Afgørelse

Omlægning af ratepensionsdepot.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet, om klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i forbindelse med indklagedes rådgivning vedrørende omlægning af klagerens ratepensionsdepot.

Sagens omstændigheder.

På et møde den 16. august 2000 hos indklagede underskrev klageren, der er født den 13. marts 1929, aftale om etablering af formuegennemgang.

Af aftalen fremgår:

"Aftalegrundlag for etablering af formuegennemgang

[Klageren] og [indklagede] indgår hermed aftale om Formuegennemgang på [klagerens ratepensionsdepot] . Dette betyder, at De med dette depot indgår i [indklagedes] VIP-koncept for investeringskunder. Nedenfor er skitseret, hvilke ydelser De modtager som investeringskunde, bankens rolle og forbehold i Deres investeringsbeslutninger samt den samlede pris for ydelserne.

De modtager nedenstående ydelser af banken

Som kunde i bankens VIP-koncept for investeringskunder vil De indgå i en gruppe, som løbende har bankens fokus med henblik på at skabe maksimal kundetilfredshed. Dette betyder at

Betaling for formuegennemgangPrisen for Formuegennemgang er 0,05 % halvårligt. Gebyret beregnes på baggrund af gennemsnitlig depotværdi det forgangne halvår."

Indklagede har anført, at på mødet blev klagerens risikoprofil fastlagt. Denne var en investeringshorisont på 10 år; for aktieinvesteringer var risikoprofilen "mellem". Indklagede har henvist til et fremlagt internt skema for klagerens risikoprofil. Skemaet er påført et reference nr. svarende til det reference nr., der anvendes for klageren.

Klageren bestrider, at det fremlagte bilag med angivelse af risikoprofil angår ham. Han er af den opfattelse, at det angår hans ægtefælle H, som også deltog i mødet den 16. august 2000, hvor H afgav fondsordre vedrørende sit kapitalpensionsdepot.

På mødet den 16. august 2000 samt på et møde den 29. samme måned afgav klageren ordre om salg af et antal 6% obligationer Realkredit Danmark 2029 samt ordre om køb af aktier udstedt af GN Store Nord, daværende Novo Nordisk, D/S af 1912 samt køb af investeringsforeningsbeviser i Carn. WW, Global samt Alm. Brand Invest Afdeling 5 Europæiske aktier.

Klageren har anført, at hans revisor i december 2000 gjorde opmærksom på, at indklagedes rådgivning om omlægning af ratepensionsdepotet var forkert. Han besluttede derfor at opsige investeringsaftalen med indklagede.

Ved skrivelse af 3. januar 2001 til indklagede opsagde klageren herefter aftalen om investeringsrådgivning, da han ikke fandt, at han havde "brug for denne ydelse lige for tiden".

Ved skrivelse af 1. april 2001 til indklagedes direktion gjorde klageren indsigelse imod rådgivningen i forbindelse med omlægningen af ratepensionsdepotet i august 2000. Klageren anførte, at to professionelle rådgivere havde givet udtryk for at være uforstående over for, at han i en alder af 71 år var blevet opfordret til at omlægge sin ratepension til aktier. Ved skrivelse af 17. samme måned meddelte indklagede, at rådgivningen havde taget udgangspunkt i klagerens tilkendegivelser med hensyn til risikovillighed for investeringer samt disses tidshorisont.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. oktober 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han blev kontaktet telefonisk af indklagede, idet han havde fået frigivet et provenu på ca. 1,5 millioner kr. i forbindelse med salg af et sommerhus. Beløbet skulle bruges til køb af en ejerlejlighed, der forventes færdig i efteråret 2002. Indklagede foreslog afholdelse af et møde med drøftelse af hans og H' konti.

Udbetalingen af ratepensionen skal påbegyndes, når han fylder 75 år. I august 2000 var der således 4 ½ år til dette tidspunkt. Han bestrider, at der blev udfærdiget en risikoprofil for hans vedkommende. Den fremlagte risikoprofil, som indklagede hævder er hans, mener han rettelig vedrører H, som er født i 1946.

