Vilkår for henstand med afvikling af lån. Retskraft af afgørelse i fogedsag.
| Sagsnummer: | 448/1998 |
| Dato: | 07-09-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Ole Reinholdt, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Vilkår for henstand med afvikling af lån. Retskraft af afgørelse i fogedsag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I februar 1997 gav indklagede klageren og dennes ægtefælle M, der var debitorer på et billån, tilladelse til, at lånet kunne henstå uforrentet og uden afvikling med henblik på, at debitorerne på et senere tidspunkt blev i stand til at indfri lånet. Efter at M havde opnået gældssanering, anmodede indklagede klageren om at indgå aftale om lånets afvikling. Sagen overgik til inkasso, og indklagede opnåede udlæg i klagerens faste ejendom. Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt foretagelsen af udlægget var i strid med indklagedes tilsagn fra februar 1997.
Sagens omstændigheder.
Efter henvendelse fra M til indklagede om ændring af vilkårene for et af indklagede ydet billån, underskrev klageren og M den 12. april 1995 nyt gældsbrev vedrørende lånet, hvorefter dettes restgæld på 101.890,72 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.100 kr., første gang den 5. maj 1995. Til sikkerhed havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev med pant i en bil, der tilhørte klageren. Af indklagedes "Almindelige betingelser for ydelse af lån og kredit", hvortil der er henvist i gældsbrevet fremgår:
"15. I følgende tilfælde er hele gælden straks forfalden til betaling uden hensyn til mulig indrømmet uopsigelighed eller opsigelsesfrist:
......
c) hvis der åbnes forhandling om akkord, likvidation eller anden gældsordning for debitor eller kautionist, hvis nogen af de nævnte standser sine betalinger, eller hvis der foretages arrest eller udlæg hos ham."
Klageren og M er født i henholdsvis 1932 og 1930.
Ved skrivelse af 19. december 1996 til indklagede meddelte M:
"v/Billån nr. ....
Da jeg går på folkepension pr. 1/5-97 har jeg ikke råd til at beholde bilen, idet jeg kun får grundbeløbet, Januar 97 søger jeg om gældssanering.
Bilen er fra 1987, har kørt km. 343.200, jeg har spurgt flere steder, hvor den kan sælges, men ingen forhandler vil bytte eller købe, jeg har talt med Vejle bilauktion der mener den kan indbringe kr. 7.000-8.000 - salær.
En af vore sønner - [S] - vil betale kr. 15.000 kontant til fuld og endelig afgørelse for bilen."
Ved skrivelse af 23. december 1996 oplyste indklagede, at man ikke umiddelbart kunne acceptere den oplyste pris på 15.000 kr., idet man ønskede bilen vurderet af en autoriseret forhandler.
Ved skrivelse af 10. februar 1997 meddelte indklagede klageren og M:
"Med udgangspunkt i brev dateret 19.12.96, hvori I tilbyder at indbetale kr. 15.000,- til afvikling af lånet, har vi nu været ude og besigtige pantet.
Vi kan herefter tilbyde følgende løsning.
Så snart vi modtager kr. 15.000,-, vil beløbet blive afdraget på gælden. Ejerpantebrevet frigives samtidig herfra, så I frit kan disponere over bilen. Restgælden vil herefter henstå uforrentet og uden afvikling og afvente, at I eventuelt på et senere tidspunkt bliver i stand til at indfri gælden."
Indklagede modtog herefter 15.000 kr.
Den 18. april 1997 indledte skifteretten i Hjørring gældssaneringssag for M, der havde indgivet begæring herom den 4. marts 1997.
Ved skrivelse af 24. november 1997 til klageren og M meddelte indklagede, at man havde modtaget M's gældssaneringsforslag. Indklagede stillede sig undrende over for, at forslaget ikke medtog beløb til klagerens afvikling af gælden til indklagede.
Af redegørelsen i M's gældssaneringssag fremgår, at klagerens bil blev afhændet i forbindelse med, at M gik på folkepension.
Den 17. december 1997 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering for M, hvorefter dennes gæld blev nedsat til 1,227%, der skulle betales i august 1999. Indklagede havde under gældssaneringssagen anmeldt sit krav med 65.247 kr., heraf renter 3.343 kr.
Ved skrivelse af 23. december 1997 til klageren meddelte indklagede, at klagerens og M's fælles gæld udgjorde 61.904 kr. ekskl. renter, således at klagerens gæld til indklagede udgjorde 61.204 kr efter, at dividenden i gældssaneringsperioden 800 kr. var fratrukket. Indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse for en afviklingsordning.
S har under sagens forberedelse oplyst, at han primo januar 1998 rettede telefonisk henvendelse til indklagede. Han redegjorde for sine forældres situation og oplyste, at han havde betalt de 15.000 kr. i forbindelse med bilens frigivelse. Han oplyste, at forældrene ikke havde nogen penge, og at klagerens faste ejendom var et "sort" hus med høj rente og uden friværdi. På forespørgsel om et beløb til fuld og endelig afgørelse af sagen, krævede indklagedes medarbejder betaling af 15.000 kr. Senere i januar 1998 kontaktede M telefonisk samme medarbejder og meddelte, at hverken klageren eller M var i stand til at betale et sådant beløb.
Ved skrivelse af 28. maj 1998 til klageren meddelte indklagede, at engagementet var opsagt til fuld og endelig indfrielse pr. 10. juni 1998. Medmindre der inden dette tidspunkt var indgået en afviklingsaftale, ville sagen blive overgivet til retslig inkasso. Klageren reagerede ikke på henvendelsen.
