| Sagsnummer: | 169/2022 |
| Dato: | 15-02-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Duerlund, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse Kassekredit - øvrige spørgsmål Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2019. Sagen foretaget i fogedretten i 2021. |
| Indklagede: | Basisbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2019.
Sagens omstændigheder
I september 2019 søgte klagerne, M (født i 1992) og H (født i 1998), der begge er rumænske statsborgere, om et lån på 75.000 kr. hos Basisbank gennem en af bankens kreditformidlere. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.
På baggrund af de indhentede oplysninger bevilgede banken klagerne det ansøgte lån.
Den 18. september 2019 underskrev klagerne med NemID en aftale med banken om et forbrugslån -898 på 81.000 kr. med stiftelsesomkostninger på 6.000 kr., hvorved de fik udbetalt 75.000 kr. Lånet skulle afvikles med 72 månedlige ydelser på 2.327,01 kr. Renten var variabel på for tiden 2,20 % om måneden. Årlige omkostninger i procent var 36,41 %.
Lånet blev efterfølgende misligholdt og opsagt til fuld indfrielse, og i marts 2021 blev sagen sendt i fogedretten og fremmet over for både M og H.
Sagen blev foretaget i fogedretten den 7. september 2021 over for M, hvor han mødte personligt uden at komme med indsigelser mod fordringen. Af en udskrift af fogedbogen fremgik blandt andet, at M oplyste, at han ejede en bil og halvdelen af en ejendom, og han tilbød en afdragsordning på 2.000 kr. om måneden. Han oplyste, at han var i arbejde og fik udbetalt 20.000 kr. Han havde et rådighedsbeløb på 8.000-9.000 kr. Der blev til sikkerhed for fordringen foretaget udlæg i M’s andel af ejendommen. Fogedretten opgjorde fordringen til 78.418,06 kr.
Sagen blev foretaget i fogedretten den 4. oktober 2021 over for H, hvor hun mødte på politiets foranledning uden at komme med indsigelser mod fordringen. Af en udskrift af fogedbogen fremgik blandt andet, at H oplyste, at hun boede i eget hus, som hun ejede med sin mand. Hun var i job og fik udbetalt 25.000 kr. Hun havde et rådighedsbeløb på 7.000-8.000 kr. Hun havde anden gæld på omkring 150.000 kr. til et pengeinstitut. Hun tilbød en afdragsordning på 2.000 kr. Der blev til sikkerhed for fordringen foretaget udlæg i H’s andel af ejendommen. Fogedretten opgjorde fordringen til 78.018,06 kr.
Klagerne kontaktede herefter en gældsrådgiver, der på vegne klagerne i en mail af 25. oktober 2021 til banken anførte følgende:
”Ovennævnte, der er rumænske statsborgere, har gennem en dansk kontakt og [navn på kommune] rettet henvendelse til os med henblik på at få økonomisk hjælp. Derfor vedlægges fuldmagtsblanket og samtykkeerklæring som grundlag for vor korrespondance.
Jeg har fået indblik i deres noget uoverskuelige økonomiske situation, herunder gæld til jer. Idet de hævder, at der kun er et lån hos jer, stiller de sig uforstående over for tinglysning af 2 udlæg á kr. 78.018,- og kr. 78.418,-. Forklaring udbedes.
Jeg er blevet informeret om, at der efter et møde i Fogedretten er lavet en aftale om en månedlig ydelsesbetaling på kr. 2.000,-, hvilket bedes bekræftet. Hvis det er tilfældet, bedes udlæggene slettet, da de er til hinder for en varig økonomisk og holdbar løsning, som nødvendigvis skal indeholde en omprioritering af gælden i ejendommen med deraf følgende betydelig forbedret betalingsevne.”
I en mail af 19. november 2021 til klagernes gældsrådgiver anførte banken blandt andet:
”…
Jeg kan først og fremmest oplyse, at der kun er ét lån [-898]. Årsagen, til at der er tinglyst to udlæg, skyldes, at sagen i fogedretten er foretaget for hver debitor, og der er dermed tinglyst ét udlæg for hver debitor. Årsagen, til at der er en difference i de tinglyste beløb, er, at der i fogedretten er tilskrevet et fremstillingsgebyr.
Jeg må oplyse, at udlæg i ejendom fastholdes.”
