Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Retskraft af afgørelse i fogedsag.

Sagsnummer: 223/1996
Dato: 15-10-1996
Ankenævn: Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Retskraft af afgørelse i fogedsag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kendelse afsagt af Vestre Landsret den 29. maj 1996 stadfæstede landsretten en af fogedretten i Struer den 9. maj 1994 afsagt kendelse, hvorefter det bestemtes, at en af indklagede rekvireret udlægsforretning mod klageren med anmodning om udlæg på grundlag af et ejerpantebrev kunne fremmes for 434.245,04 kr. med tillæg af omkostninger. Landsretten fandt, at indklagedes krav havde været forfaldent på tidspunktet for fogedrettens foretagelse, ligesom gældens størrelse efter det foreliggende klart var fremgået af omstændighederne. Af fogedrettens kendelse fremgår, at klagerens indsigelser mod det af indklagede opgjorte krav efter bevisførelse ikke blev taget til følge.

Af sagen fremgår, at indklagedes krav mod klageren, for hvilket indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev med pant i klagerens faste ejendom, støttedes dels på en udlånskontrakt, dels på negative saldi på en budgetkonto og en anfordringskonto.

Ved klageskema af 4 juni 1996 indgav klageren klage til Ankenævnet. I klageskemaet har klageren anført, at hun "ønsker at opnå en grundig gennemgang af min sag i forlængelse af min mors, da de hænger sammen, og håber, at banken er velvilligt indstillet, og vil vente med at inddrage beløbet og aflyse en eventuel tvangsauktion til I har afsluttet sagen og finde en løsning, så alle kan være tilfredse."

Klagerens mor overdrog i 1987 sin faste ejendom til klageren, Overdragelsessummen tilgik i denne forbindelse indklagede til afskrivning på klagerens mors engagement med indklagede.

Oså klagerens mor har indgivet klage mod indklagede (sag 159/1996).

Indklagede har oplyst, at man har begæret klagerens ejendom på tvangsauktion i henhold til det foretagne udlæg. Tvangsauktion er berammet til 5. september 1996.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Indklagede har anført, at klagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1. Klagen vedrører omfanget og udviklingen af klagerens engagement med indklagede, men herom er truffet endelig afgørelse ved Vestre Landsrets kendelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Under fogedsagens behandling har klageren gjort samme indsigelser gældende over for indklagedes krav, som nu gøres gælden for Ankenævnet. Fogedretten afviste klagerens indsigelser, og denne kendelse er stadfæstet af Vestre Landsret den 29. maj 1996.

Selv om reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren fra få samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det herefter at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.