Ved skrivelse af 20. august 1998 tog indklagedes advokat kravet til inkasso over for klageren.
Den 27. oktober 1998 meddelte advokaten, at medmindre klageren inden 4 dage underskrev frivilligt forlig, ville sagen blive sendt i fogedretten.
Ved skrivelse af 30. november 1998 rettede S henvendelse til indklagedes advokat og beklagede, at klageren ikke havde reageret på indklagedes og advokatens henvendelser. S redegjorde samtidig for henvendelserne til indklagede i januar 1998.
På indklagedes advokats anmodning blev der den 9. december 1998 foretaget fogedforretning mod klageren. Af udskrift af fogedbogen fremgår, at M var mødt på klagerens vegne, og at indklagedes krav blev opgjort til 84.473,95 kr. inkl. retsafgift. Af fogedbogen fremgår bl.a.:
"Skyldneren blev afkrævet det opgjorte beløb. Skyldneren erklærede sig ude af stand til at betale.
Under iagttagelse af skyldnerens udtagelsesret og påvisningsret foretoges udlæg i følgende:
Ejendommen matr.nr. beliggende .......
Intet yderligere til genstand for udlæg.
[M] mener, at det er uretfærdigt, at rekvirenten ønsker udlæg foretaget i skyldners ejendom, der i forvejen er overbelånt. Rekvirenten må i første omgang stille sig tilfreds med det af [M] betalte beløb på 15.000 kr., idet rekvirenten ved [M]s betaling af dette beløb har fået mere end de andre kreditorer.
[M] ville dog ikke protestere mod sagens opgjorte beløb og dens eksistens, idet [klageren] også står som meddebitor.
[M] blev herefter gjort bekendt med, at der blev foretaget udlæg i ejendommen, hvilket han ikke kunne protestere mod.
Tilbyder til fuld og endelig afgørelse af hele sagen at betale et efter nærmere aftale engangsbeløb. Han er villig til at forhandle med rekvirenten herom. ....."
Af udskrift af fogedbogen for den 10. december 1998 fremgår, at S den 9. s.m. havde kontaktet fogedretten, da han på baggrund af indklagedes skrivelse af 10. februar 1997 var uforstående over for, at der var tillagt hovedstolen renter. Fogedretten kontaktede telefonisk indklagedes advokat, som berigtigede udlægsbegæringen vedrørende rentebeløbet, der herefter udgik, således at udlægget blev nedsat til 64.922,50 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at aflyse udlægget i hendes faste ejendom.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at M i skrivelse af 19. december 1996 gjorde opmærksom på, at han ville søge gældssanering. Indklagede var således ved fremsendelsen af skrivelsen af 10. februar 1997 bekendt med muligheden for, at M ville opnå gældssanering. På denne baggrund bestrides det, at det var en klar forudsætning for tilsagnet i indklagedes skrivelse, at der til stadighed var to debitorer. Indklagede måtte i givet fald på tydelig vis have gjort opmærksom på en sådan forudsætning, som hun ikke kunne formodes at indse. Hertil kommer, at hun ved hjælp fra sin søn fik frikøbt indklagedes pant i bilen mod betaling af 15.000 kr., af hvilken grund det synes overraskende, såfremt indklagede efterfølgende er berettiget til at foretage udlæg i hendes faste ejendom. Havde hun været klar herover, ville hun naturligvis ikke have frikøbt den i øvrigt nærmest værdiløse bil. På baggrund af skrivelsen af 10. februar 1997 var indklagedes anmodning om udlæg uberettiget, hvorfor indklagede bør aflyse udlægget.
Indklagede har anført, at tilsagnet i skrivelsen af 10. februar 1997 blev stillet over for klageren og M i fællesskab, hvorfor der var tale om en klar forudsætning for indklagede om, at der til stadighed var to debitorer. Skrivelsen var stilet såvel til klageren som M, og det anføres, at gældens afvikling skal "afvente at I ... bliver i stand til at indfri gælden". Havde indklagede tillagt M's meddelelse om at ville søge gældssanering nogen betydning, ville tilsagnet antageligvis være udformet under hensyntagen hertil, således at M ikke var inddraget. Hertil kommer, at det ikke var givet, at M ville opnå gældssanering, og indklagedes forudsætning for et tilsagn blev derfor ændret væsentligt, da M opnåede gældssanering. Indklagede bør derfor kunne påberåbe sig bestemmelsen i pkt. 15 c i gældsbrevets almindelige betingelser. Som følge af, at klageren udviste passivitet ved ikke at reagere på skrivelsen af 28. maj 1998 og efterfølgende skrivelserne fra indklagedes advokat, havde indklagede alene mulighed for at varetage sine interesser ved at opsige lånet og opnå udlæg i klagerens faste ejendom. Klageren kan ikke have nogen berettiget forventning om, at gælden til indklagede kan henstå uden forrentning og afdrag af nogen art. Indklagedes krav bør derfor forrentes i hvert fald fra den 9. december 1998, subsidiært den 16. marts 2000.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det fremgår af fogedbogen af 9. december 1998, at M gjorde indsigelse mod udlæggets foretagelse med samme argumenter, som er fremført under denne klagesag, men at han herefter ikke ville protestere mod udlæggets foretagelse, hvorefter fogedretten traf afgørelse om foretagelse af udlæg. Fogedretten har således truffet en realitetsafgørelse vedrørende det forhold, der klages over i sagen.
Det følger af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klager, hvorom der er truffet afgørelse ved fogedretten. Herefter afviser Ankenævnet klagen, således at det
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.