Eftergivelse af hæftelse.
| Sagsnummer: | 218/1993 |
| Dato: | 09-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Eftergivelse af hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 14. november 1988 underskrev klageren som debitor på et gældsbrev vedrørende indklagedes bevilling af et lån på 47.000 kr. Klagerens ægtefælle og søn underskrev den 17. november 1988 som meddebitorer.
Ifølge indklagede var baggrunden for oprettelsen af gældsbrevet, at klageren af indklagedes Nykøbing Sjælland afdeling i 1987 havde fået bevilget et byggelån til opførelse af et dobbelthus i Nr. Asminderup med salg for øje. Det ene hus blev solgt ret hurtigt efter opførelsen, medens det andet hus ikke blev færdiggjort før, det var solgt. Ifølge slutsedlen vedrørende det andet hus skulle huset leveres med carport. Da opførelsen af carporten trak ud, rykkede indklagede flere gange klageren herfor. Efter nogen tid besluttede indklagede at lade arbejdet færdiggøre på vegne klageren, ligesom indklagede på vegne klageren betalte den medvirkende ejendomsmægler dennes samlede honorar på ialt 18.174,67 kr. Til udligning af restmellemværendet vedrørende dette byggeri etableredes lånet i november 1988.
Af sagen fremgår, at klageren på samme tidspunkt havde erhvervet en byggegrund i Højby. Indklagede havde oplyst, at man ikke ønskede at medvirke til finansieringen af købet af grunden eller den planlagte bebyggelse. Ifølge indklagede betød det, at klageren måtte sælge byggegrunden til et anpartsselskab, som imidlertid hævede handlen, angiveligt på grund af blød bund, hvorom der var taget forbehold. Senere blev byggegrunden solgt på tvangsauktion.
Det fremgår yderligere af sagen, at klageren ønskede at gennemføre et byggeprojekt vedrørende opførelsen af 13 lejligheder på den ejendom, hvor han da boede. Indklagede fik projektet forelagt, men ønskede ikke at medvirke heri.
Det fremgår endelig af sagen, at et pengeinstitut, med hvilket indklagede fusionerede i 1990, ved gældsbrev underskrevet af klageren den 30. september 1980 ydede klageren et lån på 80.000 kr., der ikke er indfriet.
I august 1990 overgav indklagede gældsbrevet etableret i november 1988 til inkasso. Under en i denne forbindelse gennemført fogedsag blev der foretaget udlæg i en andel af en fast ejendom, som klagerens søn ejede. Klageren og dennes ægtefælle afgav insolvenserklæring i maj 1991. I en henvendelse af 12. marts 1991 til indklagedes afdeling fremkom klageren med forskellige indsigelser omkring de udgifter, som indklagede havde ladet afholde i forbindelse med færdiggørelsen af dobbelthuset. Klageren rejste endvidere indsigelse vedrørende en forkert betaling af en kreditforeningstermin forud for tvangsauktionen den 5. maj 1988, ligesom klageren oplyste, at han tabte 50.000 kr. i forbindelse med indklagedes afslag på byggelån vedrørende projektet omkring de 13 lejligheder. Klageren anførte endvidere, at han ikke havde gjort indsigelse før, da han hele tiden havde håbet at komme i gang med byggeriet af lejlighederne.
Ved skrivelse af 15. oktober 1992 rettede klageren henvendelse til indklagedes hovedsæde, hvor han gav udtryk for, at indklagedes undladelse af at besvare henvendelsen fra marts 1991 opfattede han som godkendelse, således at gælden var eftergivet. Efter at have undersøgt forholdet opfordrede indklagede ved skrivelse af 22. oktober 1992 klageren til at kontakte indklagedes afdeling med henblik på etablering af en afviklingsordning af det samlede gældsforhold.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive klagerens gæld.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han i forbindelse med det påtænkte byggeri af lejlighederne forventede at få byggelån fra indklagede, hvorfor han ikke ønskede at blive uenig med indklagede om de tidligere gældsforhold. Klageren bestrider, at indklagede kunne lade dobbelthuset færdiggøre for klagerens regning samt betale den medvirkende ejendomsmægler. I forbindelse med salget af byggegrunden i Højby stiller klageren sig uforstående overfor, at indklagede tillod køberen at hæve den deponerede købesum, idet der ikke var tale om blød grund.
Indklagede har anført, at indklagedes initiativ vedrørende carporten alene blev taget for at sikre gennemførelsen af handlen og herved sikre klageren det størst mulige provenu. Det aftaltes, at indklagede på vegne klageren skulle betale ejendomsmægleren dennes honorar, herunder annonceudgifter. Ved sin underskrift på lånedokumentet af 14. november 1988 anerkendte klageren at skylde indklagede det omhandlede beløb på 47.000 kr. Indklagede har ikke på noget tidspunkt givet klageren tilsagn om byggelån, hverken til grunden i Højby eller projektet vedrørende lejlighederne. Med hensyn til frigivelsen af udbetalingen vedrørende byggegrunden i Højby har indklagedes ekspederende medarbejder oplyst, at den pågældende antager, at kontoen blev opgjort på købers anmodning, idet køber dokumenterede, at der var blød bund ved forevisning af bundprøve foretaget af en offentlig myndighed.
Ankenævnets bemærkninger:
De dispositioner fra indklagedes side, som efter klagerens opfattelse begrunder, at han ikke bør hæfte for lånet optaget i november 1988, er truffet forud for låneoptagelsen og ses først at være anfægtet af klageren efter, at engagement blev overgivet til inkasso. Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klageren har lidt tab på grund af indklagedes dispositioner. Ankenævnet finder heller ikke, at indklagede har givet klageren nogen berettiget forventning om, at lånet optaget i november 1988 skulle være eftergivet. Da klageren ikke nærmere har begrundet, hvorledes låneforholdet, der etableredes i 1980, skulle være bragt ud af verden, har Ankenævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at klagerens hæftelse vedrørende dette lån er ophørt.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.