Afgørelse

Modregning med krav stiftet før bevilling af nyt lån, spørgsmål om trangsbeneficie.

Indledning.

Denne klage vedrører Sydbanks modregning med en gæld stiftet på et tidspunkt, forinden hvilket banken havde bevilget et nyt lån.

Sagens omstændigheder.

Den 1. december 1986 ydede Aktivbanken, nu Sydbank, klageren og dennes daværende samlever J en forhøjelse af et lån til 66.500 kr.

I januar 1988 overgav Aktivbanken på grund af misligholdelse lånet til inkasso hos advokat. Lånets restgæld blev pr. 5. januar 1988 opgjort til 44.134,40 kr. efter modregning af indestående på to konti samt tillæg af 120 kr. vedrørende udgifter ved adresseoplysninger.

Den 31. januar 1988 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde Aktivbanken i alt 46.216,96 kr. (44.134,40 kr. med tillæg af inkassoomkostninger 2.082,56 kr.). Beløbet skulle afvikles med 300 kr. månedligt fra den 1. marts 1988. Renten var 15,5 % p.a., og indbetalinger skulle "afskrives først på omkostninger og renter".

Den 26. maj 1988 anmodede advokaten banken om betaling af i alt 488 kr. for sagens behandling.

Af kontoudskrift af 30. maj 1988 med angivelsen "dubiøs debitor" fremgår lånets restgæld pr. 5. januar 1988 med 44.014,40 kr. Efter hævning af 120 kr. vedrørende adresseforespørgsler og 488 kr. til advokat er saldoen den 30. maj 1988 44.622,40 kr.; kontoen er ophævet denne dag.

Det fremgår, at klageren i en årrække indbetalte ydelser til bankens advokat, som løbende foretog a conto afregning til banken. I perioden fra april 1990 til juni 1997 afregnede advokaten i alt 28.000 kr. til banken.

Af et brev af 6. september 1991 fra bankens advokat fremgår, at advokaten debiterede et salær på 610 kr. (inkl. moms). Advokaten oplyste, at klageren afviklede med ca. 200 kr. månedligt, som ikke dækkede renter, hvorfor han havde opfordret klageren til at forhøje betalingen til 1.000 kr. månedligt.

Klageren har anført, at hun i 1997 stoppede afviklingen af gælden, da hun mente at have betalt sin del, ligesom hun ikke kunne se sig ud af gælden.

Sydbank har fremlagt et internt bilag dateret 7. juli 1997. På bilaget er bankens krav med håndskrift opgjort til 44.622,40 kr. tillagt fem års rente 49.828,47 kr. (beregnet med 15 %) svarende til et samlet krav 94.450,87 kr. Klagerens indbetalinger er anført til 28.000 kr.; indbetalingerne er korrigeret for inkassosalæret på 2.082,56 kr., salæret på 610 kr. fra september 1991 samt godskrevet 488 kr. vedrørende beløbet fra maj 1988. Klagerens indbetalinger er således opgjort til netto 25.795,44 kr., hvorved restgælden endeligt er beregnet til 68.655,43 kr. (94.450,87 kr. – 25.795,44 kr.).

I februar 2000 ydede Sydbank klageren og dennes samlever B et lån på 110.000 kr.

Ved brev af 13. november 2007 stilet til klageren og J mindede Sydbank klageren om en gæld til banken på "68.655,43 kr. med tillæg af ikke forældede-renter". Det fremgår, at brevet blev sendt med henblik på at udsætte forældelsesfristen på baggrund af, at der pr. 1. januar 2008 trådte en ny forældelseslov i kraft.

Ved brev af 7. oktober 2008 erindrede Sydbank klageren om betaling af 44.622,40 kr. med tillæg af ikke forældede renter, som banken opgjorde til 46.779 kr. Banken opfordrede klageren til at rette henvendelse for at indgå aftale om afvikling af kravet.

Ved brev at 10. oktober 2008 meddelte klageren Sydbank, at hun ville rette henvendelse til en retshjælpsinstitution, som dog havde lukket i uge 42, hvorfor hun først kunne vende tilbage herefter. Sydbank har anført, at man ikke har modtaget brevet.

Ved brev af 21. oktober 2008 meddelte Sydbank klageren, at bankens krav på i alt 91.401,40 kr. (44.622,40 kr. med tillæg af fem års renter på 46.779 kr.) var nedbragt ved modregning i 67.644,05 kr. indestående på tre indlånskonti; bankens krav udgjorde herefter 23.757,35 kr. Klageren havde samme dag inden modregningen overført 25.000 kr. fra en af kontiene til sin datters konto.

