Kontoforhold.
| Sagsnummer: | 10/1992 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kontoforhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved Vestre Landsrets dom af 5. august 1986 blev klageren in solidum med sin fars dødsbo dømt til at betale 976.254,46 kr. til indklagede.
I forbindelse med behandlingen af klagerens konkursbo opgjorde indklagede i 1987 tilgodehavendet inkl. renter ifølge dommen til 1.872.026,50 kr. Indklagede anmeldte i konkursboet som simpel fordring 1.568.953,57 kr., idet indklagede forinden havde foretaget fradrag af 58.110,44 kr. indvundet ved tvangsauktion over en landbrugsejendom tilhørende klageren, 195.427,92 kr. indvundet ved tvangsauktion over et sommerhus tilhørende klagerens forældre samt 49.534,57 kr., som indestod på konto 95242 med klageren og dennes far som kontohaver.
Af et under klagesagen fremlagt notat fremgår det, at der ved møde den 11. marts 1987 mellem indklagede og klagerens mor blev indgået et forlig, hvorefter indklagede, som opgjorde sit samlede krav mod klagerens mor til ca. 2 million kr., til fuld og endelig afgørelse modtog provenuet fra klagerens forældres sommerhus, fastholdt modregning i konti, hvori der allerede var modregnet, og fik tilladelse til at modregne indeståendet på en indekskonto. Herudover skulle klagerens mor udstede et gældsbrev på 520.000 kr., der forrentedes med kvartalsvis tilskrivninger, men således at beløbet ikke skulle betales. Til sikkerhed herfor meddelte klagerens mor håndpant i ejerpantebrev med pant i en fast ejendom i Ishøj. Gældsbrev i overensstemmelse hermed oprettedes 29. juni 1987; gældsbrevet indeholdt tillige håndpantsætningserklæring.
I december 1987 anlagde klagerens mor sag mod indklagede med påstand om, at indklagede tilpligtedes at betale hende 49.534,57 kr. svarende til indeståendet på konto 95242. Ved dom af 14. september 1988 afsagt af Vejle Civilret frifandtes indklagede. Ved Vestre Landsrets dom af 13. februar 1989 afviste landsretten klagerens mors anke af Vejle Civilrets dom, idet moderen havde undladt at give møde ved advokat, hvilket landsretten havde pålagt efter retsplejelovens § 259, stk. 2.
Ved Ankenævnets kendelse af 28. november 1988 afviste nævnet at behandle en af klageren indgivet klage vedrørende konto 95242 med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, idet der verserede retssag ved domstolene om kontoen.
Ved klageskema modtaget den 8. januar 1992 i Ankenævnets sekretariat indgav klageren påny klage vedrørende sit mellemværende med indklagede. Efter at have forelagt klagen for indklagede afviste sekretariatet ved skrivelse af 5. februar 1992 klagen, for så vidt angik konto 95242 med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5.
Ved skrivelse af 6. februar 1992 til Ankenævnet oplyste klageren, at han ved sin klage ønskede at få oplysninger om, hvorledes der var forholdt med provenuet på ca. 170.000 kr. fra salget af forældrenes sommerhus, 68.000 kr. fra klagerens fars indekskontrakter, ligesom han ønskede oplyst, hvor provenuet fra gældsbrevet på 520.000 kr. udstedt af hans mor var afskrevet, idet der uden en sådan afskrivning ville fremkomme en dobbelt renteberegning.
Som svar her på oplyste indklagede, at provenuet fra sommerhuset var anvendt til nedbringelse af klagerens forældres gæld til indklagede, ligesom indekskontoens provenu var anvendt til modregning. Endvidere afviste indklagede, at der skulle foreligge dobbelt renteberegning, idet det oprettede gældsbrev på 520.000 kr. svarede til restgælden på engagementet, som herefter var nulstillet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er en følge af det af klagerens mor i 1987 med indklagede indgåede forlig, at provenuet fra sommerhuset og indeståendet på indekskontoen som et led i forliget skulle tilgå indklagede, ligesom klagerens mor skulle udstede et gældsbrev på 520.000 kr. til indklagede. Indklagede har oplyst, at der er forholdt i overensstemmelse hermed med hensyn til provenuet fra sommerhuset og indekskontoen, ligesom klagerens mors engagement efter udstedelsen af gældsbrevet på 520.000 kr. er nulstillet. På det således foreliggende grundlag finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere indklagedes handlemåde.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.