Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 341/2024 |
| Dato: | 31-01-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Karin Sønderbæk, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -882 med et tilknyttet Visa/Dankort.
Den 3. juni 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 20.581 DKK med klagerens Visa/Dankort til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app A[-9152] ved, at klageren udfyldte de oplysninger, der var krævet for at få betalingen gennemført, herunder også feltet med MitID brugernavn og adgangskode, og at klageren skulle godkende betalingen via sin MitID-app.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID-app A[-9152] blev aktiveret på en Motorola Edge 40 Neo-mobiltelefon den 16. maj 2024 og deaktiveret den 12. juni 2024. Af udskriften fremgår endvidere, at klagerens aktive MitID-app A[-6153] blev aktiveret på en Motorola Edge 40 Neo-mobiltelefon den 12. juni 2024.
Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev sendt til MitID-app A[-9152] i forbindelse med godkendelsen betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 20581,00 DKK til [betalingsmodtager B] fra kort xx9882”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Klageren har oplyst, at han den 4. juni 2024 kl. 6 skulle flyve til Grækenland fra en dansk lufthavn. Omkring kl. 5 besøgte han en kiosk i lufthavnen, hvor hans Visa/Dankort blev afvist i forbindelse med betalingen. Han undrede sig og betalte i stedet kontant. På flyet betalte han med Visa/Dankortet for sin morgenmad. Samme dag fik han en meddelelse om, at hans Visa/Dankort var spærret. Han ringede hjem til banken, men på grund af en dårlig forbindelse bad han om at blive ringet op af banken senere. Han havde heldigvis et andet betalingskort, som han kunne bruge. Den 7. juni 2024 opdagede han, at der var trukket 20.581 DKK på hans konto, der derfor var gået i overtræk. Han ringede til banken, som straks lukkede hans konti og betalingskort samt MitID.
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved tro og love-erklæring af 12. juni 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren havde sit Visa/Dankort i sin pung, og at det ikke havde været ude af hans besiddelse på noget tidspunkt. Det fremgår endvidere:
”…
Jeg har på intet tidspunkt godkendt transaktionen den 7.6.2024 og har absolut intet kendskab til identiteten af pågældende selskab eller person, der har svindlet. Kortet blev afvist i lufthavnen 5.30 hvor jeg købte et par blade. Senere godkent på flyet – jettime.
…”
Den 18. juni 2024 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK, hvorfor den tilbageførte 12.581 DKK til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 24. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået hans påstand således, at Nordea Danmark skal anerkende, at han ikke benyttede sit MitID, og at banken skal betale 8.000 DKK til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet svindlet.
Han undrede sig over, at han ikke kunne bruge sit Visa/Dankort i kiosken i lufthavnen, men betalte i stedet kontant. På flyet kunne han godt betale med sit Visa/Dankort.
Den 7. juni erfarede han til sin store forbløffelse og lettere chokeret, at der var trukket 20.581 DKK på hans konto. Han klarede ferien med lidt kontanter og sit betalingskort fra et andet pengeinstitut.
Banken har anført, at han har en selvrisiko på 8.000 DKK. Banken hævder, at han godkendte transaktionen den 3. juni 2024. Det bestrider han. Han var ikke i nærheden af at anvende sit MitID. Han kan se i MitID-loggen, at der er foretaget massevis af transaktioner den pågældende dag. Han kan ikke få oplyst af banken, hvor MitID er anvendt, men han kan huske, at banken oplyste, at der var forbindelse til Holland og et navngivet firma.
Han har senere læst i en avis, at flere danskere har fået stjålet deres identitet i forbindelse med, at et navngivet firma skulle være blevet hacket.
Nordea Danmark har anført, at betalingen på 20.581 DKK er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Klageren blev præsenteret for teksten ”Betal 20581,00 DKK til [betalingsmodtager B] fra kort xx9882”, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at klageren godkendte betalingen på netop dette beløb.
Af de fremlagte bilag fremgår, at det er samme telefonmodel, som betalingen blev godkendt på, og som klageren efterfølgende aktiverede som ny MitID-enhed.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at det er klageren, der godkendte betalingen med sin egen mobiltelefon.
Når klageren valgte at godkende et beløb på 20.581 DKK, som han efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingen i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra hans side, hvorfor vi var berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Klager bør derfor ikke få medhold.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto -882 med et tilknyttet Visa/Dankort.
Den 3. juni 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 20.581 DKK med klagerens Visa/Dankort til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app ved, at klageren udfyldte de oplysninger, der var krævet for at få betalingen gennemført, herunder også feltet med MitID brugernavn og adgangskode, og at klageren skulle godkende betalingen via sin MitID-app.
Klageren har anført, at han ikke godkendte betalingen, at han ikke anvendte sit MitID den 3. juni 2024, og at han i hele forløbet var i besiddelse af sit betalingskort.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte korttransaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Efter de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.