Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod udbetaling fra konto tilhørende mindreårig til værges konto, fuldmagters gyldighed og spørgsmål om erstatning.

Sagsnummer: 534 /2023
Dato: 31-05-2024
Ankenævn: Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Andreas Moll Årsnes, Rolf Høymann Olsen og Jørn Ravn.
Klageemne: Fuldmagt - gyldighed
Konto - dispositionsforhold
Umyndighed - udbetaling fra konto
Ledetekst: Indsigelse mod udbetaling fra konto tilhørende mindreårig til værges konto, fuldmagters gyldighed og spørgsmål om erstatning.
Indklagede: Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Indsigelse mod udbetaling fra konto tilhørende mindreårig til værges konto, fuldmagters gyldighed og spørgsmål om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren, som er født i 2005, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde to ungdomskonti -412 og -078.

Klagerens mor, M, var værge for klageren og havde fælles forældremyndighed med klagerens far, F, fra hvem hun var fraskilt.

Den 23. oktober 2019 oprettede banken to fuldmagter til M til klagerens konti -412 og    -078. Fuldmagterne er udaterede, og er ikke underskrevet af to vitterlighedsvidner.

Banken har fremlagt kontoudtog for konto -412 for årene 2020, 2021 og 2022 og for konto -078 for årene 2019, 2020, 2021 og 2022.

Banken har oplyst, at der i perioden fra den 23. oktober 2019 og frem til den 9. juli 2022 blev overført 24.941,67 kr. fra konto -412 til M’s konto, og at M havde overført 14.316 kr. til konto -412. Banken har anført, at M derved i perioden havde disponeret over 10.625,67 kr.

Banken har endvidere oplyst, at der i samme periode blev overført 4.320 kr. fra konto -078 til M’s konto, og at M overførte 9.300 kr. til konto -078, hvormed der skete en positiv tilgang af midler på 4.980 kr.

M overførte således i alt 5.645,67 kr. (10.625,67 kr. – 4.980 kr.) mere til sin egen konto i perioden, end hun overførte til klageren.

I starten af juli 2022 blev begge konti opgjort som følge af, at klageren skiftede pengeinstitut.

Klageren gjorde den 29. juni 2023 indsigelse over for banken. Hun anførte blandt andet, at fuldmagterne ikke var udfyldt tilstrækkeligt, og at hun ikke havde underskrevet fuldmagterne.

Banken afviste klagerens indsigelse.  

Parternes påstande

Den 5. september 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte 29.261,67 kr. med tillæg af renter fra hævetidspunkterne, subsidiært fra fremsendelsen af rentepåkrav den 29. juni 2023.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 5.645,67 kr.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at fuldmagterne ikke er forsynet med dato eller vitterlighedsvidner, og at hun ikke har underskrevet fuldmagterne.

Hun var på tidspunktet for underskrift af fuldmagterne under 15 år.

Banken burde have indhentet den anden forældremyndighedsindehavers kontrasignering som accept på vegne af klageren på, at M måtte få fuldmagt til at hæve på klagerens konti.

M har hævet i alt 29.261,67 kr. på klagerens konti i henhold til de ugyldige fuldmagter.

Banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre sig, at klageren, som på daværende tidspunkt kun var 14 år, havde underskrevet fuldmagterne.

Det er en fejl, at banken ikke har sikret sig accept fra begge forældremyndighedsindehavere.

Nordea Danmark har til støtte for sin principale påstand anført, at de fuldmagter, som er fremlagt i sagen, tjener som formalitetspapir i forhold til den tekniske oprettelse af fuldmagterne og dermed M’s adgang til klagerens konti.

Når banken oprettede fuldmagterne i denne sag, skyldtes det, at M på daværende tidspunkt havde forældremyndigheden sammen med F, og at det af værgemålslovens § 3, stk. 3, følger, at den ene værge med virkning i forhold til tredjemand kan modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage.

M kunne ligeledes have henvendt sig i bankens filial og have foretaget tilsvarende dispositioner på vegne af klageren ifølge samme bestemmelse i værgemålsloven, og det gør derfor ingen forskel, at det i denne sag skete via fuldmagtsoprettelse med adgang til konti.

M har disponeret over 5.645,67 kr. over en periode på tre år, hvor beløbene lå i størrelsesordenen fra 50 kr. op til 700 kr., og nogle få, som lå herover.

Begge konti var ungdomskonti med saldi i omegnen af nogle hundrede kroner, og dermed var der ikke tale om et formueindestående, men midler, der kunne anvendes til klageren af dennes værger, sammen eller hver for sig.

Der er desuden tale om løbende overførsler, som nødvendigvis må dække over M’s afholdelse af løbende udgifter til sit barns aktiviteter, og det følger af værgemålslovens § 25, stk. 2, at forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang under hensyntagen til deres og barnets stilling.

Banken har på intet tidspunkt fået besked om, at der var uenighed mellem M og klageren omkring disponering over klagerens midler indestående i banken.

Banken har heller ikke modtaget indvendinger fra F omkring, at F skulle have indvendinger mod, at M disponerede på vegne af klageren.

M ville også derfor være berettiget til at disponere på kontiene i henhold til værgemålslovens § 3 stk. 3, ligesom de omhandlede dispositioner på kontiene findes at falde ind under bestemmelsen.

Kontiene blev opgjort i juli 2022 som følge af, at klageren skiftede pengeinstitut, og først et år senere blev banken kontaktet af klagerens repræsentant i sagen, og banken blev dermed først efterfølgende bekendt med, at klageren var utilfreds med det skete.

Til støtte for den subsidiære påstand har banken anført, at såfremt Ankenævnet måtte finde, at banken har handlet ansvarspådragende, bør banken frifindes mod bankens betaling af 5.645,67 kr., idet klageren dermed stilles som om, der ikke var disponeret af M.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, som er født i 2005, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde to ung-domskonti -412 og -078.

Klagerens mor, M, var værge for klageren og havde fælles forældremyndighed med klagerens far, F, fra hvem hun var fraskilt.

Den 23. oktober 2019 oprettede banken to fuldmagter til M til klagerens konti -412 og    -078. Fuldmagterne var udaterede og ikke påført vitterlighedsvidners underskrift.

Banken har fremlagt kontoudtog for konto -412 for årene 2020, 2021 og 2022 og for konto -078 for årene 2019, 2020, 2021 og 2022.

Banken har oplyst, at der i perioden fra den 23. oktober 2019 og frem til den 9. juli 2022 blev overført 24.941,67 kr. fra konto -412 til M’s konto, og at M overførte 14.316 kr. til konto -412, hvorfor M i denne periode havde disponeret over 10.625,67 kr.

Banken har endvidere oplyst, at der i samme periode blev der overført 4.320 kr. fra konto -078 til M’s konto og at M havde overført 9.300 kr. til konto -078, hvormed der skete en positiv tilgang af midler på 4.980 kr.

Banken har anført, at M således overførte 5.645,67 kr. (10.625,67 kr. – 4.980 kr.) til sin egen konto i perioden.

Mindreårige kan ikke på egne vegne gyldigt underskrive fuldmagter.

Ankenævnet forstår også bankens indlæg således, at det ikke gøres gældende, at det er de underskrevne fuldmagter, der har givet M bemyndigelse til at disponere over kontiene.

På tidspunktet for overførslen af klagerens midler fra konti -412 og -078 havde M og F fælles forældremyndighed over klageren. M og F var dermed begge værger for klageren.

Ankenævnet finder, at en afklaring af, hvorvidt M med frigørende virkning for banken var berettiget til at foretage dispositioner på klagerens vegne, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer fra klageren, M og F, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen mod banken i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.