Modregning i indestående på kassekredit m.m.
| Sagsnummer: | 210/1992 |
| Dato: | 26-10-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Modregning i indestående på kassekredit m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren har i en årrække været kunde i indklagedes Skagen afdeling, hvor han havde en budgetkonto og en kassekredit, der samtidig fungerede som lønkonto. I 1988 forhøjedes klagerens kassekredit med 90.000 kr. til 120.000 kr. og samtidig fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev med pant i klagerens parcelhus.
I begyndelsen af 1989 blev klageren pensioneret fra sin stilling som folkeskolelærer og arbejdede herefter bl.a. med fremstilling af en såkaldt decimalknuser.
I oktober 1989 anmodede klageren om et etableringslån på 350.000 kr. På det tidspunkt var klagerens engagement i størrelsesordenen 250.000 kr.; indklagede afslog klagerens anmodning.
I løbet af 1990 rykkede indklagede klageren for overtræk på kassekreditten. I denne forbindelse foreslog indklagede klageren at sælge sin ejendom eller evt. foretage en udstykning med henblik på frasalg af en grund. Klageren ansøgte Skagen kommune om tilladelse til udstykning, som blev meddelt på nærmere betingelser i oktober 1990.
I skrivelse af 1. marts 1991 tilbød indklagede under henvisning til forudgående drøftelser hos indklagede, at der oprettedes et lån på 225.000 kr. med en rentesats på 9% p.a. indtil 1. juli 1991, hvor lånet skulle indfries ved provenuet fra salg af grunden. Provenuet af lånet på 225.000 kr. skulle indsættes på klagerens kassekredit, hvis maksimum herefter blev sat til 85.700 kr. Den 4. marts 1991 underskrev klageren dokumenter i overensstemmelse hermed. Samtidig overførtes 20.000 kr. til inddækning af overtræk på klagerens budgetkonto.
Den 12. juli 1991 rykkede indklagede for nyt omkring salget af byggegrunden. Klageren besvarede indklagedes forespørgsel ved skrivelse af 17. juli 1991, idet han oplyste, at han den 3. juli 1991 havde indgivet begæring om gældssanering; møde herom skulle finde sted i skifteretten den 15. august 1991.
På indklagedes forespørgsel oplyste klageren i skrivelse af 6. september 1991, at anmodningen om gældssanering var afslået. Klageren orienterede samtidig om vanskeligheder i forbindelse med salget af grunden, ligesom han overvejede at omprioritere ejendommen i forbindelse med et salg til ægtefællen.
Ved skrivelse af 12. september 1991 meddelte indklagede, at man ikke længere så sig i stand til at afvente en afvikling af engagementet, ligesom man gjorde opmærksom på, at såfremt sagen ikke var bragt i orden senest 1. oktober 1991, ville engagementet blive opsagt og overgivet til retslig inkasso. I skrivelse af 30. september 1991 til klageren oplyste indklagede, at kreditforeningsydelserne på ialt 23.000 kr. ikke ville blive betalt grundet manglende dækning på kassekreditten, ligesom tidligere aftaler omkring betalingsservice blev slettet. Der indestod på dette tidspunkt ca. 13.400 kr. på budgetkotoen, hvilket beløb den 2. oktober 1991 blev overført til kassekreditten.
Ved anbefalet skrivelse af 7. oktober 1991 til klageren opsagde indklagede klagerens engagement til fuld indfrielse senest 15. november 1991.
Efter klagerens henvendelse herom meddelte indklagede den 28. oktober 1991 klageren, at man undtagelsesvis havde betalt klagerens elregning, idet man samtidig oplyste, at man fastsholdt opsigelsen af engagementet.
Klageren henvendte sig herefter til advokat, og der foregik drøftelser med indklagede om at søge klagerens ejendom solgt. Under disse drøftelser accepterede indklagede at stille opsigelsen af engagementet i bero indtil 15. januar 1992 under forudsætning af, at der indbetaltes på engagementet, idet det ville blive tilladt, at nødvendige beløb til el, varme og husholdning blev hævet. Den 14. november 1991 blev klagerens kassekredit nulstillet ved overførsel af en debetsaldo på 73.628,46 kr. til klagerens lån på oprindeligt 225.000 kr. I en skrivelse af 20. november 1991 fra klagerens advokat til klageren anførtes, at indklagede vedrørende denne konto "ikke (fandt) det rimeligt, at De uden videre kan hæve det fulde beløb hver måned".
Den 7. februar 1992 modtog indklagede oplysning om, at der af BRF-Kredit var begæret tvangsauktion over klagerens ejendom til afholdelse den 26. marts 1992. På auktionen solgtes ejendommen for 377.000 kr. uden dækning til indklagede.
I perioden 14. november 1991 - 22. april 1992 indgik på kassekreditten klagerens pension, og fra kontoen udbetaltes beløb til el og olie, ligesom klageren ved udstedelse af checks hævede fra kontoen. Saldoen pr. 22. april 1992 var 26.086,72 kr. (positiv).
Ved skrivelse af 30. april 1992 anmodede klageren indklagede om at overføre indeståendet på kassekreditten til Sparekassen Nordjylland. Indklagede afslog i skrivelse af 7. maj 1992 klagerens ønske herom under henvisning hertil, at man havde ret til at modregne indeståendet i klagerens gæld til indklagede. Samtidig tilbød indklagede klageren en akkord bestående i nedskrivning af gælden til ca. 15% eller 40.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på klagerens kassekredit samt yde klageren erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes modregning af indeståendet på kassekreditten er i strid med retsplejelovens § 512, efter hvilken der ikke kan gøres udlæg i pensioner m.v. Klageren har endvidere anført, at det var indklagedes undladelse af at betale kreditforeningsydelser på ejendommen, der førte til tvangsauktionen over ejendommen. Indklagedes undladelse var uberettiget, hvorfor indklagede bør betale klageren erstatning.
Indklagede har anført, at man i årenes løb har vist klageren stor forståelse for dennes økonomiske problemer og udvist stor langmodighed med afvikling af engagementet. Indklagede afviser at have fremprovokeret den afholdte tvangsauktion, og finder det berettiget at foretage modregning i indeståendet på kassekreditten for klagerens øvrige betydelige engagement.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede var på grund af manglende dækning berettiget til at afvise at betale klagerens terminsydelser pr. 30. september 1991, og indklagede har ikke i forbindelse med den i november 1991 indgåede aftale, hvorved opsigelsen af klagerens engagement blev sat i bero, påtaget sig at betale klagerens terminsydelser. Klagerens påstand om betaling af erstatning for det ved tvangsauktionen lidte tab kan derfor ikke tages til følge.
Ved den i november 1991 indgåede aftale har indklagede forbeholdt sig ret til at anvende de beløb, der efterfølgende blev indsat på klagerens kassekredit, til afdrag på klagerens gæld til indklagede i det omfang, de ikke skulle anvendes til betaling af el, varme og husholdning. Herefter og idet bemærkes, at bestemmelsen i retsplejelovens § 512, stk. 3, om forbud mod udlæg i krav på pension ikke omfatter udbetalte pensionsbeløb, må indklagede anses for berettiget til at foretage modregning i det beløb, der indestår på kontoen, efter at klageren har skiftet pengeinstitut.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.