Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Overtræksrente i periode fra køb af bil til etablering af billån. Særligt tilbud om billån i forbindelse med kongeligt bryllup i 2004.

Sagsnummer: 256/2004
Dato: 15-02-2005
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst: Overtræksrente i periode fra køb af bil til etablering af billån. Særligt tilbud om billån i forbindelse med kongeligt bryllup i 2004.
Indklagede: Skælskør Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om refusion af overtræksrente og -provision i perioden fra købet af en bil til etableringen af billånet samt klagernes krav om et billån i henhold til et særligt tilbud i forbindelse med Kronprinsens bryllup i 2004.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er samleverne M og H, der er kunder hos indklagede.

I februar/marts 2004 fik klagerne et mundtligt tilsagn om et billån på 100-130.000 kr. hos indklagede.

Den 30. marts 2004 udstedte indklagede en bankcheck på 99.900 kr. med henblik på klagernes køb af en bil hos en forhandler. Checkbeløbet + et gebyr på 25 kr. for checken blev hævet på M's lønkonto hos indklagede.

Bilen blev købt den følgende dag for 99.900 kr. + leveringsomkostninger 3.180 kr., i alt 103.080 kr.

Den 13. april 2004 (tirsdag efter påske) fik H udleveret lånedokumenter vedrørende et billån til underskrift. På baggrund af nogle indsigelser fra klagerne udarbejdede indklagede nye dokumenter, som blev fremsendt til klagerne.

Den 25. april 2004 underskrev klagerne et gældsbrev til indklagede om et billån på 108.330 kr. til variabel rente for tiden 6,25%. Hovedstolen svarede til købesummen med tillæg af stiftelsesomkostninger på 5.250 kr. Ved fastsættelsen af stiftelsesomkostningerne ydede indklagede en rabat på 2.000 kr.

Lånet blev udbetalt (mandag) den 26. april 2004. Låneprovenuet blev indsat på M's lønkonto.

Pr. den 31. marts 2004 blev der på M's lønkonto trukket renter på 94,92 kr. og overtræksprovision på 4,81 kr. Pr. den 30. juni 2004 blev der trukket 869,63 kr. i rente og 179,08 kr. i overtræksprovision. Ved skrivelse af 7. juli 2004 bekræftede indklagede, at man ville godtgøre klagerne 137,95 kr. svarende til rentedifferencen mellem lønkontoen (14,50%) og billånet (6,25 %) i syv dage beregnet på grundlag af et gennemsnitstræk på 86.000 kr.

Indklagede har under sagen endvidere godtgjort klagerne overtræksprovisionen på 179,08 kr. Indklagede har oplyst, at beløbet er bogført på M's lønkonto med valør den 1. juli 2004.

I dagene op til Kronprinsens bryllup den 14. maj 2004 annoncerede indklagede med et særligt tilbud om billån. Af annoncen fremgår:

"[Indklagede] fejrer det kongelige bryllup med en gave til folket:

Billån til kun 3% (fast rente)

Kom ind i en af vores filialer den 14. maj og hent et bilkøberbevis på max. kr. 200.000

Beviset er gældende frem til den 15. juni 2004."

På baggrund af annonceringen henvendte H sig til indklagede kort før den 14. maj 2004. H fik i den forbindelse forevist et bilkøberbevis, hvoraf det fremgik, at der var tale om nyetablering af billån samt overtagelse af eksisterende billån.

Indklagede har anført, at det foreviste bilkøberbevis var udarbejdet med baggrund i et tidligere koncept fra en nystartet filial, hvor der blev tilbudt billån til en særlig lav rente ved køb af bil eller ved overførsel af eksisterende billån. Bilkøberbeviset i anledning af brylluppet var på dette tidspunkt ikke blevet frigivet. H blev gjort opmærksom på, at det nye bilkøberbevis alene kunne anvendes ved lån til køb af ny bil.

