Afgørelse

Erstatningskrav i forbindelse med fejlekspedition ved overførsel til udenlandsk konto.

Sagsnummer:	9 /1999
Dato:	07-07-1999
Ankenævn:	Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Fejlekspedition - betalingsformidling Betalingsoverførsel til udlandet - fejl
Ledetekst:	Erstatningskrav i forbindelse med fejlekspedition ved overførsel til udenlandsk konto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører en betalingsoverførsel fra klagerens konto til en tredjemands konto i et engelsk pengeinstitut. Overførslen skete ved en fejl til en amerikansk bank i stedet for til den engelske bank, hvortil klageren havde anmodet om, at overførslen skulle foretages.

Sagens omstændigheder.

Den 12. august 1998 modtog indklagedes Nørrebro afdeling pr. telefax en anmodning fra klageren om overførsel af 22.000 kr. fra klagerens konto til en tredjemands konto i en udenlandsk bank. Kontohavers navn og kontonummer var korrekt angivet. Bankens navn var angivet således:

"The Co-operative Bank (VISA) P.P.Box 150, Delf House Skelmersdale WN 8 6NY Tlf:+44 01698 50202"

Klageren havde i skrivelsen oplyst sit telefonnummer, e-mail adresse og faxnr. og anført, at indklagede kunne kontakte hende for eventuelle yderligere oplysninger.

Den 13. august 1998 ekspederede indklagedes centrale afdeling for internationale betalinger overførselsanmodningen. Som følge af, at der i modtagerbankens postnummer stod NY, antog den ekspederende medarbejder, at der var tale om en amerikansk bank, hvorfor overførslen skete til indklagedes amerikanske korrespondentbank CM. Indklagede fremsendte samtidig nota vedrørende overførslen til klagerens danske adresse. Klageren havde i overførselsanmodningen anmodet om at modtage kvittering pr. telefax til sit opholdssted i Spanien.

Ved telexmeddelelse fra CM til indklagede den 14. august 1998 meddelte CM, at det overførte beløb ikke kunne placeres, da modtagerpengeinstituttets kontonummer hos CM ikke fremgik. Ved telexmeddelelse af (mandag) den 17. samme måned gentog indklagede oplysningerne om modtagerbanken samt beløbsmodtagers kontonummer.

Den 21. august 1998 overførte CM 3.084,40 USD til den engelske banks konto i CM's London afdeling med henblik på beløbets videre overførsel til beløbsmodtager. Indklagede modtog oplysning herom ved telexmeddelelse af 1. september 1998.

Ved telexmeddelelse af 3. september 1998 meddelte indklagede CM oplysning om, at modtagerbanken havde hjemsted i Manchester.

Den 7. september 1998 kontaktede klageren indklagedes centrale afdeling for udenlandske overførsler, og det aftaltes at tilbagekalde det overførte beløb, som endnu ikke var indsat på beløbsmodtagers konto. Indklagede iværksatte herefter tilbagekaldelsen.

Indklagede har anført, at man i perioden fra 7. september til 3. november 1998 ved henvendelser såvel direkte til modtagerbanken som gennem CM forgæves foretog bestræbelser på at få beløbet retur. CM meddelte, at modtagerbanken trods gentagne anmodninger ikke havde givet tilladelse til tilbageførsel af beløbet. Under sagen er fremlagt kopi af en række telexmeddelelser herom.

Indklagede har anført, at den seneste rykker fra CM til modtagerbanken skete den 3. november 1998 og resulterede i, at beløbet blev bekræftet modtaget. CM forespurgte herefter indklagede, om tilbageførselsanmodningen fortsat skulle stå ved magt. Efter at have kontaktet klageren blev det den 9. s.m. meddelt, at tilbageførselsanmodningen var tilbagekaldt, således at beløbet kunne krediteres den oprindelige beløbsmodtager.

Den 23. november 1998 blev overførslen indsat på beløbsmodtagers konto med 1.833,44 £.

