Umyndigs kontos udbetaling til uberettiget. Tredjemandspant. Realisation.
| Sagsnummer: | 482/1993 |
| Dato: | 27-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Umyndighed - udbetaling fra konto
Børneopsparingskonto - udbetaling Tredjemandspant - realisation |
| Ledetekst: | Umyndigs kontos udbetaling til uberettiget. Tredjemandspant. Realisation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag drejer sig dels om, hvorvidt indklagedes udbetaling den 17. og 23. december 1992 af indeståendet på klagerens mindreåriges børns konti til klagerens nu fraseparerede ægtefælle er sket med frigørende virkning, dels om hvorvidt indklagede har været berettiget til at gøre en af klageren afgivet pantsætningserklæring gældende overfor klageren.
Klageren har oplyst, at hendes tidligere ægtefælle var varetægtsfængslet fra den 25. september 1992 til 9. december 1992, hvor han blev idømt otte måneders ubetinget fængsel for drabsforsøg på klageren. Ægtefællen blev løsladt ved domsafsigelsen til senere afsoning.
Klagerens tidligere ægtefælles advokat havde ved skrivelse af 14. oktober 1992 til klageren bekræftet, at hans klient var indstillet på, at parterne separeredes, og at forældremyndigheden over de to fællesbørn blev tillagt klageren.
Ved telefaxskrivelse af 17. december 1992 til indklagedes Højbro Plads afdeling anmodede ægtefællen om, at indeståendet på hans to mindreårige børns ungdomskonti i afdelingen overførtes til hans lønkonto. Samme dag overførtes henholdsvis 6.938,87 kr. og 2.715,85 kr. til ægtefællens lønkonto; den 21. december 1992 blev kontiene gjort op og rentebeløb overført til ægtefællens lønkonto.
Den 22. december 1992 blev klageren separeret ved bevilling.
Den 23. december 1992 anmodede ægtefællen om, at indeståendet på de to børns millionærkonti overførtes til hans lønkonto; samme dag effektueredes ordren, idet kontiene blev gjort op og henholdsvis 21.372,95 kr. og 21.370,89 kr. overført til ægtefællens lønkonto.
Indklagede har oplyst, at saldoen på ægtefællens konto ved kreditering den 21. december 1992 udgjorde 9.774,96 kr. (positiv) og ved krediteringen den 23. december 1992 udgjorde 3.884,33 kr. (negativ).
Den 5. februar 1993 fremsendte indklagede til klageren en kreditopgave vedrørende ægtefællens udlånsengagement med indklagede, hvoraf fremgik, at klagerens sikringskonto var opgjort med 141.615,47 kr., som var overført til nedbringelse af ægtefællens engagement med indklagede. Klageren havde ved sikkerhedsstillelsesdokument af 25. oktober 1991 håndpantsat sikringskontoen til sikkerhed for en kreditaftale på ialt 350.000 kr. og et valutalån på 554.000 CHF ydet til ægtefællen. Der er den 3. november 1993 afsagt konkursdekret for klagerens fraseparerede ægtefælle.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette børnenes millionær- og ungdomskonti samt anerkende, at indklagede ikke har været berettiget til at gøre pantsætningserklæringen gældende overfor klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hendes ægtefælles drabsforsøg på hende var meget omtalt i dagspressen, hvorfor indklagede ikke kan have været ubekendt med klagerens forestående separation og det forhold, at ægtefællen ikke ville få forældremyndigheden over fællesbørnene. Det fremgår yderligere af kontoudtogene, at børnene havde adresse hos klageren. Indklagede kan således ikke i god tro have efterkommet ægtefællens anmodning om overførslen af indeståendet fra børnenes konti til hans lønkonto. For så vidt angår overførslen fra klagerens konto til ægtefællens engagement skete dette uden, at indklagede orienterede klageren herom, og det fremgår af håndpantsætningserklæringen, at den håndpantsatte konto ikke har samme kontonummer som den konto, hvorfra beløbet på 141.615,47 kr. er overført til ægtefællens engagement.
Indklagede har anført, at man på tidspunktet for overførslen af beløbene fra fællesbørnenes millionær- og ungdomskonti til ægtefællens lønkonto ikke var gjort bekendt med parternes separation og dermed ikke havde kendskab til klagerens ønske om forældremyndigheden over børnene. Indklagede blev først oplyst om separationen i april 1993 og havde således ikke grund til at betvivle ægtefællens adgang til at ophæve disse konti i december 1991, idet ægtefællen altid havde forestået alle familiens økonomiske dispositioner. Ved sikkerhedsstillelsesdokument af 25. oktober 1991 håndpantsatte klageren en konto til sikkerhed for indklagedes engagement med klagerens ægtefælle. Efter etableringen af sikkerhedsstillelsen ændredes kontonummeret, idet indklagede i november 1991 konverterede til at nyt EDB-system. Ændringen er således alene af formel karakter og har ingen betydning for sikkerhedsstillelsen. Indklagede har beklaget, at man ikke har givet klageren meddelelse om realisation af de pantsatte aktiver.