H henvendte sig på ny den 14. maj 2004, hvor indklagede udstedte et bilkøberbevis til klagerne. Af beviset fremgår følgende:

"Bilkøber-bevis

Bevis for reservation af indtil

Kroner 200.000,-

til køb af bil.

Billånet etableres i [indklagede] med en fast rente på 3% i hele lånets løbetid.

Endelig bevilling af billånet kræver normal kreditvurdering.

Beviset er gældende indtil den 15. juni 2004

Til brug for kreditvurdering bedes medbragt:

Årsopgørelse fra Told Skat - engagementsoversigt - sidste lønseddel"

Den 14. juni 2004 modtog indklagede fra klagerne en anmodning om et billån på 110.000 kr. i henhold til bilkøberbeviset samt økonomiske oplysninger til brug for lånesagen.

Efter forgæves at have forsøgt at træffe klagerne pr. telefon meddelte indklagede ved skrivelse af 15. juni 2004 afslag, idet der ikke forelå en slutseddel om køb af en bil, og da klagerne ikke kunne godkendes til køb af en yderligere bil. Klagerne protesterede over afslaget.

Parternes påstande.

Den 9. september 2004 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en renterefusion på M's lønkonto og at imødekomme ansøgningen om et billån på vilkår i henhold til bilkøberbeviset.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de efter indklagedes mundtlige tilsagn om et billån fandt en bil, som de bestemte sig for at købe. De forespurgte indklagede om den praktiske fremgangsmåde og fik oplyst, at pengene kunne hæves enten via deres Visa/Dankort eller ved en banknoteret check. Købekontrakten blev indleveret til indklagede den 1. april 2004. Papirerne ville være klar til underskrift den 13. april 2004, hvilket passede dem udmærket, idet de skulle på ferie fra den 3. til den 10. april 2004. Ved modtagelsen af lånedokumenterne den 13. april 2004 konstaterede de, at hovedstolen var på 103.000 kr. i stedet for de 108.330 kr., som var aftalt. Indklagede udfærdigede herefter nye dokumenter, som straks blev underskrevet.

Indklagede burde have oplyst, at der ville blive beregnet overtræksrente og -provision. De var ikke klar over, at billånet startede med et overtræk, som løb helt frem til, at papirerne var færdigekspederede. De har ikke tidligere haft billån, hvilket de tydeligt gav udtryk for. De tog det for givet, at den oplyste rente på billånet var den rente, der blev beregnet fra starten. De kunne således berettiget forvente, at der ville blive beregnet en rente på 6,25% fra den dag, checken blev indløst og hævet på kontoen uanset, hvor mange dage indklagede var om at etablere papirerne.

Ved indklagedes annoncering af de særlige billån regnede de sig frem til, at det uanset ekstra stiftelsesomkostninger kunne betale sig omlægge det nyetablerede billån. Da der ikke var sket tinglysning, kunne omlægningen have fundet sted uden yderligere omkostninger. Indklagedes medarbejder mente ikke, at kunder med et eksisterende billån kunne benytte sig af tilbuddet. Dette var urimeligt og fremgik ikke af annonceringen. Ifølge indklagedes medarbejder var de ikke de eneste kunder, som følte sig snydt.

I forbindelse med udstedelsen af bilkøberbeviset oplyste indklagede, at dokumentet var ændret i forhold til dagen før, idet man var blevet opmærksom på nogle fortolkningsproblemer. Ifølge beviset var der nu tale om "lån til køb af bil", mens det dokument, som tidligere var blevet forevist, også omfattede overtagelse af eksisterende billån.

På grund af sygdom anmodede de først den 14. juni 2004 om et lån i henhold til bilkøberbeviset. Indklagedes afslag var uberettiget. De var ikke tidligere gjort bekendt med, at det var en forudsætning for lånet, at der før den 15. juni 2004 blev indleveret en underskrevet slutseddel. Indklagede var klar over, at de ikke ønskede et yderligere billån, men at det nye lån skulle anvendes til indfrielse af det eksisterende billån.

