Indsigelse og krav i forbindelse med tvangssalg af værdipapirdepot i 2010 og 2011. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 461/2020 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Modregning - øvrige spørgsmål Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse og krav i forbindelse med tvangssalg af værdipapirdepot i 2010 og 2011. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Sparekassen Vendsyssel |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse og krav mod sparekassen i forbindelse med dennes tvangssalg af hans værdipapirdepot i 2010 og 2011. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Dronninglund Sparekasse (nu Sparekassen Danmark), hvor han havde en privatkonto, konto nr. -165, og en privat lønkonto -688. Klageren havde netbank adgang.
Klageren ejede endvidere et holdingselskab, H. Den 26. april 2010 stiftede H et selskab, S. Den 27. maj 2010 indgik S en aftale om kassekredit med sparekassen, konto nr. -416, med en kreditramme på 1.000.000 kr. Klageren underskrev kassekreditaftalen som selvskyldnerkautionist for S’ engagement i sparekassen. Den 2. december 2010 optog S et erhvervslån, konto nr. -844, på 4.077.929,30 kr. Klageren underskrev gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Den samme dag indgik S endnu en kassekreditaftale med sparekassen, konto nr. -068, med en kreditramme på 1.000.000 kr. Klageren underskrev kassekreditaftalen som selvskyldnerkautionist. Af kassekreditaftalerne og af gældsbrevet fremgik blandt andet:
”…
Jeg/vi bekræfter samtidig, at Dronninglund Sparekasse har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg/vi er herunder gjort bekendt med, at Dronninglund Sparekasse kan kræve, at jeg/vi straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg/vi har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse.
…”
Klageren havde et værdipapirdepot, depotnummer -370, i sparekassen. Af en Ind/Udleveringsmeddelelse af 14. juni 2010 fremgik, at klageren havde følgende værdipapirer i depotet:
|
PROCENT/EFFEKT |
… |
BEHOLDNING (stk.) |
|
Bang & Olufsen … |
… |
1.600,00 |
|
Greentech Energy Systems … |
… |
10.000,00 |
|
Genmab … |
… |
1.957,00 |
|
BioPorto … |
… |
10.000,00 |
|
Amagerbanken … |
… |
1.650,00 |
|
Cimber Sterling Group … |
… |
15.000,00 |
Ved håndpantsætningserklæring af 27. maj 2010 håndpantsatte klageren de til enhver tid værende værdipapirer i depot -370 til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som han havde eller senere måtte få over for sparekassen. Af erklæringen fremgik blandt andet:
”…
Håndpantsætningserklæring
Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som
[klageren]
(Tilsammen påtager sig og til sikkerhed for den gæld de hver især, herunder tillige kautionsforpligtelser) nu har eller senere måtte få overfor
Dronninglund Sparekasse
…
- Panterettens omfang
Pantet tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale.
Pantet tjener tillige til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som pantsætter nu har eller senere måtte få over for Dronninglund Sparrekasse, herunder dettes filialer og afdelinger.
…
12. Tvangsfuldbyrdelse
Eventuel realisation af panterettigheder sker efter forudgående varsel til pantsætter ved tvangsauktion eller på anden måde, som Dronninglund Sparekasse skønner mere hensigtsmæssig, herunder realisation ved Dronninglund Sparekasses egen foranstaltning.
Inden Dronninglund Sparekasse sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til at opfylde Dronninglund Sparekasses krav.
Det gælder dog ikke, hvis omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse et tab.
…”
Ved pantsætningsaftale af 19. november 2010 gav klageren to finansieringsselskaber, F1 og F2 underpant i de til enhver tid værende værdipapirer i depot -370.
