Ekspedition af aktiehandler og rådgivning i forbindelse hermed.
| Sagsnummer: | 404/1998 |
| Dato: | 12-04-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Ekspedition af aktiehandler og rådgivning i forbindelse hermed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med klagerens køb og salg af aktier i 1996-1997.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der gennem en årrække har handlet værdipapirer via indklagede, gennemførte i årene 1996-1997 følgende handler:
Dato Køb/salg Aktier Stk. Kurs 21.06.96 Køb ISS 1.925 130 01.07.96 Køb SAS 1.803 80 01.07.96 Køb Søndagsavisen 198 726 26.09.96 Salg ISS 1.925 152 26.09.96 Salg Søndagsavisen 198 850 09.10.96 Salg SAS 1.803 69,5 21.01.97 Salg ISS 925 162 21.01.97 Køb Bioscan 4.200 35 29.01.97 Salg Bioscan 4.200 39 07.02.97 Køb SIF 1.500 245 23.04.97 Køb Brøndbyerne I.F. 609 392 28.05.97 Køb Brøndbyerne I.F. 304 225
Ved skrivelse af 30. januar 1997 orienterede indklagede klageren om, at Bioscan A/S den 17. oktober 1996 havde besluttet at udvide aktiekapitalen med 500.000 stk. aktier i tegningsforholdet 1 stk. ny aktie for hver 2 stk. gamle aktier. Ifølge skrivelsen kunne klageren, i hvis depot der var registreret 4.200 stk. aktier, tegne 2.100 stk. nye aktier à 5,25 kr. Handel med tegningsretter skulle finde sted i perioden den 7.-21. februar 1997, og tegning af nye aktier skulle finde sted i perioden den 12.-26. februar 1997.
Ved indklagedes skrivelse af 13. maj 1997 orienterede indklagede klageren om, at Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S den 7. maj 1997 havde besluttet at udvide aktiekapitalen med 102.000 stk. aktier i tegningsforholdet 1 stk. ny aktie for hver 2 stk. gamle aktier. Klageren, i hvis depot der var registreret 609 aktier, fik mulighed for at tegne 304 stk. nye aktier à 225 kr. Handel med tegningsretter skulle finde sted i perioden den 20. maj - 2. juni 1997, og tegning af nye aktier skulle finde sted i perioden den 23. maj - 6. juni 1997.
Parternes påstande.
Den 26. november 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 450.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
I. Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S
Klageren har anført, at han havde store forventninger til udviklingen i kursen på disse aktier, hvorfor han i god tid før emissionen i forsommeren 1997 henvendte sig til indklagede med en plan om køb af aktier for 1.000.000 kr., svarende til 2.597 stk. på det daværende kursniveau på ca. 385. Købet skulle finansieres med i alt 400.000 kr. fra hans forældre, mens de øvrige 600.000 kr. skulle fremskaffes ved salg af SIF aktierne og ved oprettelse af et lån. I tegningsperioden skulle den gamle aktiebeholdning sælges til finansiering af indkøb af flest mulig nye aktier. Han forelagde planen for en navngiven medarbejder hos indklagede. Medarbejderen afviste planen, øjensynlig fordi han ikke forstod den. Først da han for fjerde gang forelagde planen, kontaktede medarbejderen sit juridiske bagland, som godkendte planen, men desværre for sent til at denne kunne gennemføres. Årsagen til, at planen ikke blev gennemført, var alene indklagedes inkompetente behandling af sagen. Indklagede bør derfor yde en kompensation for den manglende fortjeneste. Det viste sig, at han havde ret i sine forventninger til aktien, idet kursen steg og i 1998 toppede på niveauet 1.160. Såfremt planen var blevet gennemført, kunne han have tjent en formue.
Indklagede har anført, at man forstod klageren således, at han ønskede at sælge sine 609 stk. Brøndby aktier til markedskurs inkl. værdien af tegningsretterne, selv om tegningsretterne skulle forblive hos klageren. Ved en aktiekurs på 394 udgjorde værdien af tegningsretten 57 kr. pr. aktie. Man afslog at medvirke hertil, da det ville indebære, at man skulle fralægge sig værdien af tegningsretterne. Et salg af SIF aktierne ville have indbragt knap 300.000 kr., men klageren ønskede tilsyneladende alligevel ikke at sælge disse aktier. Man deltog ikke i drøftelser om klagerens forældres køb af Brøndby aktier for 400.000 kr., hvilket man i givet fald ville have frarådet. Den pågældende medarbejder kan ikke genkende klagerens fremstilling af sagen. Det bemærkes, at det har stået klageren frit for at handle Brøndby aktier på almindelige vilkår.
II. Bioscan A/S
Klageren har anført, at han ved åbningstid den 21. januar 1997 rettede henvendelse til indklagede for at sikre sig køb af Bioscan aktier. Kursen først på dagen lå på niveauet 30. Da han ønskede at handle hurtigt, burde handlen være afregnet på dette kursniveau. Han er derfor uforstående over for, at handlen ifølge indklagede kun kunne gennemføres til kurs 35, svarende til kursen sidst på dagen. I perioden indtil salget den 29. januar 1997 forespurgte han gentagne gange indklagede, om der forelå oplysninger om Bioscan, hvilket indklagede benægtede. Den 31. januar 1997, hvor aktierne var solgt, blev han bekendt med emissionen. Selskabet havde truffet beslutning herom den 17. oktober 1996, hvorfor indklagede måtte være bekendt hermed. Indklagede har således fortiet oplysninger, som havde betydning for hans beslutning om salg den 29. januar 1997. Såfremt han havde været bekendt med emissionen, var aktierne ikke blevet solgt, og han havde kunnet udnytte tegningsretterne. En investering i de nye aktier ville have været indbringende.
