Indsigelse mod rente på lån og kredit til brug for en-keltmandsvirksomhed og rente på prioritetskredit/privatlån. Indsigelse om, at banken havde opkrævet for meget hos kla-gerne vedrørende lånene og kreditterne.
| Sagsnummer: | 253/2022 |
| Dato: | 21-03-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Afvisning - klage tidligere behandlet Rente - udlån Udlån - rente Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod rente på lån og kredit til brug for en-keltmandsvirksomhed og rente på prioritetskredit/privatlån. Indsigelse om, at banken havde opkrævet for meget hos kla-gerne vedrørende lånene og kreditterne. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod rente på erhvervslån og erhvervskredit og rente på prioritetskredit/privatlån samt indsigelse om, at banken gennem hele forløbet havde opkrævet for meget hos klagerne vedrørende lånene og kreditterne mv.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i Jyske Bank. M har et enkeltmandsfirma, F1. H havde tidligere et enkeltmandsfirma, F2, der ophørte i 2011.
Klagerne indgik i oktober 2006 aftale om en prioritetskredit, konto -907 (prioritetskreditten) i banken. I december 2008 indgik F1 ved M aftale om et erhvervslån (herefter erhvervslånet) samt aftale om en kassekredit (herefter erhvervskreditten) i banken.
I 2011 indgav klagerne en klage til Ankenævnet (sag 567/2011) over Jyske Bank. Klagen angik indsigelser mod omstændigheder og vilkår i forbindelse med Jyske Banks finansiering af F1 og F2. Klagerne nedlagde blandt andet påstand om, at banken skulle yde en renterefusion for perioden 1. januar 2009 - 1. april 2010. Det fremgår af sagen, at finansieringsbehovet midlertidigt blev dækket af et overtræk på 300.000 kr. på prioritetskreditten, som skulle erstattes af en endelig finansiering. Af Ankenævnets afgørelse af 6. november 2011 i den tidligere klagesag fremgik blandt andet:
”… Det findes ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at banken i februar 2008 gav klagerne et bindende løfte om en finansiering på ca. 2,5 mio. kr. til en rente på 5 % om året til klagernes opstart af de omhandlede virksomheder.
Via de tilsendte kontoudskrifter kunne klagerne konstatere, at udgifterne til renovering og varelager blev finansieret ved bevilget overtræk på butikkens indlånskonto og navnlig den eksisterende prioritetskredit.
Ankenævnet finder, at klagerne er nærmest til at bære risikoen for, at det i slutningen af 2008, hvor de samlede udgifter til finansiering af opstarten kunne opgøres, ikke var muligt at opnå den friværdibelåning, som både klagerne og banken havde forventet skulle afløse det bevilgede overtræk.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte aftalerne af 29. december 2008 som urimelige.
Det bemærkes, at banken pr. den 1. april 2010 efter det oplyste har nedsat rentesatserne fra ca. 10 % om året 5 % om året.
Det kan ikke lægges til grund, at hverken klagernes underskrivelse af aftalerne den 29. december 2008, den efterfølgende opgørelse af pensionsordninger eller salg af bil og aktier skete efter utilbørligt pres fra bankens side.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen. …”
Nærværende klagesag 253/2022 vedrører indsigelser i forbindelse med erhvervslånet, erhvervskreditten og prioritetskreditten, som senere omlagt til et privatlån (privatlånet), navnlig indsigelse mod rente på lånene og kreditterne samt indsigelse om, at banken gennem hele forløbet opkrævede for meget hos klagerne vedrørende lånene og kreditterne.
Prioritetskreditten/privatlånet
Den 3. oktober 2006 indgik klagerne aftale om prioritetskreditten med en trækningsret på 300.000 kr. Prioritetskreditten udløb den 1. september 2016. Renten var variabel, for tiden 4,55 % om året. Den 27. september 2016 indgik klagerne en ny aftale om prioritetskreditten med en trækningsret på 300.000 kr. og en variabel rente, for tiden 1,9 % om året. Aftalen skulle genforhandles senest 1. september 2017.
