Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagsnummer:	579/2024
Dato:	12-05-2025
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Karin Sønderbæk, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Indklagede:	Middelfart Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -400.

Sparekassen har oplyst, at klageren kun har én aktiv enhed, der er tilknyttet hendes MitID, og at denne har identifikation nr. -945.

Den 3. september 2024 blev der gennemført en kortbetaling på 1.239.748 KRW (Sydkoreanske Won) svarende til 6.396,66 DKK med klagerens Visa/Dankort -400 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.

Den 10. september 2024 blev betalingen bogført på klagerens konto. Klageren har oplyst, at hun den 10. september 2024 blev opmærksom på, at hun manglede 6.396,66 DKK på sin konto, og at hun derfor kontaktede sparekassen. Hun kender ikke noget til betalingen og har ikke foretaget den.

Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -945.

Sparekassen har fremlagt en e-mail fra Nets med teksten, der blev sendt til MitID -945 i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:

”Betal 1239748 KRW til [betalingsmodtager B] fra kort xx4400”

Den 20. september 2024 gjorde klageren indsigelse mod betalingen over for sparekassen. Klageren har oplyst, at hun også anmeldte svindlen til politiet.

Den 24. september 2024 meddelte sparekassen klageren, at den ikke ville godtgøre hende noget beløb, da hendes tab på 6.396,66 DKK var lavere end hendes selvrisiko på 8.000 DKK.

Den 13. oktober 2024 klagede klageren til sparekassen over sparekassens afgørelse, og den 24. oktober 2024 fastholdt sparekassen sin afgørelse af 24. september 2024.

Parternes påstande

Den 19. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Middelfart Sparekasse skal betale 6.396,66 DKK til hende.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har været udsat for svindel.

Ifølge hendes kontoudtog skulle hun have godkendt en betaling, hvilket hun på ingen måde kunne finde på. Hun er ikke jævnligt på internettet, men vælger i stedet at støtte butikker i lokalsamfundet.

Hun ved med sikkerhed, at hun ikke har godkendt det, som MitID ’siger’, at hun har. Svindleren er åbenbart rigtig dygtig, så vedkommende har kunnet hacke sig ind og agere som hende. Svindlen har, så vidt hun kan se, store konsekvenser, der rækker langt ud over hendes problem. Hun har altid været af den opfattelse, at hendes bankkonto, fordi den er beskyttet af hendes egne handlinger, MitID og af sparekassen med kontonumre m.m., ville være det sikre sted at opbevare sine penge. Sådan er det ikke mere.

Dagene efter, at hun opdagede svindlen, levede hun med visheden om, at hun var blevet svindlet, men uden nogen idé om, hvordan hun kunne komme videre. Det undrer hende, at sparekassen ikke har tillagt det nogen vægt, at sparekassen kunne se, at beløbet blev hævet af en - for hende - fuldstændig ukendt betalingsmodtager i Asien, og at hun aldrig modtog den returmail, som efterfølger ethvert køb på nettet.

En af hendes venner har opdaget, at der findes en anmeldelse af betalingsmodtager B på Trustpilot. Anmelderen skrev, at 1.000 EUR på uforklarlig vis var forsvundet fra vedkommendes konto. De 1.000 EUR svarer omtrent til det beløb, der også er forsvundet fra hendes konto.

Hun har hverken følt sig set, hørt eller forstået. Hun har altid været glad for sparekassen, som i sin beskrivelse af sig selv beskriver sig som "i øjenhøjde med vores kunder", hvilket hun på ingen måde har følt i denne sag. Derimod beskrives hun som uansvarlig.

Hun synes det er pinligt, hvis ikke sparekassen og MitID tager sagen særdeles alvorligt. Måske agerer betalingsmodtager B i ly af, at de beløb, der svindles for, er så ”lave”, at det ikke er ulejligheden værd.

Hun ønsker at få sine penge igen, som sparessen ikke har kunnet passe på. Dernæst ønsker hun også at udbrede kendskabet til, hvilken svindel, der er mulig på trods af, hvad pengeinstitutter og administratorer af MitID signalerer.

Middelfart Sparekasse har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at henset til, at klagerens MitID-app, på en enhed der tilhører klageren, har fået præsenteret følgende tekst: ”Betal 1239748 KRW til [betalingsmodtager B] fra kort xx4400”, og at godkendelse af transaktionen er sket på denne enhed, samt at godkendelse via MitID app anses som stærk kundeautentifikation, jf. lov om betalinger § 7, nr. 31, jf. § 7, nr. 30, er klagerens handlinger omfattet af betalingsloven § 100, stk. 4, nr. 3. Efter lovens § 100, stk. 4 nr. 3, hæftes der med op til 8.000 DKK for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af netbank, kort, koder og nøglekort, hvis man ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Klageren hæfter derfor med en selvrisiko på op til 8.000 DKK, idet oplysningerne om transaktionen antyder, at klageren enten selv har foretaget transaktionen, eller har muliggjort en uberettigede anvendelse.

Til støtte for afvisningspåstanden har sparekassen anført, at hændelsesforløbet er uklart, idet klageren ikke kan redegøre for, hvad der konkret er sket, og en yderligere afdækning af hændelsesforløbet vil kræve parts- og vidneforklaring, hvilket ikke er muligt ved Ankenævnet. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Middelfart Sparekasse, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -400.

Sparekassen har oplyst, at klageren kun har én aktiv enhed, der er tilknyttet hendes MitID, og at denne har identifikation nr. -945.

Sparekassen har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -945, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 1239748 KRW til [betalingsmodtager B] fra kort xx4400”.

Sparekassen afviste at godtgøre klageren noget beløb, da hendes tab på 6.396,66 DKK var lavere end hendes selvrisiko på 8.000 DKK.

Klageren har anført, at hun ikke godkendte kortbetalingen.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.