Indsigelser vedrørende rådgivning om optagelse af realkreditlån delvist til brug for køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande
| Sagsnummer: | 949/2010 |
| Dato: | 26-06-2012 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Christian Bremer, Maria Hyldahl, Jørn Ravn, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende rådgivning om optagelse af realkreditlån delvist til brug for køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande |
| Indklagede: | Roskilde Bank (FS Finans) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Roskilde Bank (nu: FS Finans) vedrørende bankens rådgivning om optagelse af et realkreditlån delvist til brug for investering i investeringsforeningsbeviserne BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at han i 2005 var kunde i Roskilde Bank, hvor han blev anbefalet at optage lån i sin lejlighed og investere provenuet i investeringsforeningsbeviserne BankInvest Højrentelande. Klageren har anført, at han afstod fra at følge anbefalingen, da han ikke til fulde forstod det pågældende produkt.
Klageren har videre oplyst, at han i sommeren 2006 solgte sin lejlighed og for 3.925.000 kr. købte en anden lejlighed. Hans reelle finansieringsbehov i forbindelse med købet var kr. 1.800.000 kr., da han ved salg af sin tidligere lejlighed havde realiseret en friværdi. Klageren har anført, at Roskilde Bank anbefalede ham at optage et realkreditlån, der oversteg hans finansieringsbehov og anvende det overskydende beløb til investering i BankInvest Højrentelande. Han optog et realkreditlån på 3.200.000 kr.
Den 30. oktober 2006 investerede klageren 1.376.430 kr. i 12.900 stk. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser til kurs 106,7 og betalte 2.064,65 kr. i kurtage. Banken har oplyst, at bankens muligheder for at belyse sagen - som afviklingsbank - er begrænsede. Der blev ikke udarbejdet en investeringsprofil for klageren i forbindelse med investeringen.
Banken har anført, at klageren ultimo marts 2008 - frem for at få udbetalt et udbytte for 2007 på 12,25 kr. for hver af sine 12.900 stk. investeringsbeviser - valgte at sælge dem til kurs 94,75 (- for 1.220.441,59 kr. efter fradrag af 1.833,41 kr. i kurtage) og i stedet købe 13.506 stk. tilsvarende beviser uden ret til udbytte for 2007 til kurs 82,5 (- for 1.114.245 kr.).
Den 10. oktober 2008 solgte klageren sine 13.506 stk. BankInvest Højrentelande til kurs 64,2 for 867.085,20 kr. med fradrag af 1.300,63 kr. i kurtage.
Banken har oplyst, at klageren via advokat i september 2010 klagede til banken over investeringen i BankInvest Højrentelande.
Ved brev af 18. oktober 2010 afviste banken at imødekomme klagen.
Banken har under sagens forberedelse bl.a. fremlagt og henvist til et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning om et investeringskoncept benævnt: "Aktiv BoligInvest". Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning vedrørende investering i Aktiv BoligInvest og BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres endvidere bl.a. for risikoklassificeringen i Aktiv BoligInvest og i BankInvest Højrentelande.
Klageren har anført, at der ikke i forbindelse med hans investering er blevet udfærdiget nogen aftale om "Aktiv BoligInvest".
Parternes påstande
Den 27. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal erstatte hans tab på 401.314,80 kr. ved investeringen i BankInvest Højrentelande.
Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar ud fra følgende betragtninger:
- | ved ikke at overholde den dagældende "God skik for finansielle virksomheder", idet banken ikke gennemgik risici ved den anbefalede investering, |
- | ved at markedsføre og anbefale produktet som et lavrisiko produkt, når der i realiteten var tale om et højrisiko produkt - hvilket understøttes af BankInvests efterfølgende omklassificering af produktet i foråret 2009, |
- | ved aggressivt at anbefale produktet frem for at rådgive objektivt herom, |
- | ved at oplyse at produktet var en del af hans bankrådgiverens private investeringsportefølje og dermed gøre dette til en del af hans beslutningsgrundlag, |
- | ved ikke at udfærdige nogen skriftlig aftale herom - herunder ikke nogen Aktiv |
- | ved ikke at udfærdige en selvstændig risikoprofil for ham, |
- | ved ikke at udlevere noget skriftligt materiale om BankInvest Højrentelande, |
- | at hans salg af investeringsbeviserne i oktober 2008 ikke kan lægges ham til last, idet der er tale om en overholdelse af en tabsbegrænsningspligt, |
- | at hans salg af investeringsbeviserne i oktober 2008 ikke ændrer ved bankens ansvar for den ydede rådgivning i forbindelse med køb af papirerne, |
- | at banken ikke har udleveret prospekt, faktaark, støtteark mv. til ham, |
- | at hans stilling som ansat advokat ikke giver ham nogen indsigt i investeringer, idet hans speciale er rådgivning om immaterielle rettigheder, |
- | at han ikke har nogen som helst indsigt i investeringer, hvilket kan understøttes af hans tidligere rådgiver i banken og nu i et andet pengeinstitut, |
- | bankens manglende indsats til oplysning af sagen bør alene lægges banken til last, idet det er banken, der hævder at have en sådan indsigt i hans forhold og derfor må dokumentere den, |
- | at banken ikke har dokumenteret, at han skulle have en sådan indsigt i investeringsverdenen, der gør, at bankens erstatningsansvar kan lempes eller bortfalde, |
- | at den fremlagte afgørelse nr. 1/2008 fra Ankenævnet for Investeringsforeninger ikke ses at have relevans for nærværende sag, |
- | at det fremlagte notat fra et advokatfirma er at betragte som en ensidigt indhentet erklæring eller et partsindlæg fra banken, hvorfor dets indhold ikke bør tillægges værdi, |
- | at ovennævnte notats konklusioner – trods indhentet og betalt af banken – ses at understøtte et erstatningsansvar for indklagede i nærværende sag, |
- | at hans salg af investeringsbeviserne i oktober 2008 skete efter gentagne henvendelser til banken og må anses som berettiget, |
- | at bankens fremsendelse af forligstilbud i to andre klagesager for så vidt angår erstatning for de pågældende klageres tab på BankInvest Højrentelande obligationer under "Aktiv BoligInvest" må tolkes som en erkendelse af erstatningsansvaret i disse sager, |
- | at ovennævnte to klagesager er juridisk identiske med nærværende klagesag, hvilket især gør sig gældende for den ene, og |
- | at bankens erkendelse af erstatningsansvaret i disse to klagesager bør have betydning for vurderingen af bankens erstatningsansvar i nærværende identiske klagesag. |
Hans tab kan opgøres således:
Køb 27. oktober 2006 | kr. | 1.376.430,00 |
Salg 26. marts 2008 | kr. | 1.222.275,00 |
Tab herved | kr. | 155.275,00 |
Køb 31. marts 2008 | kr. | 1.114.245,00 |
Salg 10. oktober 2008 | kr. | 867.085,20 |
Tab herved | kr. | 247.159,80 |
Tab i alt: | kr. | 401.314,80 |
Roskilde Bank (FS Finans) har bl.a. anført, at bankens interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.
Medmindre der i den konkrete sag fremkommer oplysninger, der kan understøtte, at bankens interne forretningsgange ikke har været fulgt, må Pengeinstitutankenævnet i overensstemmelse med sædvanlige bevisregler lægge til grund, at de interne regler har været overholdt.
Beskrivelsen - af henholdsvis fordele ved investeringen og de med investeringen forbundne risici i Støttearket som sammen med Faktaarket om BankInvest Højrentelande har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere - indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et lettilgængeligt sprog underbygget med illustrationer.
De risici, der er forbundet med optagelse af variable realkreditlån, kortvarige kursudsving i BankInvest Højrentelande og misligholdelse af obligationsudstederens forpligtelser, er loyalt og fyldestgørende beskrevet i Støttearket.
