Afgørelse

Spærring af en del af provenuet ved salg af ejendom tilhørende fraskilte ægtefæller.

Indledning.

Denne sag vedrører Amagerbankens spærring af en del af provenuet ved salget af en fælles ejet fast ejendom efter krav fra klagerens fraskilte ægtefælle, der var medejer af ejendommen.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 10. februar 2010 solgte klageren og dennes daværende ægtefælle, H, deres fælles faste ejendom med overtagelse den 10. maj 2010. Provenuet ved salget udgjorde ca. 2,5 mio. kr.

I marts 2010 blev klageren og H skilt ved dom.

Med overtagelse den 1. april 2010 købte klageren en ny ejendom for en købesum på ca. 2,5 mio. kr., hvor af ca. 1,5 mio. kr. blev finansieret ved et realkreditlån. Til dækning af restkøbesummen blev der oprettet en udlægskredit i Amagerbanken, hvor klageren og H var kunder.

Ved brev af 21. maj 2010 fra købers advokat fik Amagerbanken meddelelse om, at restkøbesummen vedrørende klagerens og H’s ejendomssalg, der indestod på en deponeringskonto i banken, nu kunne frigives bortset fra 40.000 kr. til dækning af et eventuelt krav i forbindelse med refusionsopgørelsen.

Banken udarbejdede et dokument, hvorefter klageren og H tiltrådte, at der blev tilbageholdt 130.000 kr. af ejendomsprovenuet, indtil der var opnået enighed mellem klageren og H om fordelingen af beløbet. Dokumentet blev underskrevet af klageren den 28. maj 2010 og af H den 31. maj 2010.

Den 31. maj 2010 overførte banken 1.180.671,12 kr. fra deponeringskontoen til henholdsvis klageren og H. Ved overførslen blev klagerens udlægskredit indfriet.

Parternes påstande.

Den 20. oktober 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal udbetale 65.000 kr. fra deponeringskontoen og yde en rentekompensation.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken uberettiget tilbageholdt 65.000 kr. af provenuet, som han havde krav på.

I forbindelse med skilsmissen oplyste både han og H, at de havde delt boet på nær provenuet ved ejendomssalget.

Det var derfor uberettiget, at banken afskar ham fra at råde over de 65.000 kr. med henvisning til en indsigelse fra H.

H’s påståede krav mod ham er ubegrundet og alene fremsat mundtligt.

Direktøren i den kontoførende afdeling havde et nært forhold til H og varetog primært hendes interesser.

Hans underskrift af 28. maj 2010 på det af banken udarbejdede dokument skete efter et utilbørligt pres fra bankens side med henblik på at få frigivet hovedparten af provenuet til finansiering af hans ejendomskøb.

Banken bør betale det uretmæssigt tilbageholdte beløb på 65.000 kr. med tillæg af renter svarende til rentesatsen på udlægskontoen.

Amagerbanken har anført, at klageren og H gav modstridende instrukser om, hvorledes der skulle forholdes med restindestående på deponeringskontoen.

På grund af tvivlen om, hvem der er rette fordringshaver, er banken berettiget til at spærre kontoen, indtil der mellem parterne er enighed om fordelingen, eller der foreligger en retslig afgørelse herom.

Banken opfordrede parterne til at underskrive erklæringen om tilbageholdelse af de 130.000 kr., som der er uenighed om, således at hovedparten af provenuet kunne udbetales.

Det af klageren anførte om, at banken skulle have taget H’s parti bestrides.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren og H gav Amagerbanken modstridende instrukser om, hvordan der skulle forholdes med provenuet ved salget af deres fælles faste ejendom, der indestod på en deponeringskonto i banken. Ankenævnet finder derfor, at Amagerbanken på grund af tvivl om, hvem der er rette fordringshaver, er berettiget til at opretholde spærringen af kontoen for så vidt angår beløbet på 130.000 kr., som uenigheden vedrører, indtil spørgsmålet ved aftale eller retsafgørelse er afklaret mellem klageren og H.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.