Ankenævnets bemærkninger:
For så vidt angår den af klageren pantsatte konto finder Ankenævnet, at det kan lægges til grund, at den realiserede konto er identisk med den oprindeligt håndpantsatte konto, hvilket også fremgår af sikkerhedsstillelsen. Der er ikke fra klagerens side anført andre forhold, der kan medføre, at håndpantsætningen ikke har kunnet gøres gældende, hvorfor klagen ikke tages til følge for så vidt angår dette spørgsmål.
Med hensyn til indklagedes udbetaling til ægtefællen fra børnenes konti udtales:
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen - udtaler:
Uanset om indklagede hverken var eller burde være bekendt med den indgivne anmodning om separation, findes indklagede ikke under de oplyste omstændigheder at have været berettiget til at overføre beløbene til den daværende (med)værges konto. Vi lægger herved vægt på, at indeståenderne på de to konti tilhørte børnene, at en værge ifølge værgebekendtgørelsens § 12 kun må ligge inde med mere end 5.000 kr. i kontanter, der tilhører den umyndige, såfremt beløbet anses for nødvendigt til den umyndiges løbende udgifter, og at forbrug af en umyndigs kapital efter værgebekendtgørelsens § 24 kræver statsamtets tilladelse. Under sådanne omstændigheder kan et pengeinstitut ikke uden særlige holdepunkter for, at værgen er berettiget til at disponere på denne måde, ansvarsfrit medvirke til, at den umyndiges midler indsættes på konti tilhørende andre end den umyndige. Den omstændighed, at saldoen på den ene af de omhandlede konti var under den nævnte grænse på 5.000 kr., kan ikke føre til andet resultat i et tilfælde som det foreliggende, hvor indeståenderne på de to børns konti blev overført samtidig til den daværende (med)værges lønkonto. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.
To medlemmer - Bjørn Bogason og Ole Simonsen - udtaler:
For så vidt angår udbetalingerne i henhold til telefaxskrivelsen af 17. december 1992 finder vi, at spørgsmålet om, hvorvidt indklagede med frigørende virkning har kunnet udbetale indestående til klagerens ægtefælle, i væsentlig grad beror på, om indklagedes personale vidste eller burde vide, at klageren og hendes ægtefælle lå i separationsforhandlinger i tiden op til udbetalingerne. Parternes oplysninger herom er modstridende, og spørgsmålet findes kun at kunne afklares ved parts- og vidneforklaringer, der må afgives for en domstol. Da spørgsmålet således ikke findes at kunne afgøres af Ankenævnet, stemmer vi for at afvise denne del af klagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Udbetalingerne den 23. december 1992 er foretaget efter, at klageren var blevet separeret, og dermed på et tidspunkt, hvor hun alene havde værgemålet over børnene. Vi finder derfor, at indklagede - uanset om man havde kendskab til separationen - har været uberettiget til at udbetale beløbene til klagerens ægtefælle, hvorfor vi stemmer for at tage klagen til følge for så vidt angår disse udbetalinger.
Et medlem - Niels Waage - udtaler:
Jeg finder det af afgørende betydning for vurderingen af, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar ved at overføre beløb fra børnenes konto til ægtefællens konto, om overførslerne har bevirket nedskrivning af en gæld til indklagede.
Da saldoen på ægtefællens konto forud for indsættelserne den 17. december 1992 var positiv, stemmer jeg derfor som Bjørn Bogason og Ole Simonsen for så vidt angår disse indsættelser, idet jeg i øvrigt er enig i det, som disse voterende har anført herom.
Saldoen på ægteællens konto forud for indsættelserne den 23. december 1992 var negativ. Under henvisnig hertil stemmer jeg som de øvrige voterende for så vidt angår disse indsættelser.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet for så vidt angår overførslen fra børnenes konti.
Som følge heraf
For så vidt angår spørgsmålet om indklagedes berettigelse til at lade sig fyldestgøre i den pantsatte konto tages klagen ikke til følge. Ankenævnet kan ikke behandle klagen over indklagedes overførsel af indeståenderne på børnenes konti til klagerens ægtefælles konto i henhold til telefaxen af 17. december 1992. Indklagede skal inden fire uger genoprette børnenes millionærkonti således, at indeståenderne pr. 23. december 1992 forrentes med procesrente fra 23. december 1992 til genoprettelsen finder sted. Klagegebyret tilbagebetales klageren.