede banken, at den gerne ville undersøge mulighederne og meddelte klagerne, at den havde sendt en besked med oplysninger om dokumenter, som den skulle bruge til sin vurdering og rådgivning af klagerne.
Ved meddelelse svarede klagerne banken, at de ved realisering af aktiegevinster kunne finansiere købet af sommerhuset selv, men da de ikke ønskede at realisere aktiegevinsterne, ønskede de, at banken medvirkede til finansieringen. Hvis banken afviste låneansøgningen, ville de kontakte andre pengeinstitutter.
Den 13. oktober 2025 anmodede banken klagerne om at indsende regnskaber for klagernes enkeltmandsvirksomheder og anmodede klagerne om at oplyse, om de udbetalte et fast beløb hver måned til sig selv.
Ved meddelelse til banken redegjorde klagerne for deres arbejdsforhold og svarede blandt andet, at de på grund af deres arbejdsforhold ikke hævede faste beløb hver måned, men i stedet justerede dette løbende i takt med deres indtægter, og at deres privatforbrug var begrænset.
Den 16. oktober 2025 takkede banken klagerne for redegørelsen om deres arbejdsforhold og meddelte klagerne, at dens kreditafdeling ville vende tilbage ugen efter, da klagerne var selvstændige erhvervsdrivende.
Den 20. oktober 2025 meddelte klagerne banken:
”...
Vi anmoder hermed om et finansieringstilbud i forbindelse med køb af sommerhus beliggende på
[Adresse]
Købspris: 2.445.000 kr.
Egen udbetaling: 750.000 kr.
Finansieringsbehov: ca. 1.700.000 kr.
Lånetype: F-kort CITA-6, med afdrag
Løbetid: 15 år.
Bemærk: Vores frist fra mægler til pengeinstitut for endelig finansiering er torsdag den 24. oktober 2025 kl. 16:00.
Som bilag vedlægges:
1 Fristoversigt fra [ejendomsmægler]
2 Mail fra [ejendomsmægler] med frister, herunder bankfrist
3 Underskrevet købsaftale
Vi ser frem til at modtage jeres finansieringsforslag og står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes yderligere oplysninger eller dokumentation.
…”
Samme dag svarede banken, at den ville vende tilbage senere, da den afventede svar fra dens kreditafdeling.
Den 21. oktober 2025 svarede klagerne banken, at de havde modtaget et finansieringstilsagn fra pengeinstitut P, og at de havde aftalt et møde med pengeinstitut P i den forbindelse. Klagerne anmodede banken om give et finansieringstilbud, inden de ville træffe den endelige beslutning om, hvilken bank der fremadrettet skulle være deres bankforbindelse.
Den 22. oktober 2025 svarede banken klagerne, at processen i banken var tung og krævende, da klagerne var selvstændigt erhvervsdrivende. Banken oplyste klagerne, at de skulle acceptere tilsagnet fra pengeinstitut P, hvis de havde modtaget dette, da både pengeinstitut P og banken anvendte samme realkreditinstitut, realkreditinstitut R, hvorfor lånet ville være det samme i begge pengeinstitutter.
Samme dag gjorde klagerne indsigelse mod bankens behandling af deres anmodning om finansiering.
Ved e-mail af den 31. oktober 2025 afviste banken klagernes indsigelse.
Parternes påstande
Den 9. november 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstande således, at Lån & Spar Bank skal betale dem erstatning svarende til forskellen i rentebetalingen mellem det lån, som klagerne fik, og det som lån klagerne kunne have fået i banken.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at Ankenævnet ikke skal afvise klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2, da klagen vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Klagen vedrører manglende kreditvurdering, vildledende rådgivning, afvisning på uvedkommende hensyn og forskelsbehandling af selvstændige erhvervsdrivende.
De havde været kunder i banken i 20 år. Banken var deres primære bankforbindelse. De indsendte i henhold til aftale med banken de ønskede dokumenter og oplysninger. De forventede en behandling af deres anmodning om finansiering, men det skete ikke. De oplevede tavshed og ingen opfølgning fra deres rådgiver. De var nødsaget til at rykke for svar og nævnte samtidig, at de havde modtaget et finansieringsforslag fra et andet pengeinstitut, pengeinstitut P, for at skabe fremdrift.
Banken har handlet i strid med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 ved at undlade at behandle deres finansieringsanmodning loyalt og korrekt. Banken har undladt at foretage en reel kreditvurdering som krævet efter kreditaftalelovens § 7, litra c. Banken har forskelsbehandlet dem, da de begge var selvstændigt erhvervsdrivende. Banken har påført dem et tab. Banken skal kompensere dem for forskellen i rentebetalingerne mellem det lån, de kunne have opnået i banken, og det lån, som de fik, og som banken tvang dem til at acceptere i et andet pengeinstitut, idet banken nægtede at give dem et finansieringstilbud.
Som forbrugere er det naturligt og legitimt, at de afsøger markedet for det billigste boliglån ved at kontakte flere pengeinstitutter. Ved at afvise deres finansieringsanmodning krænkede banken deres forbrugerrettigheder. De trak ikke deres finansieringsanmodning tilbage. Banken førte dem bag lyset ved at undlade at sagsbehandle på baggrund af de modtagne oplysninger. Bankens svar om, at de ville få samme tilbud, da både pengeinstitut P og banken anvendte realkreditinstitut R, er vildledende.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke er forpligtet til at tilbyde klagerne finansiering af et ejendomskøb. Klagerne modtog en begrundelse for bankens afslag. Banken har ikke handlet ansvarspådragende. Klagerne er ikke påført et tab. Klagernes forventninger til, at banken ville tilbyde finansiering til klagernes køb af den pågældende ejendom, er skuffede. Skuffede forventninger kompenseres ikke.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne var kunder i Lån & Spar Bank.
Ved meddelelse i bankens beskedfunktion af 8. oktober 2025 anmodede klagerne banken om at medvirke til finansieringen af et sommerhuskøb. Klagerne oplyste banken, at de overvejede at købe et sommerhus til en købesum på 2,5 mio. kr., og at de kunne lægge en udbetaling på 1 mio. kr. svarende til 40 % af købesummen.
I perioden fra den 9. til 20. oktober 2025 var klagerne og banken i dialog om de oplysninger, banken skulle bruge, for at kunne vurdere klagernes finansieringsanmodning.
Den 20. oktober 2025 anmodede klagerne på ny banken om et finansieringstilbud og meddelte banken, at fristen fra mægleren for endelig finansiering var torsdag den 24. oktober 2025.
Samme dag svarede banken, at den ville vende tilbage senere, da den afventede svar fra dens kreditafdeling.
Den 21. oktober 2025 svarede klagerne banken, at de havde modtaget et finansieringstilsagn fra pengeinstitut P, og at de havde aftalt et møde med pengeinstitut P i den forbindelse. Klagerne anmodede banken om at give et finansieringstilbud, inden de ville træffe den endelige beslutning om, hvilken bank der fremadrettet skulle være deres bankforbindelse.
Den 22. oktober 2025 svarede banken klagerne, at processen i banken var tung og krævende, da klagerne var selvstændigt erhvervsdrivende. Banken oplyste klagerne, at de skulle acceptere tilsagnet fra pengeinstitut P, hvis de havde modtaget dette, da både pengeinstitut P og banken anvendte samme realkreditinstitut, realkreditinstitut R.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen.
Ankenævnet finder, at banken ikke havde pligt til at tilbyde klagerne finansiering af sommerhuskøbet, da det beror på bankens egen forretnings- og kreditmæssige vurdering, om den ønsker dette.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken i øvrigt har handlet ansvarspådragende.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.