I perioden fra den 6. september 2010 til den 29. juni 2011 foretog sparekassen salg af klagerens værdipapirdepot -370, der i dag alene indeholder 1.650 stk. aktier i Amagerbanken. Sparekassen har fremlagt en oversigt over salgene af aktierne, hvoraf fremgår:
|
Dato for salg |
Aktie |
Stk. |
Beløb [kr.] |
|
06.09.2010
|
Amagerbanken, T-ret |
14.850 |
1.924,06 |
|
03.11.2010
|
BioPorto |
10.000 |
81.523,00 |
|
23.12.2010
|
Genmab |
1.957 |
128.496,19 |
|
28.06.2011
|
Bang&Olufsen |
1.600 |
96.280,00 |
|
29.06.2011
|
Cimber Sterling Group |
15.000 |
28.169,72 |
|
29.06.2011
|
Greentech Energy Systems |
10.000 |
182.543,67 |
Sparekassen har fremlagt handelsnotaer, der blev sendt til klageren med almindelig post straks efter handlerne. Sparekassen har oplyst, at daværende Dronninglund Sparekasse lagde notaerne i en postbakke, som dagligt blev tømt af en servicemedarbejder sidst på dagen.
Af notaerne fremgår, at provenuet fra salgene blev indsat på konto -165. Sparekassen har oplyst, at der blev indsat 81.523 kr. den 5. november 2010, 128.496,19 kr. den 28. december 2010, 96.280 kr. den 1. juli 2011, 182.543,67 kr. den 4. juli 2011 og 28.169,72 kr. den 4. juli 2011.
Den 28. februar 2011 var konto -688 i overtræk med 189.188,27 kr. Samme dag blev et tilsvarende beløb overført fra konto -165 til konto -688. Den 30. juni 2011 var konto -688 i overtræk med 413.907,66 kr., der blev delvist inddækket med en overførsel af 306.993,39 kr. fra konto -165 den 4. juli 2011.
Klageren har anført, at salgene fra hans depot skete uden hans viden og samtykke, og at han ikke modtog sparekassens notaer om salgene.
Sparekassen har oplyst, at der blev fremsendt årlige depotoversigter til klagerens e-boks over depot -370. Af en depotoversigt af 31. december 2012 for depot -370 fremgik, at beholdningen pr. 31. december 2012 bestod af 1.650 stk. aktier i Amagerbanken. Det samme fremgik af depotoversigterne for 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
Den 4. januar 2012 blev S erklæret konkurs.
Sparekassen har oplyst, at den ved brev af 6. november 2015 sendte en opgørelse af klagerens gæld til en finansrådgiver, der repræsenterede klageren. Gælden blev opgjort til 7.336.667,82 kr.
Ved e-mail af 13. november 2019 skrev klagerens advokat, A, til sparekassen, at klageren ønskede at afvikle sit depot. Ved e-mail af 13. december 2019 sendte sparekassen depotoversigt til A, hvoraf fremgik, at depotet var blevet delvist indløst. A anmodede herefter ved e-mail af 16. december 2019 sparekassen om fremsendelse af en kopi af anmodning om indløsning af depotet. Samme dag svarede sparekassen, at der ikke havde været aktivitet på engagementet siden 2011, at dokumentation tidligere var blevet sendt til klageren, og at genfremsendelse af dokumentationen skulle ske mod timebetaling. Klageren har oplyst, at han først blev bekendt med realiseringen af depotet ved sparekassens fremsendelse af depotoversigten i december 2019.
Ved e-mail af 23. september 2020 oplyste sparekassen til A, at klagerens værdipapirdepot var blevet ”modregnet” i hans engagement i sparekassen i forbindelse med opgørelsen af engagementet. Samme dag oplyste A blandt andet til sparekassen, at klageren ikke havde modtaget en opgørelse af engagementet, og at F1 og F2 ikke var blevet orienteret om indfrielsen af værdipapirdepotet.
Ved e-mail af 1. oktober 2020 til A skrev sparekassen blandt andet:
”…
Som bekendt har din klient tidligere haft flere værdipapirer i depotet. Værdipapirerne var som bekendt håndpantsat til Dronninglund Sparekasse til sikkerhed for den gæld, som din klient måtte få overfor Dronninglund Sparekasse. I perioden december 2010 til juni 2011 havde din klient et større overtræk på sin konto hos Dronninglund Sparekasse, hvorfor flere af din klients værdipapirer blev solgt for derved at nedbringe din klients gæld til Dronninglund Sparekasse.