Investorerne i den indgåede aftale om Aktiv BoligInvest blev positivt gjort bekendt med, at investeringen – som det er tilfældet med enhver anden investering – indebar en risiko for tab, og at den foretagne investering var baseret på en lang investeringshorisont.
De investorer, der har klaget over rådgivningen i forbindelse med investeringen i BankInvest Højrentelande, må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne, idet banken ikke i forbindelse med rådgivningen har ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.
Uanset om den rådgivning, som investorerne har modtaget, måtte være ansvarspådragende, kan et eventuelt tab ikke opgøres, før den angivne tidshorisont for investeringen er udløbet, idet det vil være særdeles urimeligt, såfremt at et hvilket som helst negativt kursudsving, der ligger forud for udløbet af den tidshorisont, som investoren selv har angivet, risikerer at medføre, at investor kan hæve købet og kræve sit tab erstattet.
De investorer, der har realiseret investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande med tab til følge inden udløbet af den tidshorisont, de selv måtte have oplyst, må derfor – ud fra almindelige tabsbegrænsningsprincipper – selv bære eventuelle tab, der følger af, at investeringsbeviserne er realiseret forud for udløbet af den angivne tidshorisont, hvis kursen på beviset efterfølgende er steget i perioden frem til udløbet af den angivne tidshorisont for investeringen.
Faktaarket om BankInvest Højrentelande, som sammen med Støttearket vedrørende Aktiv BoligInvest har dannet grundlag for den konkrete rådgivning, der er ydet af bankens rådgivere, indeholder en afbalanceret beskrivelse af henholdsvis fordele ved investering og de med investering forbundne risici.
BankInvest Højrentelande og Aktiv BoligInvest var frem til finanskrisen attraktive investeringer med et godt afkast. De store kursfald, der har været i BankInvest Højrentelande, har således alene manifesteret sig under finanskrisen, som hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.
Der har som følge heraf heller ikke været anledning til at beskrive den risiko ved investeringen, der var forbundet med en global kreditkrise, nærmere end sket i faktaarket, Støttearket og i forbindelse med den individuelle rådgivning.
På baggrund af de historiske standardafvigelser i BankInvest Højrentelande var
BankInvests klassificering af den med investering i afdelingen forbundne risiko som "lav" isoleret set korrekt ved emission af andele i afdelingen i perioden år 2004 til efter finanskrisens indtræden i år 2008-2009.
På trods af at risikoen ved Aktiv BoligInvest var højere end ved "den rene" investering i BankInvest Højrentelande på grund af, at investeringen skete for lånte midler, medførte de yderligere tiltag, der blev gjort i Aktiv BoligInvest for at eliminere risikoen ved investeringen, at Aktiv BoligInvest ikke efter dagældende forhold kan siges at have været forbundet med en risiko, der var højere end "lav", når der herved henses til de lave standardafvigelser i BankInvest Højrentelande sammenholdt med den lange investeringshorisont i Aktiv BoligInvest og de kurstab, der herefter kunne tåles, uden at investeringen samlet set ville være tabsgivende.
BankInvest Højrentelande har ikke - som det er anført i Pengeinstitutankenævnets kendelse 491/2008 - været mere kursfølsom end lignende højrentelandeafdelinger hos andre udbydere på grund af den garanterede årlige minimumsudlodning.
Der skal i de tab, som investorerne påstår at have lidt, under alle omstændigheder fratrækkes de udbytter, som investorerne løbende har fået udbetalt.
Nærværende klage adskiller sig klart fra de afgørelser, som Ankenævnet hidtil har truffet om bankens koncept Aktiv BoligInvest, idet klageren som advokat i kraft af sit arbejde og uddannelse må forudsættes at have særlig indsigt i privatøkonomiske forhold og navnlig den risiko, som en lånefinansieret investering i sig selv indebærer.
Kravene til bankens rådgivning af en kunde med virke som advokat slækkes på denne baggrund, idet det synes "akavet" for en medarbejder at skulle rådgive en advokat om åbenbare risici ved en lånefinansieret investering.