Af beløbet på 67.644,05 kr. indestod 29.858,18 kr. på klagerens aktionærkonto (konto -176), 24.920,30 kr. på klagerens S-opsparing (konto -639) og 12.865,57 kr. på klagerens lønkonto (konto -855). Modregningen udtømte aktionærkontoen og S-opspa­rings­kontoen, mens lønkontoens saldo efter modregningen var 5.032 kr.

Ved brev af 28. oktober 2008 anmodede klageren om en opgørelse af bankens rentekrav i henhold til gælden.

Ved brev af 3. november 2008 anførte Sydbank, at klagerens indbetalinger på 28.000 kr. var gået til delvis dækning af løbende renter i perioden. I opgørelsen af 7. oktober 2008 var medtaget de seneste fem års ikke forældede renter på 46.779 kr. Banken henviste til en vedlagt renteberegning, som tog udgangspunkt i bankens højeste udlånssats. En beregning med en fast rente på 15,5 % (svarende til forligets sats) ville have medført et rentebeløb på 50.848,24 kr.

Efter at klageren havde anmodet om en kontoopgørelse vedrørende det frivillige forlig, oplyste Sydbank ved brev af 8. december 2008, at indbetalingerne fra årene 1990-1997 på 28.000 kr. ikke havde dækket løbende renteudgifter begrænset til fem år på 49.828,47 kr. samt advokatomkostninger på 2.204,56 kr. Ved opgørelsen i oktober 2008 var der derfor taget udgangspunkt i den oprindelige fordring på 44.622,40 kr. med tillæg af "5 års nye skyldige renter".

Klageren har anført, at der i tidens løb er overført børnefamilieydelse og underholdsbidrag til aktionærkontoen. Børnefamilieydelse er indgået på lønkontoen senest den 20. oktober 2008 med 5.032 kr. På S-opsparingskontoen har hendes samlever B i en årrække indbetalt 1.000 kr. månedligt, som stammer fra deres budgetkonto.

Banken har fremlagt kopi af årsudskrifter for 1998-2001 samt 2003-2007. Af udskrifterne fremgår, at "pengeinstituttet har registreret et tilgodehavende hos Dem på kr. 68.655,43 kr. Hertil kommer renter fra 07.07.97 og indtil betaling sker".

Parternes påstande.

Klageren har den 2. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker, at Sydbank skal anerkende, at gælden i henhold til det frivillige forlig af 31. januar 1988 er forældet, ligesom banken skal tilbageføre modregningen foretaget den 21. oktober 2008.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun efter underskrivelsen af det frivillige forlig betalte 300 kr. månedligt i en årrække. Hun stoppede hermed, da hun mente at have betalt sin andel af gælden, som hun ikke kunne se sig ud af denne.

Hun forstår ikke, hvorfor Sydbank først nu har henvendt sig om gælden. I perioden 1993-97 opsparede hun 50.000 kr. Havde banken da rettet henvendelse, ville hun nu have været ude af det meste af gælden, og renterne ville have været væsentligt mindre.

Hun henvendte sig til en retshjælpsinstitution, som mente, at banken havde afskrevet gælden, og at hun efter 20 år kunne anse gælden for forældet.

Efter bankens brev af 7. oktober 2008 kontaktede hun igen retshjælpen, hvilket førte til overførslen af de 25.000 kr. fra aktionærkontoen til datterens konto. Beløbet var opsparet med henblik på datterens efterskoleophold i 2009.

Hun stiller sig uforstående over for, hvorfor der kan modregnes i børneunderholdsbidrag for datteren og børnefamilieydelsen. Modregning har vel også kunnet ske tidligere.

Med hensyn til beløbet på S-opsparingskontoen har hendes samlever B i en årrække indbetalt 1.000 kr. månedligt ved overførsel fra deres budgetkonto.

Børnefamilieydelsen er et beløb til B’s og hendes fællesbarn, hvorfor halvdelen må tilkomme B.

Hun er kommunal dagplejer. Banken har formentlig ikke været opmærksom på, at en del af hendes løn udgør udgifter til dækning mad og andre udgifter for de børn, der er i dagpleje hos hende.

Hun finder det mærkeligt, at Sydbank i 2000 bevilgede et huslån uden at gøre opmærksom på det gamle lån.

Sydbank har ikke rådgivet om den manglende kreditorbeskyttelse, som banken anfører vedrørende de tre konti, hvori der er modregnet.

Sydbank har anført, at klagerens gæld til banken ikke er forældet, da banken løbende jf. fremlagte årsopgørelser har givet påmindelse til klageren om gældens eksistens.

Klageren hæftede solidarisk med sin tidligere samlever J.

De konti, hvori der er foretaget modregning, har alene tilhørt klageren.