…”
A svarede sparekassen ved e-mail af 19. oktober 2020:
”…
Min klient har ikke anmodet om salg af depotet og det er efter min opfattelse uden betydning, om I måtte have sendt ham en opgørelse, hvor depotet ikke fremgår.
Som bank kan I ikke realisere min klients depot uden tiltrædelse fra min klient, eller med fogedrettens medvirken. En realisering af depotet ville også kræve orientering af de andre banker, der har pant i depotet.
Jeg har heller ikke set dokumentation for det overtræk der omtales eller sågar blot kopi af besked om, at depotet er blevet anvendt til at inddække overtræk.
…”
Sparekassen svarede følgende ved e-mail af 21. oktober 2020:
”…
Jeg har noteret dine synspunkter. Din mail giver imidlertid ikke Sparekassen anledning til at ændre sin vurdering af sagen. Deres klient havde håndpantsat de pågældende værdipapirer til Dronninglund Sparekasse. Da Deres klient havde et overtræk på sin konto, blev din klients værdipapirer solgt for at inddække overtrækket.
…”
Den 25. november 2020 indgav A en klage til Ankenævnet på vegne af klageren.
Efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet har sparekassen indleveret fogedrekvisition og indgivet stævning mod klageren i anledning af hans kautionsforpligtelser for S.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) skal tilbagebetale den værdi, som hans værdipapirdepot antages at have på den dag, hvor sagen afgøres.
Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sparekassen uanmodet og uden hans viden og accept realiserede hans værdipapirdepot. Sparekassen handlede derved ansvarspådragende og skal tilbagebetale den værdi, som hans depot antages at have på dagen, hvor sagen afgøres.
Efter retsplejelovens § 538 a, stk. 2, skal pantsætteren inden fyldestgørelse af et krav, der er sikret ved håndpant, ved anbefalet brev med en uges varsel opfordres til at opfylde kravet. Sparekassen kendte hans adresse, ligesom der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde omgående salg – aktierne blev tvangsrealiseret over en periode på ni måneder. Derudover må det være sædvanlig praksis for pengeinstitutter, at kunder orienteres forud for tvangsrealisering. Da sparekassen ikke ved anbefalet brev med en uges varsel opfordrede ham til at opfylde kravet, handlede sparekassen ansvarspådragende ved sine uretmæssige tvangssalg af aktierne.
Hans krav er ikke forældet. Den treårige forældelsesfrist suspenderes, hvis fordringshaveren ikke kendte eller burde kende fordringen. Han blev først bekendt med salget af aktierne, da han modtog depotoversigten den 13. december 2019. Forældelsesfristen løber derfor fra dette tidspunkt.
Han modtog ikke sparekassens notaer. Bevisbyrden for, at han modtog notaerne påhviler sparekassen. Enhver kan henvise til en almindelig postrutine, og derved forsøge at sandsynliggøre, at notaerne blev afsendt. Sparekassen kan ikke løfte sin bevisbyrde ved blot at henvise til, hvordan Dronninglund Sparekasse angiveligt skulle have håndteret sin post.
Sparekassens forretningsbetingelser er uden betydning, da tvisten vedrører forhold under daværende Dronninglund Sparekasse. At sparekassen ved fusionen med Dronninglund Sparekasse overtog dennes rettigheder og forpligtelser ændrer ikke herved.
At sparekassen årligt fremsendte depotoversigter, hvoraf fremgik, at depotet bestod af hans aktier i Amagerbanken A/S, bevirker ikke, at han kendte eller burde have kendt til sin fordring mod sparekassen i anledning af tvangssalget. På tidspunktet for depotoversigternes fremsendelse havde han ikke noget positivt kendskab til tvangssalgene og depotoversigterne gav ham ikke noget kendskab hertil.
Uanset at salgene gav skattemæssige ændringer, blev han ikke herved bekendt med tvangssalgene og det deraf afledte krav. Sparekassen henviser til, at han kunne have gjort sig bekendt med sine aktuelle depoter gennem sin netbank. Han erfarede imidlertid ikke via sin netbank, at aktierne var blevet tvangssolgt.
