Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 66/2024 |
| Dato: | 19-08-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -0491 og adgang til netbank.
Den 7. juli 2022 blev der via klagerens netbank foretaget to overførsler fra klagerens konto til tredjemands konto:
|
Dato |
Beløb i kr. |
Fra konto |
Til konto |
|
07.07.2022 |
33.874 kr. |
-0491 |
-273 |
|
07.07.2022 |
34.562 kr. |
-0491 |
-656 |
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun den 6. juli 2022 kl. 23:57 blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiet, og fik hende lokket til at overføre to beløb. I slutningen af telefonsamtalen blev hun mistænksom og afbrød samtalen.
Banken har oplyst, at den pågældende tredjemand efter det oplyste meddelte klageren, at hendes konto i banken var forsøgt tilgået af kriminelle, der var ved at optage forbrugslån i hendes navn og derfor skulle hendes midler i banken overføres til sikkerhed på en anden konto for at undgå misbrug/tab. Klageren foretog og godkendte i den forbindelse to kontooverførsler i sin netbank på i alt 68.436,00 kr. til en ukendt tredjemands konto i henholdsvis pengeinstitut, P1, på 33.874,00 kr. og pengeinstitut, P2, på 34.562,00 kr. Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt med klagerens MitID.
Klageren indgav indsigelsen til banken og oplyste følgende uddybende oplysninger:
”Hvem foretog benævnte overførsel/overførsler ud af kontoen? – Beskriv: … Undertegnede
Er du blevet kontaktet af nogen der bad dig bekræfte dine bankoplysninger? … Nej
Har du sendt et billede af dit NemlD nøglekort til nogen? … Nej
Hvilke løsninger benytter du til at logge på med NemId?... MitID – med nøgleviser"
Det lykkedes P2 at tilbagekalde beløbet på 34.562 kr., som klageren havde overført til tredjemands konto i P2, hvorefter klagerens tab udgjorde 33.874 kr.
Banken har oplyst, at kontooverførslerne er korrekt registreret og bogført.
Klageren politianmeldte sagen.
Parternes påstande
Den 4. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale 33.874 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er uforstående overfor, at kun den ene overførsel er blevet tilbageført, mens den anden ikke er blevet tilbageført, da begge overførsler blev gennemført og politianmeldt samtidig.
Danske Bank har anført, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført.
Klageren oplyste, at hun selv foretog og godkendte kontooverførslen til P1, og der er således tale om en autoriserede kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82.
De pågældende kontooverførsler er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.
Kontooverførslen blev autoriseret med anvendelse af klagerens MitID-kodeviser, hvormed overførslen blev godkendt med stærk kundeautentifikation.
Klageren hæfter for det fulde beløb, da der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -0491 og netbank adgang.
Den 7. juli 2022 blev der via klagerens netbank foretaget to overførsler 33.874 kr. og 34.562 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konti.
Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt med klagerens MitID.
Det lykkedes at tilbagekalde beløbet på 34.562 kr., som klageren havde overført til tredjemands konto i P2. Sagen angår herefter overførslen på 33.874 kr. til P1.
Banken har oplyst, at netbanksoverførslen blev godkendt med MitID.
Klageren har oplyst, at hun den 6. juli 2022 blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være fra politiet, og som fik hende lokket til at overføre to beløb.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard og Jimmy Bak – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 25.874 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.