Det må lægges til grund, at bankens rådgivning i forbindelse med investering i
BankInvest Højrentelande har været fyldestgørende samt tilstrækkelig og dermed ikke ansvarspådragende.
Klageren må selv bære risikoen for det tab, der er lidt ved realisation af investeringsbeviserne.
Ankenævnet for Investeringsforeninger bemærker i en kendelse af 15. oktober 2008, at det ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at udsagnet i BankInvests prospekt om, at investering i Højrentelande er forbundet med lav risiko, er vildledende.
Selv om klagerens investeringsprofil i mangel af en egentlig udarbejdet profil måtte anses som lav, var investeringen i de omhandlede investeringsbeviser ikke i strid hermed, jf. det ovenfor anførte herunder Ankenævnet for Investeringsforeningers kendelse.
Investeringen i et enkelt papir indebar en tilstrækkelig spredning af risikoen, da der er tale om investeringsbeviser, der i henhold til lovgivningen herom i sig selv indeholder en spredning på forskellige underliggende værdipapirer.
Klagerens uddannelse som jurist samt virke som advokat har en afgørende betydning for karakteren af den rådgivning, som bør ydes en person med en sådan uddannelse og erhvervserfaring. Rådgivningen tillempes disse forhold.
Det forhold, at klageren har et speciale, ændrer ikke ved, at han via sin uddannelse som advokat generelt må antages at være i stand til at vurdere den foretagne investering, herunder identificere risici.
Det kan bekræftes, at det fremlagte notat fra advokatfirmaet er indhentet på foranledning af Roskilde Bank. Dette forhold gør ikke i sig selv, at det i notatet anførte ikke kan tillægges betydning.
Klageren anfører, at han forinden salget af investeringsbeviserne rettede henvendelse til sin rådgiver, der "ikke kunne oplyse, om kursen ville rette sig eller om de pågældende investeringsbeviser ville ende med at være helt uden værdi". Det bemærkes, at det ville være forholdsvis overraskende, hvis medarbejderen ville have været i stand hertil. Klageren må i øvrigt indse, at eventuelle udtalelser fra en medarbejder om en fremtidig kursudvikling alene er et skøn, der kan vise sig ikke at holde stik, hvorfor investor selv bærer risikoen for sin beslutning om et eventuelt køb/salg.
Klagerens tabsopgørelse bestrides ikke.
Ankenævnets bemærkninger
Tre medlemmer – Eva Hammerum, Maria Hyldahl og Jørn Ravn – udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren på bankens anbefaling i forbindelse med køb af en lejlighed i 2006 valgte at optage et realkreditlån på 3,2 mio. kr. således, at han kunne investere et beløb på ca. 1,4 mio. kr. i investeringsforeningsbeviserne "BankInvest Højrentelande".
Vi finder, at der er en høj risiko forbundet med det omhandlede engagement. Denne risiko er begrundet i, at investeringen er lånefinansieret og at hele investeringen blev foretaget i ét værdipapir.
Vi finder yderligere, at banken ikke i 2006, hvor investeringerne blev foretaget, eller senere berettiget kunne anse en investering i "BankInvest Højrentelande" for i sig selv at være forbundet med lav risiko. Det påhviler generelt et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.
Vi finder det herefter ikke godtgjort, at banken forinden klageren foretog investeringen rådgav ham fyldestgørende om den hermed forbundne høje risiko samt om mulige alternative investeringer med en større risikospredning, og at klageren givet denne information foretrak den faktisk foretagne investering samt accepterede den hermed forbundne risiko.
På den anførte baggrund finder vi, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med hans investering i "BankInvest Højrentelande". Klagerens tabsopgørelse er ubestridt.
Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge.
To medlemmer – Karin Sønderbæk og Christian Bremer – udtaler:
Vi finder, at en nærmere afklaring af sagens omstændigheder herunder vedrørende bankens rådgivning af klageren samt hans risikovillighed og investeringserfaring på investeringstidspunktet forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Som følge heraf afvises klagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Roskilde Bank skal inden 30 dage betale klageren en erstatning på 401.314,80 kr.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.