Køb af aktier i Commercial Holding i februar 1991.
| Sagsnummer: | 423/1996 |
| Dato: | 21-05-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Peter Nedergaard, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Køb af aktier i Commercial Holding i februar 1991. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsafregninger af 15. februar 1991 købte klageren gennem indklagedes Silkeborg afdeling 912 aktier i Commercial Holding International B til kurs 165 svarende til i alt 151.278,60 kr. inkl. kurtage. Aktierne blev købt til klagerens rateopsparingsordninger hos indklagede.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved den emission i Commercial koncernen, der havde fundet sted i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagedes direktør i dagspressen tilkendegav, at indklagede ville betale en kulancemæssig erstatning til visse aktionærer i Commercial Holding International.
Ved skrivelse af 6. april 1996 gjorde klageren et krav på 151.278,60 kr. gældende over for indklagede.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Indklagede afviste ved skrivelse af 13. juni 1996 at yde klageren en kulancemæssig erstatning, idet indklagede ikke fandt, at "den ikke fyldestgørende fondsbørsmeddelelse fra februar 1990 kan have haft indflydelse på Deres køb af aktier, når det tages i betragtning, at kursen på aktierne var faldet med 115 kurspoint fra emissionen i 1990 kurs (kurs 280) til Deres køb ca. 1 år senere (kurs 165) og når henses til at selskabet i oktober 1990 havde aflagt et ikke tilfredsstillende halvårsregnskab for 1. halvår af 1990."
Klageren har ved klageskema af 30. oktober 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 151.278 kr. samt renter 8% p.a. heraf fra den 15. februar 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes fondsbørsmeddelelse fra februar 1990 har haft betydning for hans køb i februar 1991. Havde indklagede i 1990 udsendt en korrekt fondsbørsmeddelelse, må det antages, at Commercial Holding aktien med det samme ville have fremtrådt som det, den var nemlig en yderst risikofyldt aktie. Indklagede gav herved et signal til en generel opfattelse af Commercial Holding aktien som en fornuftig investering fremover og også i 1991. Han købte aktierne på indklagedes anbefaling, uanset indklagede allerede i vinteren 1990/91 måtte have masser af røde lamper tændt for sit betydelige engagement med Commercial koncernen. Han købte aktierne til sin pensionsopsparing og investeringen var således langsigtet. Også af denne grund finder han ikke, at han burde have solgt aktien som følge af den senere negative kursudvikling. Han mener heller ikke, at han i lyset af de fremlagte regnskabsresultater burde have indset, at aktien var risikobetonet. Indklagedes direktør har gennem sine udtalelser til medierne afgivet et løfte om at betale erstatning til aktionærer i Commercial Holding, og han bør være omfattet af dette løfte.
Indklagede har anført, at man ikke ved de udtalelser, der er fremsat af indklagedes direktør, er bundet til at udbetale erstatning til samtlige investorer. Klageren købte aktierne, skønt der ved købet var offentliggjort tilgængelige informationer om den dårlige udvikling i selskabet. Klageren undlod på trods af en fortsat negativ udvikling i selskabet både med hensyn til offentliggjorte regnskabsmeddelelser og kursfald at sælge aktierne. Det er derfor usandsynligt, at klageren havde undladt at købe aktierne, selvom der var kommet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelse den 1. februar 1990. Baggrunden for, at klageren ikke har fået udbetalt kulancemæssig erstatning, er, at klageren havde andre muligheder end fondsbørsmeddelelsen til at vurdere selskabet, hvorfor fondsbørsmeddelelsen ikke kan have haft afgørende betydning for klagerens beslutning om køb af aktien.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial Koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen og Allan Pedersen - udtaler herefter:
Klageren erhvervede i februar 1991 912 aktier i Commercial Holding til kurs 165. Disse aktier blev således erhvervet på et tidspunkt efter omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990, hvor der var sket et betydeligt fald i aktiernes kurs - fra 280 til 165 - og var fremkommet et utilfredsstillende halvårsregnskab. Vi finder, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen af februar 1990 på denne baggrund ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt ved erhvervelsen af disse aktier. Der er efter det foreliggende heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning i forbindelse hermed har været ansvarspådragende. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Peter Nedergaard og Leif Nielsen - udtaler:
Vi finder, at de af flertallet anførte omstændigheder ikke giver fornødent grundlag for at fastslå, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen har været uden betydning for klagerens beslutning om at erhverve aktierne, idet vi herved navnlig lægger vægt på, at der på dette tidspunkt endnu ikke var fremkommet et årsregnskab omfattende perioden efter aktieemissionen. Vi finder derfor, at indklagede er erstatningsansvarlig for klagerens tab ved købet af disse aktier. Tabet bør opgøres som det fulde tab ned til kurs 0 og udgør herefter 912 x 165 kr. eller 150.480 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.