Indklagede har anført, at købet af Bioscan aktierne blev gennemført på klagerens initiativ. Klageren accepterede at handle til kurs 35, som var den kurs, man kunne skaffe aktierne til, tid og mængde taget i betragtning. Aktien var den 20. januar 1997 overført fra Københavns Fondsbørs observationsliste til den almindelige kursliste, og blev den 21. januar 1997 handlet i et kursinterval mellem 28 og 37. Kurs alle handler kl. 17 var 33,4. På baggrund af en fondsbørsmeddelelse den 20. januar 1997, hvorefter selskabets prospekt forventedes offentliggjort den 28. s.m., anmodede man selskabet om at få tilsendt prospekter til videredistribution, hvilket blev modtaget den 29. januar 1997. Klageren modtog prospektet samtidig med den automatisk udskrevne tegningsmeddelelse til aktionærerne i Bioscan. Sagen er således fra indklagedes side ekspederet uden ugrundet ophold. Der var god tid til at overveje en eventuel nytegning, idet tegningen først sluttede den 26. februar 1997.
III. SIF Fodbold Support A/S
Klageren har anført, at han tidligt på dagen den 7. februar 1997 rettede henvendelse til indklagede om køb af SIF aktier. Udgangspunktet var en køberkurs på 220, som blev forhøjet i løbet af dagen. Da indklagede meddelte, at man havde opsamlet ca. 1.250 stk. til kurs 235, accepterede han dette, og det blev samtidig aftalt, at resten af investeringsbeløbet skulle anvendes til køb op til kurs 245. Efterfølgende konstaterede han, at indklagede havde afregnet 1.500 enheder til kurs 245. Indklagede bestred meldingen 1.250/235, hvorfor han så sig nødsaget til at acceptere afregningen.
Indklagede har anført, at kursen på SIF aktier den pågældende dag svingede mellem kurs 230 og kurs 265. Kurs alle handler kl. 17 var 249. Aktien indgik ikke i indklagedes handelsbeholdning, og det var ikke muligt at skaffe det ønskede antal aktier til de kurser, hvortil klageren først på dagen ønskede at handle. Da kurs 245 kom på tale, lykkedes det at gennemføre handlen. Kurs 245 var således den bedst opnåelige kurs, tid og mængde taget i betragtning.
IV. ISS, SAS, Søndagsavisen
Klageren har anført, at indklagede, da han i sommeren 1996 ønskede at købe ISS aktier, anbefalede ham at investere i SAS aktier for at sprede investeringerne. Han led herved et tab, da han i efteråret 1996 måtte realisere et kurstab på SAS aktierne, mens en realisation af ISS aktierne gav en kursgevinst. Forud for salget af Søndagsavisen aktierne havde han gentagne gange forgæves forespurgt indklagede om firmaets nyeste tiltag. Såfremt indklagede havde informeret ham om nyudviklingen omkring Søndagsavisen, ville han have ventet med at sælge, hvorved han kunne have opnået en større kursgevinst.
Klageren har supplerende anført, at indklagede bør yde en kompensation for de tab, han har lidt som følge af, at indklagede i forbindelse med de nævnte aktiehandler ikke har handlet med den professionalisme, han kunne forvente. Indklagede har ikke varetaget hans interesser som kunde og har ved bl.a. fortielser hindret ham i at opnå fortjenester. Det bør komme indklagede til skade, at man ikke kan dokumentere forløbene med båndoptagelser af samtalerne i forbindelse med handlerne. Han forventer, at Ankenævnet ved egen undersøgelse kontrollerer kursforløbet for samtlige papirer, således at indklagedes vage oplysninger herom ikke lades uprøvede.
Indklagede har supplerende anført, at der ikke er blevet foretaget båndoptagelser af samtalerne med klageren. Der er intet ansvarsgrundlag for ikendelse af erstatning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke har mulighed for at gennemføre en selvstændig undersøgelse af kursudviklingen på de af klagen omfattede papirer og i øvrigt de nærmere omstændigheder i forbindelse med handlernes gennemførelse.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med de af klagen omfattede handler har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar over for klageren. Det bemærkes herved, at det ikke som af klageren anført kan komme indklagede til skade, at samtalerne i forbindelse med handlerne ikke er blevet optaget på bånd, at indklagede ikke var forpligtet til at gennemføre klagerens plan for køb af Brøndby aktier, at indklagedes afvisning af at gennemføre klagerens plan vedrørende Brøndby aktier ikke medførte, at klageren var afskåret fra at købe aktier, i det omfang han havde likviditet hertil, at det ikke kan antages, at det forhold, at indklagede ikke gav klageren individuel underretning om Bioscan-emissionen, som var besluttet i efteråret 1996, har haft betydning for den kurs, hvortil klagerens salg af Bioscan aktierne den 29. januar 1997 skete, og at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte bære risikoen ved handlerne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.