Det er urimeligt, at de i modsætning til andre kunder blev afskåret fra at benytte sig af indklagedes tilbud.

Indklagede har anført, at bankchecken blev udstedt efter anmodning fra klagerne. Klagerne havde endnu ikke besigtiget bilen og vidste derfor ikke, om de ville købe, og det var ikke muligt at oprette et lån, før det endelige køb var på plads. Med indleveringen af slutsedlen den 1. april 2004 blev det på grund af den ekspederende medarbejders ferie og den efterfølgende påske aftalt, at dokumenterne skulle være klar til underskrift den 13. april 2004. Efter udleveringen af dokumenterne gjorde klagerne indsigelse imod gældsbrevet. Det var bl.a. klagernes opfattelse, at de kom til at betale omkostningerne to gange, når omkostningerne var fratrukket hovedstolen. Selvom klagernes påstande kunne tilbagevises, valgte man at ændre lånet.

Der blev bevilget overtræk på M's lønkonto i perioden 30. marts - 2. april 2004. Bevillingen burde først være udløbet den 13. april 2004, hvor dokumenterne var klar til underskrift. På den baggrund har man valgt at godtgøre den overtræksprovision, der blev trukket den 30. juni 2004. Endvidere har man godskrevet klagerne for en rentedifference mellem billånet på 6,25% og lønkontoen på 14,50% i syv dage, selvom man er uden ansvar for forvirringen omkring hovedstolen på lånet.

Ved oprettelsen af billånet var indklagedes medarbejder ikke bekendt med, at der ville blive markedsført et særligt billån i forbindelse med Kronprinsens bryllup.

Det fremgår af ordet "Bilkøber-bevis", at det er til køb af bil. Dette er endvidere tydeliggjort i teksten "Bevis for reservation af indtil kroner 200.000,- til køb af bil." Klagerne fik endvidere på tydelig måde mundtlig besked om, at bilkøberbeviset var til køb af bil og ikke til at ombytte lån med.

Da klagerne anmodede om få udleveret bilkøberbeviset alligevel, blev dette imødekommet, og sagen er blevet behandlet som en ansøgning om billån til køb af ny bil.

Det var berettiget at afslå anmodningen af 14. juni 2004 som sket.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har oplyst, at der i perioden 30. marts - 2. april 2004 blev bevilget overtræk til finansiering af bilkøbet på M's lønkonto, og indklagede har under sagen refunderet overtræksprovision for den efterfølgende periode. Det lægges herefter til grund, at klagerne nu er stillet således, at der i forbindelse med bilfinansieringen ikke er blevet opkrævet rente eller provision for ubevilget overtræk.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med udstedelsen af bankchecken den 30. marts 2004 til finansiering af bilkøbet bibragte klagerne en berettiget forventning om, at det bevilgede overtræk, der herved opstod på M's lønkonto, ville blive forrentet med indklagedes rentesats for billån frem for indklagedes sædvanlige rente for bevilget overtræk.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne som følge af for lang ekspeditionstid hos indklagede er blevet påført urimelige meromkostninger. Der må ved vurderingen af ekspeditionstiden tages højde for den mellemkommende påske og det forhold, at indklagede har ydet klagerne en renterefusion for syv dage.

Der er efter det anførte ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre renter/provision i videre omfang end sket.

Ifølge bilkøberbeviset, der blev udstedt til klagerne den 14. maj 2004, var indklagedes særlige tilbud om billån begrænset til køb af bil. Klagerne blev endvidere mundtligt informeret om, at tilbuddet ikke gjaldt omlægning af eksisterende lån. Klagerne, der ikke foretog et bilkøb senest den 15. juni 2004, kunne derfor ikke forvente, at deres låneansøgning blev imødekommet. Klagernes påstand om omlægning af deres eksisterende lån til et billån på de vilkår, der fremgår af bilkøberbeviset, tages derfor ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.Klagegebyret tilbagebetales klageren.