I en mail af 23. november 2021 til banken anførte klagernes gældsrådgiver:
”Tak for svar, som jeg i denne for kunderne svære situation ikke kan bruge til noget konstruktivt. For at kreditorerne har en chance for at få deres tilgodehavende, er det afgørende nødvendigt, at der gennemføres en omprioritering af et alt for dyrt lån i ejendommen, og det er udlægget til hinder for.
Desværre taler og forstår rumænerne ikke dansk, og hvordan det er lykkes dem at få de mange forbrugslån kan jeg ikke finde ud af. Kan du ikke vise mig jeres grundlag for at yde lån, altså hvilke økonomiske oplysninger I har krævet og fået, så vil jeg via en tolk forsøge at forklare dem, hvordan det hænger sammen.”
I en mail af 3. december 2021 til klagernes gældsrådgiver anførte banken:
”Tak for din mail.
Jeg kan oplyse at kunderne i forbindelse med deres ansøgning i september 2019 har givet samtykke til at Basisbank kunne indhente oplysninger via E-skat – herunder årsopgørelser, lønoplysninger mv.
Endvidere har kunderne selv oplyst, at de bor i ejerlejlighed, er gift, har to hjemmeboende børn og en bil som de selv ejer.
Lånet er - efter det oplyste - stiftet til boligforbedringer.”
I en mail af 1. marts 2022 til klagernes gældsrådgiver anførte banken:
”Vedhæftet lånedokument samt budget.
Sagen blev behandlet i fogedretten 4. oktober 2021.”
I en mail af 2. marts 2022 til banken anførte klagernes gældsrådgiver:
”Tak for fremsendte materiale, som jeg har gennemgået.
Når jeg ser tilbage på korrespondancen i denne sag, kan jeg stadig ikke se, at debitor har afgivet en udtrykkelig fuldmagt til jer til indhentelse af de nødvendige oplysninger, og jeg ved ikke, hvilke oplysninger I har indhentet – vis mig venligst det, tak.
Med hensyn til det budget, som I har udarbejdet, så er det særdeles mangelfuldt og langt fra virkeligheden. Det er overhovedet ikke retvisende og brugbart, og jeg kan ikke se, hvordan I er kommet frem til rådighedsbeløbet.
Forklaring udbedes.”
I en mail af 2. marts 2022 til klagernes gældsrådgiver anførte banken:
”Man giver tilladelse når man sørger om et lån.
Budgettet har han selv godkendt.”
I en mail af 2. marts 2021 til banken anførte klagernes gældsrådgiver blandt andet:
”Tak for hurtigt svar.
Med hensyn til automatisk at give tilladelse blot ved at ansøge om lån er langt fra det samme som udtrykkeligt at have givet tilladelse i form af en decideret fuldmagt, som lovgivningen kræver, altså ansøger skal være klar over at have afgivet fuldmagten.
Med hensyn til lånsøgers accept af budgettet kan det godt være, at du har ret, men det retfærdiggør ikke lovligheden af de indhentede oplysninger, som på det foreliggende grundlag fremstår meget mangelfulde, idet jeg må antage, at I ikke er i stand til at skaffe flere dokumentationer for grundlaget for at yde lånet. Det modtagne budget er så langt fra virkeligheden, at det ikke kan bruges til noget. I kan jo lave et hvilket som helst budget og få det at se godt ud for debitor, som accepteret det bare for ar få kviklånet.
…”
Det omtalte budget, som banken udarbejdede og klagerne godkendte, er ikke fremlagt i sagen.
Af et brev af 25. april 2022 til M fremgik, at gælden vedrørende lån -898 til Basisbank, der på daværende tidspunkt kunne opgøres til 69.801,50 kr., var overdraget til Lowell til eje.
Den 6. maj 2022 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Basisbank har over for Ankenævnet oplyst, at banken er ophørt med at drive virksomhed i Danmark fra udgangen af juni måned 2022 og har afleveret sin banklicens. Det er aftalt, at den verserende klagesag ved Ankenævnet fortsættes med Lowell som repræsentant for banken. Det er således Lowell, der på vegne Basisbank, efter at klagerne indbragte sagen for Ankenævnet, har svaret på klagen i Ankenævnet.