Den 8. september 2017 blev prioritetskreditten ændret til et privatlån (herefter privatlånet) med en hovedstol på 300.000 kr. og en variabel rente, for tiden 5 % om året. Aftalen skulle genforhandles senest 1. september 2018. Banken har oplyst, at klagerne underskrev gældsbrev vedrørende privatlånet henholdsvis den 1. og 6. oktober 2017.
I forlængelse af genforhandling i september 2018 underskrev klagerne den 22. april 2019 et nyt gældsbrev vedrørende privatlånet. Hovedstolen udgjorde 300.000 kr., renten var variabel, for tiden 5 % om året. Privatlånet skulle afvikles med en ydelse på 3.500 pr. fra den 1. maj 2019.
Banken har oplyst, at klagerne afviklede privatlånet som aftalt, og at klagerne indfriede privatlånet den 22. januar 2021.
Erhvervslånet
Den 29. december 2008 indgik F1 ved M aftale om erhvervslånet med en hovedstol på 860.000 kr. og en variabel rente på for tiden 10 % om året.
I perioden fra august 2010 til marts 2021 blev lånet genforhandlet, forlænget og forhøjet flere gange, og parterne indgik i den forbindelse nye låneaftaler. I sagen er fremlagt kopi af låneaftaler indgået i perioden fra august 2010 til marts 2021. Det fremgår blandt andet, at erhvervslånet i juni 2011 blev forhøjet til 2.200.000 kr. Banken har oplyst, at forhøjelsen skyldtes, at F2 blev afviklet, og at F2’s gæld til banken blev overdraget til F1. Af de fremlagte låneaftaler fremgår endvidere, at rentesatserne på erhvervslånet fra 2010 og fremefter lå i intervallet 5-7 % om året.
Pr. den 1. september 2022 udgjorde restgælden på erhvervslånet 357.149 kr.
Erhvervskreditten
Den 29. december 2008 indgik F1 ved M aftale om erhvervskreditten med en trækningsret på 150.000 kr. og en variabel rente på for tiden 10 % om året.
I perioden fra august 2010 til december 2020 blev lånet fornyet/forlænget flere gange, og parterne indgik i den forbindelse nye kreditaftaler. I sagen er fremlagt kopi af kreditaftaler fra august 2010 til december 2020. Af de fremlagte kreditaftaler fremgår, at rentesatserne på erhvervskreditten fra 2010 og fremefter lå i intervallet 5-7 % om året.
Den 22. januar 2021 blev erhvervskreditten indfriet ved indbetaling af 150.000 kr., og trækningsretten bortfaldt.
I august 2020 rettede H henvendelse til banken og anmodede om en redegørelse for og vurdering af klagernes engagement i banken gennem de sidste 13 år. I perioden herefter og frem til starten af 2021 havde parterne korrespondance om klagernes engagement, hvor banken sendte redegørelser, og klagerne kom med opfølgende spørgsmål til banken.
Den 4. juli 2022 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet. Klagerne har til brug for klagesagen udarbejdet en oversigt over, hvad de har indbetalt på engagementet, herunder på prioritetskreditten, erhvervslånet og erhvervskreditten.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at de ”ønsker at få opklaret hvorvidt det er god bankskik at opkræve 100 % i rente”.
Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at de ikke forstår, hvorfor erhvervslånet på 2.000.000 kr. skulle tilbagebetales med knap 5.400.000 kr. De har gennem hele forløbet forgæves rykket banken hver anden måned for en forklaring. Af deres oversigt over indbetalinger på engagementet fremgår, at de har indbetalt i alt 5.305.406 kr. Dette hænger ikke sammen. Hvordan kan banken tillade sig at kræve over 5.000.000 kr. retur for lånet? Altså i nærheden af 100 % i rente?