Ved skrivelse af 29. november 1998 rejste klageren krav om erstatning over for indklagede som følge af den sene overførsel. Klageren krævede 4.000 kr., der vedrørte tabet ved omvekslingen til pund via USD, telefon- og telefaxudgifter anslået til 1.000 kr. samt renter ved 3 måneders overtræk på beløbsmodtagers konto.

Ved telefaxmeddelelse af 8. december 1998 anførte indklagede:

"Sagen er endnu engang gennemgået og vores udgangspunkt er fortsat, at vi ikke tager risikoen for, hvad der sker i udlandet.

Vi har dog pr. kulance godtgjort forskellen mellem modværdien af 22.000 kr. pr. den 21. august, GBP 1.964,81 og beløbet indgået på modtagers konto. Forskellen er opgjort til 131,37 pund. Omregnet til 1.470,95, som vi i dag har indsat på din konto."

Parternes påstande

Klageren har den 6. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale i alt 4.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at selv om hun i sin overførselsanmodning havde undladt at anføre Storbritannien i forbindelse med modtagerbankens adresse, var denne dog efterfulgt af et telefonnummer med britisk landekode samt en klar og tydelig opfordring til indklagede om at kontakte hende, hvis yderligere oplysninger for overførslen var nødvendige. Det må derfor tilskrives indklagede som en fejl, at overførslen skete til CM. Først medio oktober 1998 blev hun bekendt med, at beløbet var overført til CM, og at man herfra forsøgte at overføre beløbet til den engelske bank. Under klagesagens behandling er det fremgået, at indklagede blev bekendt med, at CM overførte beløbet til modtagerbankens konto hos CM's London afdeling, men på forespørgsel til indklagede fik hun oplyst, at "vi ved ikke præcist, hvor dine penge befinder sig henne".

Indklagede har anført, at på grund af klagerens mangelfulde oplysninger i overførselsanmodningen blev beløbet fremsendt til USA i stedet for England. Som kompensation har man godtgjort 1.470,95 kr. vedrørende tab i forbindelse med denne omveksling. Det bestrides, at indklagede var sen til at følge op på sagen. Såvel indklagede som CM forsynede indtil flere gange den engelske modtagerbank med alle nødvendige oplysninger. Beløbet overførtes allerede den 21. august 1998, hvor beløbet med de nødvendige oplysninger blev indsat på den engelske banks konto hos CM i London. Forhalingerne ved overførslen skyldes modtagende bank. Hertil kommer, at det af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår, at indklagede ikke påtager sig ansvaret for den udenlandske banks behandling af sagen. Med hensyn til klagerens påstand bemærkes, at telefonudgifterne er udokumenterede, hvortil kommer, at der efter Ankenævnets praksis ikke tilkendes klager omkostninger opstået forud for sagens indbringelse for Ankenævnet. En eventuel overtræksrente på beløbsmodtagers konto er ikke et tab, som klageren har lidt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede ved ekspeditionen af klagerens overførselsanmodning begik en fejl ved uden videre at antage, at modtagerbanken var beliggende i USA. Det må endvidere bebrejdes indklagede, at denne ikke straks rettede henvendelse til klageren med anmodning om yderligere oplysninger, da man ved den amerikanske korrespondentbanks telefax af 14. august 1998 blev gjort opmærksom på, at denne ikke umiddelbart kunne identificere modtagerbanken.

Under disse omstændigheder findes indklagede over for klageren at være ansvarlig for dennes tab ved den opståede - meget betydelige - forsinkelse med gennemførelsen af betalingsoverførselen, selv om denne forsinkelse i væsentligt omfang må antages at skyldes, at der også blev begået fejl af indklagedes korrespondentbank og/eller af modtagerbanken.

Ud over det tab ved valutaomvekslingen, som indklagede allerede har godtgjort, findes indklagede at burde godtgøre klageren dennes udgifter til telefonopkald fra Spanien til indklagede og modtagerbanken med et beløb, der i overensstemmelse med det af klageren oplyste skønsmæssigt fastsættes til 1.000 kr. Ankenævnet finder derimod ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren et beløb til dækning af overtræksrenter på beløbsmodtagerens konto.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale 1.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.