Advokatomkostninger.
| Sagsnummer: | 230/1991 |
| Dato: | 19-12-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Advokatomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I begyndelsen af 1989 rettede klageren henvendelse til indklagedes Bispebjerg afdeling, idet hun havde underskrevet slutseddel vedrørende køb af en ejerlejlighed og derfor ønskede at fa udfærdiget en økonomiberegning. På baggrund af den herefter foretagne økonomiberegning fandt afdelingen, at klageren ikke havde økonomisk mulighed for at købe ejerlejligheden og rådede hende til at få undersøgt mulighederne for at træde tilbage fra handelen. Klageren forespurgte afdelingen, om man havde kendskab til en advokat, og afdelingen henviste klageren til en navngiven person, som det imidlertid efterfølgende viste sig ikke var advokat, men som rådede klageren til at hæve handelen. Sælger af ejerlejligheden anlagde derpå sag ved Østre Landsret med påstand om, at klageren tilpligtedes at anerkende at have købt lejligheden. Sagen forligtes efterfølgende, idet klageren indvilgede i at vedstå den indgåede handel og opfyldte vilkårene.
I slutningen af 1990 rettede klageren henvendelse til indklagedes Jagtvej afdeling, idet hun ønskede rådgivning om sine muligheder for at omlægge et kreditforeningslån i lejligheden fra 20-årigt lån til 30-årigt lån. Hun oplyste i den forbindelse, at kreditor på det efterstående sælgerpantebrev (sælger) formentlig ikke ville acceptere en omlægning. Afdelingen indhentede herefter kopi af sælgerpantebrevet og forestod derudover alle ekspeditioner i forbindelse med omlægningen, herunder tinglysning af pantebrevet. Kreditor nægtede imidlertid at medvirke til ombytning af pantebrevet.
Klageren rettede herefter henvendelse til en advokat, som ved skrivelse af 20. februar 1991 rettede henvendelse til sælger med anmodning om dennes accept af omlægning af lånene. Sælger accepterede omlægningen, og advokaten rettede henvendelse til indklagedes Jagtvej afdeling med anmodning om, at indklagede godtgjorde klageren advokatomkostninger i forbindelse med omlægningen af lånet, hvilket afdelingen afviste.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende de advokatomkostninger, som indklagedes mangelfulde rådgivning har påført hende. Klageren har opgjort tabet til 3.500 kr. plus moms samt de eventuelle advokatomkostninger, som kreditors advokat tillige belaster sagen med.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den af indklagede anbefalede rådgivers handlemåde har været medvirkende til, at kreditor nægtede rykning, og indklagede burde, forinden omprioriteringssagen gennemførtes, have rettet henvendelse til denne kreditor med henblik på at opnå accept af omprioriteringen. Uanset indholdet af en af indklagede fremlagt besvarelse fra Justitsministeriet af spørgsmål fra Folketingets boligudvalg, måtte kreditor være berettiget tit at nægte at rykke, og en retssag til afklaring af dette spørgsmål ville have været nødvendig.
Klageren finder, at indklagede ved først at henvise klageren til en person, som ikke var advokat, og bagefter ved at forsøge at gennemføre omprioriteringssagen uden at opnå en efterstående prioritetshavers accept af rykningen, har ydet en så dårlig rådgivning, at indklagede bør bære de meromkostninger til advokat, denne sagsbehandling har påført klageren.
Indklagede har anført, at afdelingen henviste klageren til at rette henvendelse til den omhandlede person, idet andre kunder havde udtrykt tilfredshed med dennes rådgivning; afdelingen havde ikke kendskab til, at personen ikke var advokat. Indklagede finder således ikke, at man kan være ansvarlig for denne persons rådgivning af klageren.
For så vidt angår omprioriteringen af klagerens ejerlejlighed indhentede afdelingen kopi af sælgerpantebrevet, og det fremgik heraf, at sælgerpantebrevet havde påtegning om, at pantebrevet skulle rykke for optagelse af kreditforeningslån mod, at nettoprovenuet skulle afskrives på foranstående lån eller nærværende pantebrev i prioritetsorden. I Justitsministeriets svar til Folketingets boligudvalg i forbindelse med Folketingets behandling af lov om ændring af realkreditlån og lov om stempelafgift m.v., udtales, at den typisk anvendte omprioriteringsklausul skal fortolkes på en sådan måde, at den i sig selv indeholder et samtykke. til omlægning til andre lån med længere løbetid. Da sælgerpantebrevet i den konkrete sag indeholdt denne omprioriteringsklausul, var vedkommende kreditor forpligtet til at påtegne den omhandlede rykningspåtegning.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må anses for en beklagelig fejl, at indklagede i forbindelse med købet af ejerlejligheden henviste klageren til en person, der angiveligt var advokat, uanset at dette ikke var tilfældet. Det kan imidlertid ikke anses for godtgjort, at klageren har lidt et tab, som kan henføres til dette forhold.
Således som det fremgår af sagens oplysninger, må pantekreditor i henhold til sælgerpantebrevet anses for at have været forpligtet til at acceptere omlægning af realkreditlånet mod betaling af udgifter herved. Indklagede findes således ikke at have udvist fejl i forbindelse med ekspeditionen af det nye realkreditlån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.