Uanset om hans aktier var blevet realiseret i forbindelse med S’ konkurs, ændrer det ikke det faktum, at sparekassen uretmæssigt og uden iagttagelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 538 a, stk. 2, tvangsrealiserede hans aktiedepot. Sparekassen kan i øvrigt heller ikke lægge til grund, hvorledes hans aktiebeholdning ville være blevet realiseret i forbindelse med S’ konkurs.
Efter anlæg af nærværende klagesag har sparekassen indgivet stævning og indleveret fogedrekvisition mod ham i anledning af sparekassens påståede krav mod ham. Sparekassen henviser til, at den i 2015 forfulgte sit påståede krav mod ham. Det bestrides. I 2015 sendte sparekassen et brev efter hans henvendelse, hvor den udokumenteret henviste til de påståede kautionskrav. Sparekassen har således ikke forfulgt sit påståede krav. Under alle omstændigheder sandsynliggør det forhold, at sparekassen ubestridt først søgte at forfølge sit krav mod ham i 2015 – tre år efter S’ konkurs, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at den i forbindelse med S’ konkurs ville have forfulgt sit krav mod ham ved tvangsrealisering af aktiedepotet.
Der er en klar forskel mellem, om sparekassens aktivt havde forfulgt sit krav ved retten eller om sparekassen, som i nærværende tilfælde, først ”gør sit krav gældende” ved hans egen henvendelse til sparekassen.
At han ikke på et tidligere tidspunkt var bekendt med sin fordring på sparekassen, er årsag til, at sparekassen ikke blev inddraget i forbindelse med, at hans gældsrådgivers forsøg på at finde en samlet løsning på hans gældsforhold i 2015.
Lægges sparekassens opgørelse af den ultimative forældelsesfrist til grund, vil hans krav i anledning af salget af hans tegningsrettigheder i Amagerbanken være den 6. september 2020. Hans advokat skrev til sparekassen den 13. november 2019, og den 16. december 2019 bad advokaten om kopi af anmodningen om indløsning af depotet. Først da advokaten den 15. september 2020 oplyste, at han ikke mente, at sparekassen var berettiget til forudbetaling, blev pantsætningserklæring fremsendt, og først den 1. oktober 2020 blev handelsnotaerne fremsendt. På dette tidspunkt var den ultimative forældelsesfrist efter sparekassens opgørelse overskredet. Sparekassens tilbageholdelse af oplysningerne gjorde, at han først blev bekendt med handelstidspunktet mere end 10 år efter. Det beror således på sparekassens forhold, at forældelse er indtrådt, for så vidt angår hans krav i anledning af salget af tegningsretterne i Amagerbanken, og det må derfor ikke lægges ham til last, herunder hvorvidt hans krav er forældet. Da sparekassen tilbageholdt oplysningerne, der ville have givet ham kendskab til kravet vedrørende salget af BioPorto-aktierne inden 10-års fristens udløb, må han være berettiget til at forfølge kravet trods fristoverskridelsen.
Det er obskurt at påstå, at han havde en tabsbegrænsningspligt i relation til tilbagekøb af aktierne, når han først blev bekendt med salget på et langt senere tidspunkt. Tabsbegrænsningspligten indtræder fra det tidspunkt, hvor man bliver bekendt med tabet og det deraf afledte krav.
Ankenævnets adgang til at afvise sager efter vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 1, må særligt findes relevant i tilfælde, hvor den finansielle virksomhed ikke forud for klagens indgivelse er gjort bekendt med klagens indhold, og dermed ikke har haft anledning til at forholde sig til klagen. Ankenævnet er ikke forpligtet til at afvise sagen i sådanne tilfælde, og det beror derfor på en konkret vurdering. Forud for ankenævnssagen var han i dialog med sparekassen, ligesom sparekassen den 21. december 2020 skriftligt fastholdt sit syn på sagen. Den klageansvarlige har derfor taget stilling til klagen, og Ankenævnet kan og bør derfor behandle klagen.
Sparekassen Vendsyssel (nu Sparekassen Danmark) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke sendte en klage til den klageansvarlige i sparekassen, inden han klagede til Ankenævnet. Det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klageren ikke forudgående har klaget til den person eller afdeling, der i den finansielle virksomhed er ansvarlig for behandlingen af klagesager.
Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at klagerens eventuelle erstatningskrav er underlagt en forældelsesfrist på tre år, jævnfør forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen for et erstatningskrav uden for kontrakt, som det pågældende, regnes som udgangspunkt fra tidspunktet for ”skadens” indtræden, jævnfør forældelseslovens § 2, stk. 4.
Den påståede ansvarspådragende handling var salget af aktierne, hvorfor forældelsesfristen som udgangspunkt skal regnes fra salgstidspunktet. Aktierne blev solgt i 2010 og 2011, hvilket er mere end ni år siden, og den treårige forældelsesfrist er derfor udløbet.
Hvis fordringshaveren ikke var bekendt med fordringen på tidspunktet for skadens indtræden, regnes forældelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til sin fordring, jævnfør forældelsesloven § 3, stk. 2. Suspension af forældelsesfristen forudsætter således, at klageren ikke var bekendt med salget af aktierne. Klageren blev imidlertid gentagne gange orienteret om salget af aktierne. Umiddelbart efter salgene sendte sparekassen notaer om salgene til klageren med almindelig post til hans adresse. Der er intet, der indikerer, at notaerne om salgene ikke kom frem, og det virker usandsynligt, at samtlige notaer ikke kom frem. Han burde således allerede umiddelbart efter salget have været bekendt hermed. At han er en privatperson, ændrer ikke herpå.
Sparekassen sendte desuden årlige depotoversigter til klagerens e-boks. Af depotoversigterne fra 2012 og årene frem fremgik det, at hans aktiebeholdning i værdipapirdepotet kun bestod af 1.650 styk aktier i Amagerbanken. Formålet med en årlig depotoversigt er at vise, hvad der er registreret i det pågældende depot. Depotoversigten for 2012 gjorde eller burde derfor have gjort ham bekendt med salget.
Klageren påstår, at han først blev bekendt med tvangssalget ved sparekassens fremsendelse af depotoversigten den 13. december 2019. Det kan undre, at han ikke tidligere skænkede sin aktiebeholdning en tanke, blandt andet i 2015, hvor han med hjælp fra en finansrådgiver forsøgte at finde en samlet løsning på hans gæld til blandt andet sparekassen. Sparekassen undrer sig over, at han ikke ønskede aktierne indløst til brug for en samlet løsning med hans kreditorer i 2015.
Salget af aktierne blev rapporteret til SKAT. Umiddelbart efter salget blev klageren derfor enten opkrævet en skat som følge af gevinst ved salget, eller fik en fradragsret som følge af et underskud ved salget. Sådanne ændringer i hans skatteforhold burde som minimum have gjort ham opmærksom på, at der var sket ændringer i hans aktiebeholdning. Omfanget af ændringerne kunne han have afdækket ved et enkelt opslag i sin skattemappe.
Klageren havde desuden netbank adgang til sparekassen. Ved brug af netbanken kunne han holde sig orienteret om størrelsen og omfanget af aktiebeholdningen. Han kunne også have orienteret sig om posteringer på hans konti, herunder indbetalingerne af provenuet fra salget af aktierne. Efter sparekassens almindelige forretningsbetingelser har elektroniske breve og dokumenter samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post. Det er kundens ansvar at læse sin post og kundens klassifikation som privatperson er uden betydning.
Allerede umiddelbart efter salget af aktierne burde klageren således have været bekendt hermed. Samtlige af salgene er foretaget for mere end ni år siden, hvorfor den treårige forældelsesfrist er udløbet. Klagerens eventuelle krav mod sparekassen er derfor under alle omstændigheder bortfaldet som følge af forældelse.
Salget af tegningsretter til Amagerbanken den 6. september 2010 og salget af 10.000 stk. aktier i BioPorto den 3. november 2010 skete for mere end 10 år siden. Et erstatningskrav uden for kontrakt er underlagt en absolut forældelsesfrist på 10 år, jævnfør forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 2. Uanset om klageren havde kendskab til sit påståede erstatningskrav eller ej, er hans eventuelle krav mod sparekassen som følge af salgene den 6. september 2010 og den 3. november 2010 derfor forældet, da klagen til Ankenævnet først blev indleveret den 25. november 2020.