Klagerne har under sagen fremlagt årsopgørelse fra SKAT for 2019 for H, personlige skatteoplysninger for 2019, 2020 og 2021 for H samt et af klagerne udfærdiget budgetskema for 12 måneder (et kalenderår). Klagerne har anført, at dette budgetskema afviger væsentligt fra bankens budget.
Af H’s årsopgørelse for 2019 fra SKAT fremgik, at hendes personlige indkomst var 206.500 kr., hendes skattepligtige indkomst var 128.620 kr., ”indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve” var 18.454 kr., ”gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter” var 220.781 kr. og ”ejendomsværdi af danske ejendomme” var 700.000 kr.
Lowell har under sagens forberedelse oplyst, at følgende fremgik af Basisbanks hjemmeside:
”DET SKAL DU OPFYLDE FOR AT FÅ ET PRIVATLÅN
Hvis du ønsker at ansøge om et privatlån hos Basisbank, skal du opfylde disse fire standardkrav:
• Du skal være over 18 år
• Du skal have bopæl i Danmark
• Du skal have en fast indkomst
• Du må ikke være registreret i RKI eller Debitor Registret
Når du ansøger, kreditvurderer vi dig ud fra de oplysninger, du har givet os adgang til via dit NemID og dokumentation, du har indsendt.
Derfor kan vi give dig hurtigt svar på, om du kan få lånet, samt nemt indsætte lånebeløbet til dig på din NemKonto.”
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Basisbank skal frafalde renter og gebyrer på lånet, således at de alene skal tilbagebetale hovedstolen på lånet med fradrag af deres allerede indbetalte ydelser.
Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at Basisbank ikke har overholdt kreditaftalelovens § 7 c om at indhente fyldestgørende økonomiske oplysninger på dem. Der har været tale om mangelfuld sagsbehandling. Sagen er behandlet og bevilget meget hurtigt over internettet, og de har ikke udtrykkeligt givet tilsagn om indhentelse af eksterne oplysninger. Der er derved sket en betydelig overgældssætning.
De er begge rumænske statsborgere og havde på ansøgningstidspunktet kun været få måneder i Danmark og kendte stort set intet til det danske sprog og danske forhold. De kom hurtigt ud i økonomiske vanskeligheder med skiftende og manglende arbejde og optog flere forbrugslån, som de aldrig skulle have haft. De var for lette at snyde af en dansk arbejdsgiver, og derfor følte de sig nødsaget til at optage lån.
Lowell har som bankens repræsentant alene oplyst, hvad Basisbank generelt foretog sig af kreditværdighedsundersøgelser for alle ansøgere. Det fremgår derimod ikke, hvad banken konkret har gjort i denne sag. Banken har som långiver anført, at der blev kreditvurderet ud fra de oplysninger, som låntager har givet adgang til, og der blev lagt mere vægt på at kunne give et hurtigt svar og hurtigt få pengene ind på kontoen end en fyldestgørende sagsbehandling.
Lånet blev givet, uden at banken fik de afgørende nødvendige oplysninger om deres privatøkonomi mest i form af aktuelt privatbudget og aktuel gæld. De har ikke afgivet nogle økonomiske oplysninger for at få lånet, og banken har selv lavet en slags budget. Der er kun meget få tal, og det har intet med et budget at gøre.
Det er uhørt, at banken har udfærdiget en slags budget for dem uden deres viden og medvirken og uden at have kendskab til deres økonomi, blot for at få lånet bevilget. Dette budget var et ”skønmaleri” og uden væsentlige poster som f.eks. boligudgifter, som klart oversteg det konstruerede rådighedsbeløb. Dette skete, selv om banken vidste, at de ejede fast ejendom. Der henvises til det af dem udfærdigede budgetskema set i forhold til det af banken udfærdigede budget.
De har reelt ikke forstået og dermed vidst, hvad der foregik, og de har ikke været i stand til at betale ydelserne som planlagt, ligesom de også har været i fogedretten. Banken har desuden foretaget to udlæg i deres ejendom, et for hvert af dem.
Lowell har på vegne Basisbank anført, at det i forbindelse med sagens behandling i Ankenævnet ikke har været muligt for Lowell at fremskaffe Basisbanks redegørelse for den foretagne kreditværdighedsvurdering, men der henvises til oplysningerne i mailkorrespondancen mellem Basisbank og klagernes gældsrådgiver.
