Afvikling af engagement, herunder spørgsmål om erstatningskrav i forbindelse med salg af pantebrev.
| Sagsnummer: | 302/1996 |
| Dato: | 12-12-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Pantebreve - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afvikling af engagement, herunder spørgsmål om erstatningskrav i forbindelse med salg af pantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 20. marts 1995 modtog indklagedes Odense afdeling fra folkeregisteret meddelelse om, at klageren, der havde et engagement med afdelingen, var blevet registreret som "forsvundet dansk statsborger". Ved skrivelse af s.d. anmodede afdelingen klageren om at aflevere sit kundekort til dennes kassekredit.
Den 22. marts 1995 afleverede klageren dankort og brevchecks. Ved skrivelse af s.d. stilet til indklagedes direktion anmodede han om frist til den 1. maj 1995 for indfrielse af sit engagement. Ved skrivelse af 24. s.m. meddelte indklagede, at man var indforstået hermed.
Den 27. marts 1995 fik klageren fra afdelingen udleveret et pantebrev, som indtil da havde ligget til opbevaring i åbent depot. Pantebrevets restgæld var pr. 11. marts 1995 ca. 120.000 kr.
Klageren har fremlagt kopi af en skrivelse af 4. april 1995 til indklagedes direktion. I skrivelsen henviser klageren til en skrivelse af 29. marts 1995 fra indklagede, hvori indklagede oplyser snarest at ville vende tilbage vedrørende aktuel værdi af klagerens pensionskonti. I klagerens skrivelse af 4. april anføres endvidere, at han vedlægger kopi af en skrivelse fra Amtssparekassen vedrørende salg af pantebrevet, idet han med henvisning hertil anmoder indklagede om at oplyse, om indklagede kan give et bedre tilbud. Klageren har anført, at indklagedes direktions svar herpå var afvisende, men at skrivelsen er blevet frastjålet ham ved et indbrud. Ifølge indklagede er man ikke i besiddelse af nogen kopi af et svar på klagerens henvendelse af 4. april 1995.
Ved skrivelse af 4. april 1995 oplyste indklagede saldiene på klagerens pensionskonti (en selvpensioneringskonto, en kapitalpensionskonto og en ratepensionskonto). Ved en fejl var saldoen på klagerens selvpensioneringskonto oplyst til 34.258,69 kr. mod retteligt 24.258,69 kr.
Den 10. april 1995 afregnede Amtssparekassen Fyn klagerens salg af pantebrevet, som Amtssparekassen købte til kurs 70.
Ved skrivelse af 18. maj 1995 anmodede indklagede klageren om at træffe ny aftale vedrørende indfrielsen af kassekreditten, der ikke var indfriet den 1. s.m.
Indklagede har oplyst, at kassekreditten, der - ligesom klagerens billån - var sikret ved et løsøreejerpantebrev med pant i klagerens bil, blev nedbragt i forbindelse med, at klageren den 17. december 1995 anmodede om ophævelse af sine pensionskonti. Efter opgørelse af pensionskontiene blev billånet indfriet den 24. januar 1996, hvor kassekreditten samtidig blev nedskrevet. Den 15. marts 1996 indfriede klageren kassekreditten med et beløb, der stammede fra salg af bilen.
Klageren har den 2. august 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 65.000 kr. i erstatning for realiseret kurstab m.v.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han anså indklagedes meddelelse af 20. marts 1995 for en opsigelse af engagementet. For at kunne indfri dette måtte han afhænde pantebrevet og led herved et kurstab på ca. 36.000 kr. Hertil kommer forskellige gebyrer i forbindelse med opgørelse af pensionskonti og salg af bil.
Indklagede har anført, at man ikke har opsagt engagementet eller tvunget klageren til hurtigt at sælge sit pantebrev. Salget skete ikke på indklagedes foranledning. Klagerens erstatningskrav vedrørende diverse gebyrer er udokumenteret og uspecificeret.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes meddelelse af 20. marts 1995 var ikke en opsigelse af klagerens engagement, og det må således lægges til grund, at klageren selv valgte at indfri dette. Salget af det omhandlede pantebrev skete på klagerens eget initiativ, og provenuet blev efter det oplyste ikke anvendt til indfrielse af hans engagement med indklagede. Der er derfor intet grundlag for klagerens påstand om, at indklagede skal godtgøre ham det lidte kurstab. Der er heller ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, som kan medføre, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.