Indklagedes medarbejder anbefalede ved møderne i august 2000, at han solgte 6% obligationerne med udløb 2029 og i stedet købte aktier. Baggrunden var blandt andet den daværende realrenteafgift.

Han bestrider, at han ønskede at investere i de papirer, som blev købt. Der var tale om, at indklagedes medarbejder rådede/anbefalede ham at investere i de pågældende selskaber. Ved mødet den 16. august 2000 blev også H' depot gennemgået. H blev rådet til at sælge obligationer og købe papirer i Carn. WW, Global, hvilket var i orden.

Han finder, at hans klage fra april 2000, som indklagede har draget frem, er uden betydning for nærværende klage.

Indklagede har anført, at baggrunden for indgåelsen af aftalen om formuegennemgang var klagerens salg af et sommerhus, hvorved der var blevet frigivet en del midler, samt at klageren ønskede sin ratepension omlagt.

På mødet den 16. august 2000 blev klagerens investeringsprofil fastlagt, jf. herved det fremlagte bilag, som det fastholdes vedrører klageren og ikke H.

Indklagede har alene givet forslag om investering ud fra forventninger om fremtiden, hvilket fremgår af den indgåede aftale. Klageren har egenhændigt truffet samtlige beslutninger om køb og salg af værdipapirer og bærer selv risikoen for kursudviklingen på de erhvervede papirer.

Det bestrides, at klagerens investeringshorisont for ratepensionen kun var 4½ år i omtrent 2000. Horisonten var 14½ år, da udbetalingen af ratepensionen skal ske fra klagerens fyldte 75. år og til det 85. år.

Baggrunden for rådgivningen var ikke alene realrenteafgiften, hvor der på daværende tidspunkt blev betalt 26% af afkast af obligationer og 5% af afkast af aktier. Klageren blev oplyst om de gældende regler og forskellen i beskatningen. På rådgivningstidspunktet havde ingen kendskab til de senere ændrede regler, hvorefter der er en fælles beskatningssats på 15%.

På mødet den 16. august 2000 blev det drøftet, at H på sigt skulle indgå aftale om formuegennemgang, men dette blev ikke effektueret. På mødet blev der heller ikke ydet rådgivning til H. Årsagen til, at H på mødet valgte at afgive fondsordre, var ikke begrundet i, at der var indgået en aftale om formuegennemgang, men formentlig at H på baggrund af drøftelserne på mødet følte sig inspireret til at afgive ordre.

Det bestrides, at H havde indgået en mundtlig aftale om formuegennemgang.

Klageren var vant til at handle aktier og kendte således risikoen ved for sådanne investeringer. Klageren havde i april 2000 klaget over afregningskurs for nogle købte udenlandske aktier. De pågældende aktier - 200 stk. AUDIO Codes - var erhvervet til en kursværdi på knap 99.000 kr. Klageren besidder nu 420 stk. af samme aktie til en kursværdi på ca. 13.000 kr. Investeringen viser, at klageren ikke er uerfaren på aktiemarkedet.

Den 10. april 2001 - det vil sige på et tidspunkt, hvor klageren havde klaget til indklagedes direktion - købte klageren yderligere andele i Alm. Brand Invest afdeling 5 Europæiske aktier. Det forekommer usædvanligt, at klageren efter at have indgivet klage over dårlig rådgivning erhverver samme slags værdipapirer, som han anker over, at han erhvervede på grundlag af indklagedes anbefaling.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede begik fejl i forbindelse med rådgivning af klageren ved omlægning af dennes ratepensionsdepot i august 2000. Det bemærkes herved, at investeringshorisonten for klagerens depot ikke kunne anses for at være kun 4½ år svarende til påbegyndelsen af udbetalingerne fra ratepensionen. Ankenævnet finder, at investeringshorisonten ud fra en gennemsnitsbetragtning ville være 1. marts 2009.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.