Såfremt Ankenævnet måtte lægge til grund, at klagerens krav ikke er forældet, gør sparekassen gældende, at aktiebeholdningen under alle omstændigheder senest ville være blevet realiseret i forbindelse med, at S gik konkurs i januar 2012.
Klagerens tabsopgørelse er ikke korrekt, da tabet skal opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi på tidspunktet for tvangssalget og det provenu, der kunne være opnået ved salg af aktierne ved udløbet af fristen i retsplejelovens § 538 a, stk. 2.
Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Klageren kunne have generhvervet de tvangssolgte aktier til en lavere kurs end salgskursen, men undlod at gøre det.
Sparekassen kan desuden modregne sit krav i klagerens eventuelle erstatningskrav.
Sparekassen og daværende Dronninglund Sparekasse forsøgte forud for december 2020 at inddrive sit krav mod klageren. Senest gjorde daværende Dronninglund Sparekasse kravet gældende, da klageren i 2015 søgte at finde en fælles ordning med sine kreditorer. Hverken sparekassen eller daværende Dronninglund Sparekasse har på noget tidspunkt foretaget sig noget, der kunne give klageren grund til at tro, at kravet mod ham i anledning af hans kaution for S var opgivet eller frafaldet. Det bestrides, at sparekassens krav er bortfaldet som følge af forældelse eller retsfortabende passivitet.
Der er forskel på at foretage retslige skridt mod en kautionist og at realisere et håndpantsat sikkerhedsdepot efter retsplejelovens § 538 a. En kreditor vil typisk – inden beslutning om retslige skridt tages – vurdere kautionistens betalingsevne, medmindre forældelse er nært forestående. Hvis kautionistens betalingsevne er ikkeeksisterende, og forældelse ikke er nært forestående, kan det synes formålsløst at indlevere en stævning. Omvendt vil håndpantsætterens manglende betalingsevne ikke afholde en kreditor fra at realisere et håndpantsat sikkerhedsdepot efter retsplejelovens § 538 a.
Eftersom sagen drejer sig om salg, der fandt sted for henholdsvis ni og 10 år siden, har sparekassen begrænset dokumentation i sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Klageren havde to private konti, -165 og -688, og et værdipapirdepot, -370, i daværende Dronninglund Sparekasse (nu Sparekassen Danmark). Klageren ejede endvidere et holdingselskab, der i 2010 stiftede et selskab, S. Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist på S’ kassekreditaftaler og erhvervslån i sparekassen.
I maj 2010 håndpantsatte klageren de til enhver tid værende værdipapirer i depot -370 til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som han havde eller senere måtte få over for sparekassen.
Fra den 6. september 2010 til den 29. juni 2011 solgte daværende Dronninglund Sparekasse ud af klagerens værdipapirdepot -370, der i dag alene indeholder 1.650 stk. aktier i Amagerbanken. Provenuet fra salgene blev indsat på konto -165, hvorfra det efterfølgende blev flyttet til konto -688, hvorpå der var et overtræk.
Den 4. januar 2012 blev S erklæret konkurs.
Sparekassen har oplyst, at eftersom sagen drejer sig om salg foretaget i henholdsvis 2010 og 2011, har sparekassen begrænset dokumentation i sagen.
På baggrund af den forløbne tid finder Ankenævnet ikke, at det kan pålægges sparekassen at tilvejebringe yderligere oplysninger om grundlaget for salget af klagerens værdipapirer.
Det må endvidere lægges til grund, at eventuelle krav som følge af de af klageren anførte forhold nu er forældede, jævnfør forældelseslovens § 3, hvorefter forældelsesfristen er tre år. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.
Ankenævnet finder, at klageren ved handelsnotaerne, de årlige depotoversigter, sin netbank adgang og/eller af opslag i sin skattemappe fik eller burde have fået kendskab til kravet i 2010 og 2011.
Det af klageren rejste krav mod sparekassen var således forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 25. november 2020.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.