Afgørelse

Krav om erstatning for tab på Roskilde Bank aktier modtaget som arv i 2004 og rådgivning om køb foretaget i 2005 - 2007. Indsigelse om blandt andet frarådning af salg.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på Roskilde Bank aktier modtaget som arv i 2004 og rådgivning om køb foretaget i 2005 - 2007 samt indsigelser om blandt andet frarådning af salg af aktierne.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at klageren ikke i dag er kunde i Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabilitets kendskab til sagens faktiske omstændigheder baserer sig på de tilbageværende oplysninger i bankens IT-system, som går tilbage til 1. januar 2001.

Den 28. oktober 2004 arvede klageren 1.150 styk aktier i Roskilde Bank efter sin afdøde far. Værdien af aktierne blev i boopgørelsen fastsat til 495.029 kr. Klageren har oplyst, at hun betalte en arveafgift på 74.254,35 kr. heraf.

Det fremgår ligeledes af boopgørelsen, at hun arvede 75 styk aktier i Carlsberg A og 344 styk investeringsforeningsbeviser i Bankinvest I Korte Danske obligationer.

I forbindelse med en emission i 2005 tegnede klageren 200 styk Roskilde Bank aktier i september 2005 for 60.000 kr.

Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 2:1 havde klageren 2.700 styk Roskilde Bank aktier.

Den 9. marts 2007 sendte banken klageren et kampagnebrev i forbindelse med bankens emission i 2007. Den 2. april 2007 tegnede klageren yderligere 270 styk aktier i Roskilde Bank for 81.000 kr.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 29. december 2010 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for tabet på hendes investering.

Samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

I forlængelse af forligsaftalen blev klageren tilbudt erstatning for aktiekøbet i forbindelse med emissionen i 2007, hvilket hun accepterede.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale en erstatning på 555.029 kr.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet også bør betale erstatning for tabet på aktierne, som hun arvede i 2004 på 495.029 kr., og på aktiekøbet i 2005 på 60.000 kr., i alt 555.029 kr., idet banken har ydet ansvarspådragende rådgivning.

Hendes far var kunde i Roskilde Bank gennem mange år. Han blev løbende rådgivet af banken til at købe aktier i banken, og han købte løbende det antal aktier, som han havde råd til.

Hun blev også selv løbende rådgivet til at købe aktier, og hendes erfaring er, at det var nemmere at købe aktier i Roskilde Bank end at sælge dem.

Hun talte ofte med banken om et eventuelt salg af aktierne. Ifølge banken var det klogt at beholde aktierne, hvis hun ikke skulle bruge pengene.

Hun havde planlagt at sælge aktierne i 2013, hvor hun blev folkepensionist. Investeringen var hendes pension og dermed de penge, som hun skulle have haft glæde af som folkepensionist.

I sommeren 2008 blev hun bekymret over, at aktierne blev mindre og mindre værd og spurgte sin rådgiver om Finanstilsynets interesse i sagen. Hun fik imidlertid den besked, at banken tjente mange penge og havde en sund økonomi. En af bankens store aktionærer havde solgt sine aktier, og derfor var det kun midlertidigt, at kursen på aktierne var faldet. Hun skulle bare vente, så ville der ikke gå mange år, før end aktiekursen igen ville stige.

Hun var således bekendt med, at kursen på Roskilde Bank aktier var faldet meget i sommeren 2008, men hun var ikke bekendt med risikoen for konkurs. Hendes store fejl var, at hun stolede på banken. Hvis hun havde vidst, at det ikke gik så godt mere, ville hun have solgt med det samme.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at klageren ikke har godtgjort, at Roskilde Bank har ydet ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med investeringerne.

Klageren må antages at have været bekendt med risikoen ved at investere i aktier.

Klageren har ikke dokumenteret, at hun blev rådgivet til ikke at sælge sine aktier.

Som aktionær i banken siden 2004 samt som aktionær i øvrige selskaber måtte klageren antages at være bekendt med risikoen ved at investere i aktier.

Klageren havde i perioden 2004 – 2007 store kursgevinster på sine aktier, hvilket for klageren måtte understrege risikoen for at lide kurstab i samme størrelsesorden. Klagerens indsigt i aktiehandel stemmer også overens med hendes oplysning om, at hun fulgte med i aktiekursen, herunder at hun var bekendt med den faldende aktiekurs før Roskilde Banks konkurs, men at hun på trods af dette valgte ikke at sælge sine aktier.

Klageren var således bekendt med risikoen ved aktiehandel, men var villig til at tage denne i håb om at kunne opnå en gevinst.

Roskilde Bank var alene en sparringspartner i forbindelse med klagerens investeringsbeslutning, og den endelige beslutning om køb og salg blev truffet af klageren selv. Beslutningen om ikke at sælge aktierne var således klagerens egen.

Der ydes ikke erstatning for skuffede forventninger.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Klagerens tab vil maksimalt kunne opgøres til betalt arveafgift af de aktier, som hun arvede fra sin far på 74.254,35 kr. samt købesummen for de aktier, som hun købte i 2005 for 60.000 kr., i alt 134.254,35 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren arvede i oktober 2004 1.150 styk aktier i Roskilde Bank. I september 2005 købte hun yderligere 200 styk aktier i forbindelse med en emission. Efter et aktiesplit i 2006 havde hun 2.700 styk aktier i Roskilde Bank. I forbindelse med en emission i 2007 købte hun yderligere 270 styk aktier i banken.

Klageren har under sagen accepteret et tilbud fra Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) om erstatning for aktieinvesteringen i 2007 i henhold til forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser hverken over for klagerens far i forbindelse med hans køb af de aktier, som klageren arvede fra ham i 2004, eller over for klageren i forbindelse med hendes aktiekøb i 2005. Det bemærkes, at klageren ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier. Klageren måtte indse, at bankens rådgivning beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun selv måtte træffe beslutningen om køb af aktierne og bære risikoen herfor.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen og Peter Stig Hansen – udtaler:

Vi finder, at det af klageren oplyste om, at banken frarådede hende at sælge aktierne, ikke i sig selv kan medføre et erstatningsansvar for banken.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med, at den efter det oplyste frarådede klageren at sælge aktierne, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Vi finder derfor, at denne del af klagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.