Afviklingsaftale vedrørende engagement. Erstatning i forbindelse med køb af skibsanparter, huskøb m.v.
| Sagsnummer: | 665/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afviklingsaftale vedrørende engagement. Erstatning i forbindelse med køb af skibsanparter, huskøb m.v. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag omhandler afviklingen af klagerens engagement hos indklagede.
I
Klageren blev kunde hos indklagede i 1983. Indklagede finansierede bl.a. klagerens køb af Mercandia-anparter for nominelt 400.000 kr., der senere medførte krav om likviditetsindbetalinger, hvilket forringede hans økonomi.
I forbindelse med køb af fast ejendom i 1986 opstod yderligere tab. Ejendomsmæglerens opstilling var behæftet med fejl, hvilket medførte, at den kvartalsvise ydelse blev 2.000 kr. højere end beregnet. Indklagede finansierede udbetalingen på 75.000 kr., køb af sælgerpantebrev på 80.000 kr. samt opførelse af en tilbygning, der skulle anvendes som keramikværksted. Da myndighederne ikke godkendte keramikværkstedet som liberalt erhverv, fik klageren afslag på forventet momsrefusion på ca. 72.000 kr. Endvidere led han tab ved, at tilbygningen ifølge byggevedtægten ikke kunne benyttes til sit formål. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion, hvorefter klagerens gæld til kreditforeningen var 616.052,16 kr., og gælden til indklagede var 335.606,89 kr.
Klageren har anført, at indklagede som følge af rådgivning om og finansiering af køb af Mercandia-anparter er erstatningsansvarlig for hans tab herpå. I forbindelse med ejendomshandlen og opførelsen af tilbygningen var indklagede bekendt med alle relevante dokumenter og burde derfor som långiver have kontrolleret byggevedtægten og ejendomsmæglerens opstilling. Tabet er opgjort til 360.000 kr. som følge af fejl i opstillingen, 72.000 kr. som følge af manglende momsrefusion og 616.052,16 kr. som følge af opførelse af tilbygning.
Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt har rådgivet klageren aktivt om anpartsinvesteringen, ligesom man ikke har modtaget betaling herfor. Vedrørende forholdene omkring klagerens ejendom afviser indklagede at have handlet erstatningspådragende. II
Ved skrivelse af 27. februar 1992 bekræftede indklagede over for klagerens advokat en aftale om akkord, hvorefter klagerens gæld blev nedskrevet fra 335.606,89 til 231.000 kr., bl.a. på betingelse af rettidig betaling af en ydelse på 3.000 kr. månedligt, pr. 1. januar 1994 3.800 kr. månedligt. Af skrivelsen fremgik bl.a. følgende:
"Som aftalt udstedes der et frivilligt forlig, ligesom vi fremsender en opgørelse over gældens størrelse og tilskrevne renter i årene fra 1989 - 1991. ..."
Den 28. februar 1992 underskrev klageren frivilligt forlig vedrørende gælden på 606.052,16 kr. til kreditforeningen, hvorefter denne blev nedskrevet til 216.000 kr. på betingelse af rettidig betaling af en ydelse på 3.000 kr. månedligt. Den 30. marts 1992 underskrev klageren frivilligt forlig i overensstemmelse med skrivelsen af 27. februar 1992. Klageren betalte første ydelse den 4. maj 1992 til indklagede, hvorefter han meddelte, at da skatteforvaltningen ikke ville anerkende rentefradraget, kunne han ikke overholde forliget. Den 28. maj 1993 fremsendte klageren tilbud om nyt forlig gående ud på betaling af 72.000 kr. over 4 1/2 år mod saldokvittering. Indklagede accepterede ikke dette forligsforslag.
Klageren har anført, at der på samme tid i foråret 1992 blev indgået enslydende forlig med kreditforeningen og indklagede. Fradrag for renter i perioden 1989 - 1992 var en grundlæggende forudsætning for forliget. Eftersom indklagede i 1990 uden hans viden havde afskrevet lånet, blev fradraget ikke godkendt, hvilket medførte, at han ikke kunne overholde aftalen. Indklagede burde have informeret om tabsafskrivningen i forbindelse med forligsforhandlingerne.