Klagerens indbetalinger på 28.000 kr. dækkede delvist de renter, der påløb i den periode, hvor beløbene blev indbetalt. Banken har derfor været berettiget til ved opgørelsen i 2008 at tage udgangspunkt i gældens hovedstol med tillæg af de seneste fem års påløbne renter.

Med hensyn til det lån, som blev bevilget i 2000, bemærkes, at banken ikke da havde mulighed for at kontrollere oplysninger om gamle mellemværender, hvorfor det ikke blev konstateret, at man havde et forfaldent tilgodehavende hos klageren. Havde man været opmærksom herpå, var lånet ikke blevet etableret uden særskilt stillingtagen til det gamle lån.

Forud for ydelsen af lånet i 2000 havde banken forfulgt sit krav mod klageren frem til 1997, og klageren havde indbetalt frem til dette tidspunkt.

Klageren har ikke haft anledning til berettiget at kunne gå ud fra, at banken havde frafaldet sit tilgodehavende, da man løbende erindrede herom. Der er derfor ikke grundlag for at statuere retsfortabende passivitet i forhold til banken.

Hertil kommer, at klageren selv forholdt sig passiv overfor bankens påmindelser om gælden i henhold til det frivillige forlig. Dette må tages som udtryk for, at klageren selv var af den opfattelse, at hun fortsat skyldte beløbet.

For så vidt angår klagerens bemærkninger om, at det modregnede beløb stammer fra børnefamilieydelser/børnetilskud, bemærkes, at indeståendet på de konti, hvori der blev foretaget modregning, muligvis oprindeligt delvist stammede fra børnefamilieydelse eller børnetilskudsydelser. Midlerne har imidlertid været sammenblandet med klagerens øvrige midler, hvorfor en eventuel kreditorbeskyttelse må være bortfaldet som følge heraf. Hertil kommer, at børnefamilieydelse udbetales til barnets mor, hvorfor banken berettiget kan foretage modregning i sådanne beløb, blot under respekt af trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509, stk. 2. Der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at banken efter denne bestemmelse har været afskåret fra at foretage modregningen helt eller delvis.

Det er ikke muligt længere at fremskaffe dokumentation for de tidspunkter, på hvilke klageren i sin tid indbetalte til bankens advokat. De indbetalte beløb dækkede imidlertid ikke renter for denne periode, jf. herved bankens advokats brev af 6. september 1991.

Banken har under sagen foretaget en fiktiv beregning, hvorefter klageren i overensstemmelse med bankens advokats oplysninger fra underskrift af forliget har indbetalt 200 kr. månedligt indtil det tidspunkt, hvor advokaten opfordrede klageren til at indbetale 1.000 kr., og herefter indbetalt dette beløb. Beregningen viser, at en afvikling af hovedstolen først ville være påbegyndt efter det tidspunkt, hvor bankens advokat afsluttede sagen som følge af klagerens manglende indbetalinger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 31. januar 1988 et frivilligt forlig, ifølge hvilket hun erkendte at skylde dengang Aktivbanken, nu Sydbank, 46.216,96 kr. Gælden vedrørte et lån, som hun havde optaget sammen med sin daværende samlever J.

Efter at være fraflyttet J indbetalte klageren fra omkring 1990 til medio 1997 i alt 28.000 kr. til banken via dennes advokat. Klageren har anført, at hun ophørte med betalingerne, da hun mente at have betalt sin andel af gælden, som hun i øvrigt ikke kunne se sig ud af.

Af sagen fremgår, at klageren herefter ikke hørte andet til bankens krav end via bankens årlige årsudskrifter.

I februar 2000 ydede Sydbank klageren og dennes samlever B et lån på 110.000 kr., uden at banken krævede gælden i henhold til det frivillige forlig afviklet, eller gælden i det hele blev drøftet.

Ankenævnet finder ikke, at Sydbank under disse omstændigheder var afskåret fra den 21. oktober 2008 at foretage modregning med gælden i henhold til det frivillige forlig.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at der i det opgjorte beløb indgår forældede renter.

3 medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen – udtaler herefter:

Vi finder, at modregning kunne ske i det af banken foretagne omfang og lægger herved vægt på, at der vedrørende underholdsbidrag og dækning af udgifter som kommunal dagplejer var sket en sammenblanding med klagerens øvrige midler, ligesom der på modregningstidspunktet var overladt de fornødne midler til underhold m.v., jf. trangsbeneficiet efter retsplejelovens § 509, stk. 2.

2 medlemmer – Rut Jørgensen og Carsten Holdum – udtaler:

Vi finder, at modregningen burde være begrænset, således at der den 21. oktober 2008 blev efterladt klageren et skønsmæssigt fastsat beløb på i alt 10.000 kr. til dækning af klagerens omkostninger som kommunal dagplejer, underholdsbidrag og under hensyn til trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.