De forstår ikke, hvad der er foregået. Banken har ikke kunnet forklare dem dette. Banken har på 14. år kørt deres forretnings- og privatøkonomi i sænk. Hvordan kan et lån, der forventes indfriet efter fem år, stadig ikke være indfriet efter 14 år, på trods af, at der ikke er sket forhøjelser af lånet undervejs? Hvorfor kan banken ikke fremvise en afviklingsplan for lånene? De er aldrig blevet præsenteret for en afviklingsplan.
Banken lovede dem en rente på 5 % til finansieringen af F1 og F2, men krævede efterfølgende en rente på 10 %. Det er korrekt, at de løbende underskrev lånekontrakter. De havde imidlertid intet alternativ. Det fremgår af de fremlagte bilag, at konsekvensen ved ikke at skrive under ville være en opsigelse af lånene. Banken truede dem endvidere med personlig konkurs, hvis de ikke skrev under. Banken satte år efter år renter og vilkår efter forgodtbefindende. Da de beklagede sig over renten, afviste banken dem på kontant facon.
Banken fik sikkerhed i form af skadesløsbrev i deres ejendom på 800.000 kr. i forbindelse med etablering af prioritetskreditten i 2006. Ved underskrivelsen på de nye erhvervskreditter fik banken også sikkerhed i et løsørepantebrev på 1.000.000 kr. samt pant i lejlighed, hvor M’s mor boede. Banken fortalte dem ikke, at der resterede en restgæld på prioritetskreditlånet på 300.000 kr.
Hvordan kan det være lovligt at omdøbe et lån fra ’Prioritetskredit’ til ’Lån’ og derved fordoble renten fra 2,94 % til 5 %? Lånet var stadig sikret ved et skadesløsbrev på 800.000 kr. og optaget som en prioritetskredit i deres ejendom. Banken har ikke argumenteret for, hvorfor renten skulle fordobles.
Banken har tinglyst pant i forretningen og i deres lejlighed og har skadesløsbrev i deres anden ejendom. Banken forlangte ekstraordinære indbetalinger på deres prioritetskredit og kassekredit for til gengæld at slette skadesløsbrevet i deres ejendom. Dette betød, at de har måttet optage meget dyre lån andetsteds.
De forstår ikke, hvordan gælden på prioritetskreditten på ganske få måneder fra oktober til november 2008 steg fra 1.998.243 kr. til 2.645.000 kr. Banken har ikke kunnet forklare dette. De havde, ét år efter de startede med at trække på prioritetskreditten, i slutningen af 2008, forbrugt 2.645.000 kr., carte blanche – uden én eneste rykker eller løftet pegefinger fra banken.
I 2008 indbetalte de 700.000 kr. til banken efter salg af en skihytte, men banken kan ikke finde og forklare, hvor betalingen gik ind. De kan ikke finde beløbet på deres mange konti. De spurgte første gang om dette i 2011 og har løbende spurgt ind til disse transaktioner. De spurgte forgæves banken om, hvilken konto de 300.000 kr., som banken havde i pant i lejligheden for, blev sat ind på.
Banken oprettede ca. 25 konti til dem – de fleste uden deres vidende. Banken flyttede deres penge mellem de mange konti. En af kontiene blev brugt som ’mellemstation’ for et lån i to måneder. På kontoen blev der opkrævet ca. 37.000 kr. i overtræksrente i perioden på ca. to måneder. De opdagede først dette mange år senere, da kontoen åbenbart var oprettet som skyggekonto. Banken oprettede uden deres anmodning og kendskab i oktober 2008 en kassekredit til dem, hvor en stor andel af prioritetskreditten midlertidigt blev flyttet til.
De har lidt et tab. De har betalt ca. 100 % i rente på et erhvervslån. Alene det er et kæmpe tab. De har ikke stødt på andre banker, der har samme renteudgifter. Banken beordrede alle deres aktier solgt med underskud. Banken beordrede deres bil solgt med et stort underskud. Banken beordrede deres pensionsordninger solgt. Banken spærrede uretmæssigt for deres konti. Dette medførte, at leverandøraftaler blev afmeldt, og de måtte betale højere renter og fik nedsat kredittid tid hos deres leverandører. Efterfølgende åbnede banken deres konti igen, dog uden en undskyldning. Banken har år efter år opkrævet meget betydelige gebyrer for forlængelse og gebyrer for at udskrive kontoudtog. De har betalt i omegnen af 100.000 kr. i gebyrer.
Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den del af klagen, som vedrører F1 og F2 falder udenfor Ankenævnets kompetence, idet der er tale om erhvervsforhold.
Forholdene har været behandlet af Ankenævnet i sagen 567/2011.
En nærmere afklaring af, hvad der er aftalt mellem parterne, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at erstatningskrav som hidrører fra tre år før indbringelsen af sagen for Ankenævnet er forældet, jf. forældelseslovens § 3.
Klagerne var bekendt med, hvilke rentesatser, som var gældende for de aftaler, som de indgik med banken.
Klagerne underskrev løbende gældsbreve og kreditaftaler, hvormed klagerne indvilligede i de vilkår, der fremgik af aftalerne. Afviklingsplan, indfrielsestidspunkt og mulighed for genforhandling fremgik af gældsbrevene og kreditaftalerne.
Klagerne har ikke lidt et tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H, der er ægtefæller, var kunder i Jyske Bank. M har et enkeltmandsfirma, F1. H havde tidligere et enkeltmandsfirma, F2, der ophørte i maj 2011. Klagerne indgik i oktober 2006 aftale om en prioritetskredit (prioritetskreditten). I december 2008 indgik F1 ved M aftale om et erhvervslån (herefter erhvervslånet) samt en kassekredit (herefter erhvervskreditten).
I 2011 indgav klagerne en klage til Ankenævnet (sag 567/2011) over Jyske Bank vedrørende omstændigheder og vilkår i forbindelse med bankens finansiering af F1 og F2. Klagerne fik ikke medhold i klagen.
Nærværende klagesag 253/2022 vedrører indsigelser i forbindelse med erhvervslånet, erhvervskreditten og prioritetskreditten, som senere blev omlagt til et privatlån (privatlånet), navnlig indsigelse mod rente på lånene og kreditterne og indsigelse om, at banken gennem hele forløbet havde opkrævet for meget hos klagerne vedrørende lånet og kreditterne.
En del af sagen vedrører forhold, som blev behandlet og afgjort ved Ankenævnets afgørelse af 6. november 2011 i den tidligere klagesag. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at genoptage den tidligere klagesag. Klagerne får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
I oktober 2006 indgik klagerne aftale om prioritetskreditten med en variabel rente på for tiden 4,55 % om året. Prioritetskreditten udløb den 1. september 2016. Den 27. september 2016 indgik klagerne en ny aftale om prioritetskreditten med en variabel rente, for tiden 1,9 % om året. Aftalen skulle genforhandles senest 1. september 2017. Ved gældsbrev underskrevet af klagerne i oktober 2017 blev prioritetskreditten ændret til et privatlån (herefter privatlånet) med en variabel rente, for tiden 5 % om året. I forlængelse af genforhandling i september 2018 underskrev klagerne den 22. april 2019 et nyt gældsbrev vedrørende privatlånet med en variabel rente, for tiden 5 % om året.
Ankenævnet finder ikke, at de i sagen oplyste rentesatser vedrørende prioritetskreditten/privatlånet kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken med urette har opkrævet gebyrer vedrørende prioritetskreditten/privatlånet.
Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken har opkrævet for meget hos klagerne, eller at klagerne har indbetalt for meget til banken vedrørende prioritetskreditten/privatlånet. Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klagerne.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens opgørelser.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, behandler Ankenævnet klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Erhvervslånet og erhvervskreditten blev ydet til brug for F1. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at klagen vedrørende de på erhvervslånet og erhvervskreditten opkrævede renter og gebyrer og de øvrige klagepunkter vedrørende erhvervslånet og erhvervskreditten efter deres karakter angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold. Ankenævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen vedrørende prioritetskreditten og den del af klagen, der blev afgjort ved Ankenævnets afgørelse af 6. november 2011 i den tidligere klagesag.
Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af sagen.