Behandling af ansøgning om lån til opfyldelse af forlig.
| Sagsnummer: | 272 /2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Behandling af ansøgning om lån til opfyldelse af forlig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig et ansvar i forbindelse med behandling af en ansøgning fra klageren om et lån til opfyldelse af et forlig.
Sagens omstændigheder.
Under et møde med indklagede den 30. maj 2000 anmodede klageren om et lån til indfrielse af en gammel gæld i et andet pengeinstitut, P, som pr. 24. februar 1998 var på 85.994 kr. Endvidere blev klagerens og dennes ægtefælles eventuelle køb af deres nuværende lejede bolig drøftet.
P havde forud for mødet tilbudt saldokvittering mod betaling af 60.000 kr. senest den 15. juni 2000. Tilbuddet var bekræftet over for klageren pr. e-mail. Af denne fremgår:
"Under henvisning til telefonsamtale dags dato med [klageren] skal det herved meddeles, at [P] ved modtagelsen af 60.000,00 senest den 15. juni 2000 vil udstede saldokvittering på ovennævnte gammel gæld konto, hvorpå skylden pr. den 24. februar 1998 andrager kr. 85.994,34.
Det bemærkes, at indbetalingen vil fragå på hovedstolen."
Efter mødet med indklagede fremsendte klageren en e-mail til P med anmodning om en præcisering af, at en indbetaling på 60.000 kr. var til dækning af hele gælden inkl. renter, idet "både jeg og vores bank synes, at formuleringen "indbetalingen vil fragå på hovedstolen" kan læses, som om der så stadig ligger et krav på renter".
Ved skrivelse af 5. juni 2000 fremsendte klageren "alle vores papirer" til indklagede. Klageren tilføjede, at udbetalingen ved et eventuelt køb af lejligheden ville kunne finansieres via familien, og at de derfor kunne anvende 10.000 kr. til betaling af P. Lånet kunne således begrænses til 50.000 kr., som de tilbød at afvikle med 3.000 kr. pr. måned.
Den 8. juni 2000 forespurgte klageren telefonisk til låneansøgningen, hvorpå indklagede meddelte afslag. På baggrund af en nærmere drøftelse af baggrunden for afslaget meddelte indklagede, at man ville revurdere sagen.
Ved e-mail fremsendt til klageren den 8. juni 2000 kl. 15.17 tilbød indklagede en finansiering af beløbet til P, der indebar, at klageren og ægtefællen selv skulle finansiere 20.000 kr. kontant, mens indklagede ville yde et lån på 40.000 kr. Klageren og ægtefællen skulle anvende 10.000 kr. af deres opsparing og sælge deres beholdning af bankaktier i et andet pengeinstitut, som havde en værdi på ca. 20.000 kr. For ca. halvdelen af provenuet af aktiesalget skulle der indkøbes bankaktier i indklagede. Lånet på 40.000 kr. ville blive ydet med aktionærfordele, således at klagerne opnåede en besparelse på stiftelsesomkostninger og renter.
Den 9. juni 2000 anmode klageren P om en forlængelse af fristen, hvilket P afslog.
Klageren og ægtefællen opnåede efter udløbet af fristen den 15. juni 2000 en aftale med P om betaling af 65.000 kr.
Parternes påstande.
Den 6. juli 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af dårlig sagsbehandling i forbindelse med låneansøgningen har påført hende og ægtefællen en merudgift på 5.000 kr.
Da deres økonomi er lille og ukompliceret, og da indklagede markedsfører sig med bl.a. personlig og kompetent service, kunne hun berettiget forvente, at indklagedes medarbejder var forberedt til mødet den 30. maj 2000, og at indklagede forholdsvis hurtigt kunne tage stilling til låneansøgningen. Til sikkerhed for lånet blev indklagede tilbudt sikkerhed i deres aktiebeholdning med en værdi på ca. 20.000 kr.
Til mødet medbragte hun e-mailen med tilbudet fra P, og medarbejderen læste denne. Hun havde anmodet P om at bekræfte den telefoniske aftale pr. e-mail netop for at medtage denne til mødet, og det fremgår af hendes e-mail til P efter mødet, at indklagedes rådgiver havde kommenteret tilbuddets tekst. Indklagede var således bekendt med fristen den 15. juni 2000.
I stedet for at vurdere låneansøgningen straks satte medarbejderen hende til at udarbejde et minutiøst budget over deres samlede økonomi, hvilket var helt overflødigt, idet indklagede havde fuld kendskab hertil.
Da hun den 8. juni 2000 ikke havde fået svar på låneansøgningen, rettede hun telefonisk henvendelse til afdelingen, der meddelte et afslag. Efter en drøftelse indrømmede medarbejderen, at hun nok ikke havde gjort sit forarbejde godt nok, og at sagen ville blive revurderet.
Indklagedes tilbud om finansiering, der efterfølgende blev fremsendt pr. e-mail, var "usmageligt", idet indklagede herved udnyttede den pressede situation til at sælge aktier, hvilket efter hendes opfattelse ikke er lovligt og rimeligt. Fordelene ved et aktionærlån kunne ikke opveje værdistigningen på aktierne.
Som følge af indklagedes langsomme, useriøse og usmagelige behandling af låneansøgningen mistede de kostbar tid og nåede således ikke at opfylde forliget før fristens udløb. De har herved lidt et tab på 5.000 kr. Såfremt indklagede havde givet et hurtigt og præcist afslag, ville de have kunnet nå at undersøge andre muligheder på lånemarkedet. Den 8. juni 2000 havde de på grund af pinsen kun 3 bankdage til at søge en anden finansiering.
Forligsbeløbet kunne ikke tilvejebringes via familien, idet hendes svigermors tilbud var øremærket til et huskøb. Tilbudet betød, at de kunne afse 10.000 kr. af deres egen opsparing.
Indklagede har anført, at mødet den 30. maj 2000 blev aftalt den forudgående dag, og at det ikke i forbindelse hermed blev oplyst, hvad formålet med mødet var.
Med henblik på en stillingtagen til låneansøgningen blev klageren anmodet om at indlevere lønsedler, årsopgørelser og budget. Man blev ikke gjort opmærksom på, at der i forhold til P var en frist til den 15. juni 2000.
De udbedte oplysninger blev fremsendt af klageren den 5. juni 2000 og modtaget i afdelingen den følgende dag.
Låneansøgningen blev besvaret den 8. juni 2000, eller to dage efter at de udbedte oplysninger var modtaget. Der var efter telefonsamtalen den 8. juni 2000 god tid for klageren til at undersøge andre lånemuligheder.
Forslaget om at ombytte den eksisterende beholdning af aktier med aktier i indklagede var begrundet i, at der derved kunne spares omkostninger og opnås en lavere rente.
Klageren havde efter telefonsamtalen den 8. juni 2000 god tid til at undersøge andre lånemuligheder. Klagerens og ægtefællens opsparing udgjorde ca. 23.000 kr., og der var efter det oplyste mulighed for et familielån. Der har således været mulighed for at overholde den af P fastsatte frist.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med behandlingen af klagerens låneansøgning i maj/juni 2000 har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder heller ikke, at indklagede i forbindelse med tilbudet af 8. juni 2000 om et lån på 40.000 kr. på utilbørlig måde har forsøgt at formå klageren og dennes ægtefælle til at afhænde deres aktiebeholdning med henblik på at købe aktier i indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.