Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ekspeditionstid ved overførsel af anfordringskonto. Forlængelse af kassekredit. Afmelding af PBS-aftaler.

Sagsnummer: 162/1998
Dato: 14-09-1998
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne: Overførsel - almindelige konti
Betalingsservice - afmelding
Ledetekst: Ekspeditionstid ved overførsel af anfordringskonto. Forlængelse af kassekredit. Afmelding af PBS-aftaler.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod indklagedes ekspedition af en anmodning om forlængelse og forhøjelse af en kassekredit og en efterfølgende anmodning om overførsel af klagerens anfordringskonto til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Den 17. marts 1998 ansøgte klageren om forlængelse og forhøjelse af en eksisterende kreditramme på 5.000 kr. tilknyttet hendes anfordringskonto hos indklagede. Kreditten udløb den 31. marts 1998 i mangel af anden aftale.

Ved anbefalet skrivelse af 2. april 1998 meddelte indklagede klageren, at en betaling på 1.200 kr. var blevet returneret på grund af manglende dækning på kontoen. Indklagede anmodede om indbetaling af 2.833,84 kr., med hvilket beløb kontoen var i overtræk (efter kredittens bortfald), og oplyste, at alle PBS-aftale vedrørende kontoen var afmeldt.

Klageren har oplyst, at hun i dagene op til den 31. marts 1998 kontaktede indklagede med henblik på en afklaring af, om kreditten blev bevilget. Indklagede oplyste, at hun skulle tage det roligt, da de ikke lukkede kreditten uden først at give besked. Under en telefonsamtale den 2. april 1998 meddelte indklagede, at en forlængelse af kreditten forudsatte, at hendes ægtefælles engagement med et andet pengeinstitut blev overført til indklagede. Da hun den følgende dag kontaktede indklagede for at meddele, at ægtefællen ikke var interesseret i en overførsel, blev hun henvist til en anden medarbejder, som bl.a. oplyste, at han havde sendte flere rykkere samt et brev til hende. Hun var uforstående heroverfor, idet hun ikke havde modtaget rykkere fra indklagede. Skrivelsen af 2. april 1998 havde hun endnu ikke modtaget. Medarbejderen, der var direkte flabet og ubehøvlet over for hende, oplyste ikke, at PBS-betalingerne var afmeldt, men anbefalede hende at skifte pengeinstitut, såfremt hun var utilfreds.

Indklagede har oplyst, at afdelingen den 1. april 1998 forgæves forsøgte at kontakte klageren. Baggrunden for fremsendelsen af skrivelsen den 2. april 1998 var, at kontoen fremstod som værende i overtræk, idet kontoens kredit var bortfaldet. Under en telefonsamtale med klageren samme dag blev det meddelt, at indklagede ikke så sig i stand til at forhøje eller forlænge kreditten på det eksisterende grundlag. Afdelingen tilbød at overtage og sammenlægge klagerens og ægtefællens lån til ét lån, hvorved de kunne opnå en betydelig likviditetsmæssig forbedring. Under telefonsamtalen den 3. april 1998 blev det meddelt klageren, at alle PBS-aftaler var afmeldt, og at afdelingen ikke ville forhøje eller forlænge kreditten, men at tilbudet om sammenlægning af klagerens og ægtefællens engagement fortsat stod ved magt.

Den 7. april 1998 underskrev klageren en anmodning om overførsel af sit engagement med indklagede til et andet pengeinstitut. Engagementet bestod af anfordringskontoen og en millionærkonto. Anmodningen var vedlagt 2 kort og 14 ubenyttede checkblanketter i annulleret stand. Klagerens nye pengeinstitut fremsendte overførselsanmodningen til indklagede onsdag den 8. april 1998, dagen før Skærtorsdag. Af anmodningen fremgår bl.a.:

"Eventuelle PBS-aftaler bedes oplyst. Betalingstilladelserne må ikke afmeldes, da vi overfører dem.

.....

De bedes venligst slette, at børneydelse og overskydende skat m.m. kred. ovennævnte konto - på forhånd tak!"

Ved skrivelse af 23. april 1998 rykkede klageren indklagede for overførsel af engagementet og fremsendelse af kontoudtog.

Parternes påstande.

Ved klageskema af 26. april 1998 modtaget i Ankenævnet den 29. april 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ekspedere overførslen og at dække hendes omkostninger til telefon på 300 kr.

Indklagede, der ekspederede overførslen den 27. april 1998, har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har behandlet hende dårligt i forbindelse med udløbet af kreditten og overførslen til hendes nye pengeinstitut. Indklagede var ikke berettiget til uden forudgående meddelelse at lukke kreditten og afmelde betalingerne. Hendes ansøgning om forlængelse og forhøjelse af kreditten var fortsat under behandling, og indklagede havde oplyst, at kreditten ikke ville blive lukket uden forudgående meddelelse. Den 6. april 1998 anmodede hun indklagede om at returnere indleverede giroindbetalingskort, men fik ikke dem alle retur, da ét var forsvundet. Overførslen til det nye pengeinstitut burde være ekspederet straks. Børnefamilieydelsen, som kom til udbetaling den 20. april 1998, indgik på kontoen, selv om det i overførselsanmodningen var anført, at denne overførsel ønskedes slettet. Da hun havde indleveret dankort og checkblanketter var hun reelt afskåret fra at disponere over beløbet. Hun har løbende rykket for overførslen og for fremsendelse af kontoudtog. Et kontoudtog, som indklagede har oplyst at have fremsendt den 20. april 1998, har hun ikke modtaget. Hun har brugt godt 300 kr. på at ringe til indklagede.

Indklagede har anført, at man har fremsendt kontoudtog vedrørende kontoen til klageren den 20. marts, 1. april og 20. april 1998, og at kontiene blev lukket og overført til klagerens nye pengeinstitut den 27. april 1998. Det bestrides, at indklagede har disponeret uberettiget over indkomne beløb på kontoen, idet beløbene fragik i den negative saldo på kontoen. Klageren har ikke lidt noget tab herved. Klageren var kunde i indklagedes direkte afdeling, som udelukkende betjener kunderne via telefon. Kundernes udgifter ved opkald til afdelingen kan ikke lastes indklagede, og klageren har ikke godtgjort, at hendes merudgift ved telefonregningen skyldes opkald til indklagede. Indklagede er i øvrigt ikke forpligtet til at dække klagerens omkostninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da klageren havde ansøgt om forlængelse og forhøjelse af kreditten tilknyttet hendes konto hos indklagede, burde indklagede forud for lukningen af kreditten og afmeldingen af klagerens betalinger have meddelt klageren, at det ansøgte ikke kunne bevilges. Indklagede var imidlertid ikke forpligtet til at forlænge kreditten efter den 31. marts 1998 og var derfor berettiget til at forlange gælden indfriet og at tilbageføre betalinger, som der ikke var dækning for på kontoen.

Klageren kunne med rette forvente, at indklagede inden for 5 ekspeditionsdage kunne effektuere anmodningen om overførsel af de to indlånskonti, således at overførslen - idet der tages hensyn til den mellemkommende påske - ville være foretaget senest den 20. april 1998. Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at klageren har lidt tab ved, at kontiene først blev overført den 27. april 1998.

Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerens udgifter til telefon.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.