Indklagede har anført, at klagerens budget, der dannede grundlag for forliget af 30. marts 1992, ikke var korrekt, idet betalingen af ydelser på 3.000 kr. månedligt til kreditforeningen ikke fremgik. Da indklagede blev bekendt med, at kreditorerne blev tilgodeset på forskellig vis, ønskede man ikke at acceptere forligsforslaget af 28. maj 1993. Man har ikke i øvrigt modtaget indbetalinger eller forslag til en afviklingsaftale fra klageren trods påkrav herom.
III
Klagerens selvpensioneringskonto og kapitalpension, der er placeret i pulje, gav i 1992 et negativt afkast.
Klageren har anført, at en del af det negative afkast må tilskrives indklagedes egne investeringer, som ikke har været holdt adskilt fra puljen.
Indklagede har anført, at klageren med indtrædelse i en puljeordning må være forberedt på, at afkastet kan variere fra år til år. Påstanden om sammenblanding af pensionsmidler og indklagedes egne midler afvises som udokumenterede og injurierende.
IV
Klageren besad nogle anpartsbeviser i Investorgruppen Danmark K/S, nominelt 50.000 kr.; disse beroede hos indklagede, men blev givet i håndpant til en tredjemand, der frempantsatte dem til sikkerhed for et lån i et andet pengeinstitut. Indklagede havde sekundær håndpanteret i anpartsbeviserne. Den 27. juni 1988 blev håndpantsætningen noteret af indklagede, men ved en fejl ikke registreret hos Investorgruppen Danmark. Udlodning blev dels fremsendt i check til klageren, dels indsat på hans konto hos indklagede. Ved skrivelse af 26. marts 1993 gjorde håndpanthaveren krav på udlodningen, og indklagede fremsendte herefter 5.287,31 kr. til håndpanthaverens pengeinstitut, svarende til restgælden på håndpanthaverens lån i det andet pengeinstitut. Indklagede har fremlagt en opgørelse, der viser, at der i perioden 1990 - 1993 er fremsendt ialt 11.756,50 kr. i check til klageren, mens 11.219 kr. er blevet indsat på hans konto og anvendt til nedbringelse af hans engagement, bortset fra beløbet 5.287,31 kr., der blev fremsendt til den primære håndpanthaver.
Klageren har anført, at han anmodede investorgruppen om at fremsende udlodninger i check til ham privat. Alligevel lykkedes det indklagedes inkassoafdeling at få enkelte udlodninger indbetalt på hans konto, hvorefter man foretog modregning, hvilket var i strid med hans og den primære panthavers ret.
Indklagede har anført, at man umiddelbart efter kendskabet til den fejlagtige registrering fremsendte det nødvendige beløb til dækning af den primære panthavers forpligtelse, og at modregning i det resterende beløb var berettiget.
Påstande:
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes
1. at erstatte tab i forbindelse med køb af Mercandia-anparter,
2. at betale erstatning på ialt 1.048.052,10 kr. for tab i forbindelse med ejendomshandel og opførelse af tilbygning,
3. at erstatte tab ved pensionsopsparing,
4. at indgå forlig som foreslået af klageren den 28. maj 1993, samt 5. at tilbageføre modregning i udlodninger fra Investorgruppen Danmark K/S.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det foreliggende giver ikke grundlag for at antage, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med klagerens erhvervelse af Mercandia-anparter, i forbindelse med hans huskøb eller i forbindelse med opførelse af tilbygningen.
Der foreligger heller ikke holdepunkter for at antage, at indklagede har gjort sig skyldig i fejl eller uregelmæssigheder i relation til klagerens pensionsordninger.
Selv om klageren som følge af bristede forudsætninger ikke måtte være bundet af det frivillige forlig af 30. marts 1992, kan Ankenævnet ikke pålægge indklagede at acceptere et nyt forlig med et andet indhold.
Ankenævnet finder efter det oplyste ikke, at indklagede har disponeret uberettiget over udlodninger fra Investorgruppen Danmark K/S.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.