Lowell har ved overtagelse af fordringen spurgt Basisbank om den normale foretagne procedure vedrørende kreditværdighedsvurdering, hvortil banken oplyste, at den tjekkede alle ansøgere for betalingsanmærkninger i henholdsvis RKI og Debitorregistret, ligesom ansøgernes indtægtsforhold blev tjekket via eSkat.
Ud fra det på Basisbanks hjemmeside oplyste om standardkrav til en låneansøger, må det lægges til grund, at Basisbank i sin vurdering af klagernes kreditværdighed har anvendt de oplysninger, som klagerne har angivet i låneansøgningen samt indhentet årsopgørelser, oplysninger fra eSkat, RKI og Debitorregistret, ligesom der blev udarbejdet et budget, som blev godkendt af klagerne, inden lånet blev bevilliget.
Endvidere har klagerne afdraget i alt 72.005 kr. på lånet i perioden fra den 8. november 2019 til den 4. maj 2022.
Der er i præmisserne opregnet af Østre Landsret i en kendelse af 15. april 2021, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 3072, blandt andet lagt vægt på, at indhentning af oplysninger i form af modtagne og indhentede økonomiske og personlige data i låneansøgningen, hidtidig betalingshistorik, årsopgørelser, registeroplysninger og e-Skat til brug for den foretagne kreditvurdering, ikke kan karakteriseres som en grov tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c, hvorfor en låneaftale ej heller kan tilsidesættes helt eller delvist i medfør af aftalelovens 38 c, jf. § 36.
Efter en samlet vurdering af hvilke oplysninger Basisbank har anvendt i sin kreditværdighedsvurdering, foreligger der ikke sådanne grove omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38c, jf. § 36.
Forbrugerne bør i øvrigt også udvise forsigtighed og overholde deres kontraktlige forpligtelser, hvorfor klagerne ligeledes har et ansvar for ikke at optage gæld, de ikke kan tilbagebetale.
Der er i øvrigt udvist en ikke ubetydelig grad af passivitet ved at indsigelsen om kreditværdighed først er påberåbt i 2022, selv om kreditværdighedsvurderingen er foretaget i forbindelse med låneoptagelsen den 18. september 2019.
Der blev heller ikke gjort indsigelse mod fordringen af hverken M eller H, da kravet henholdsvis den 7. september og den 4. oktober 2021 blev behandlet i fogedretten.
Ankenævnets bemærkninger
Den 18. september 2019 optog klagerne, M og H, et lån på 81.000 kr. i Basisbank, som skulle afvikles med 72 månedlige ydelser på 2.327,01 kr. Renten var variabel på for tiden 2,20 % om måneden. Årlige omkostninger i procent var 36,41 %.
Lånet blev efterfølgende misligholdt og opsagt til fuld indfrielse, og i marts 2021 blev sagen sendt i fogedretten og fremmet over for både M og H.
Sagen blev foretaget i fogedretten den 7. september 2021 over for M, hvor han mødte personligt uden at komme med indsigelser mod fordringen. Af en udskrift af fogedbogen fremgik blandt andet, at M oplyste, at han ejede en bil og halvdelen af en ejendom, og han tilbød en afdragsordning på 2.000 kr. om måneden. Han oplyste, at han var i arbejde og fik udbetalt 20.000 kr. Han havde et rådighedsbeløb på 8.000-9.000 kr. Der blev til sikkerhed for fordringen foretaget udlæg i M’s andel af ejendommen. Fogedretten opgjorde fordringen til 78.418,06 kr.
Sagen blev foretaget i fogedretten den 4. oktober 2021 over for H, hvor hun mødte på politiets foranledning uden at komme med indsigelser mod fordringen. Af en udskrift af fogedbogen fremgik blandt andet, at H oplyste, at hun boede i eget hus, som hun ejede med sin mand. Hun var i job og fik udbetalt 25.000 kr. Hun havde et rådighedsbeløb på 7.000-8.000 kr. Hun havde anden gæld på omkring 150.000 kr. til et pengeinstitut. Hun tilbød en afdragsordning på 2.000 kr. Der blev til sikkerhed for fordringen foretaget udlæg i H’s andel af ejendommen. Fogedretten opgjorde fordringen til 78.018,06 kr.
Af § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved, eller har været behandlet af en domstol. Som følge heraf kan Ankenævnet ikke behandle sagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.