Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion godkendt i MitID.

Sagsnummer: 90/2024
Dato: 06-11-2024
Ankenævn: Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst: Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion godkendt i MitID.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion godkendt i MitID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde et Visa/dankort -3856.

Den 28. december 2023 blev der med klagerens betalingskort gennemført en kortbetaling på 1.279 EUR svarende til 9.631,53 DKK til en betalingsmodtager, C. Klageren kan ikke vedkende sig betalingen.

Banken har oplyst, at betalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app nr. -8504, der var aktiveret 8. april 2022. Banken har fremlagt en udskrift fra klagerens MitID log og en udskrift fra Nets med teksten, der blev sendt til MitID-app i forbindelse med godkendelse af betalingen. Af udskriften fra Nets fremgik:

”Betal 1279,46 EUR til [betalingsmodtager C] fra kort [xx3856].”

Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført, og at betalingen ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Den 8. januar 2024 gjorde klageren indsigelse mod betalingen over for banken. I indsigelsesblanketten anførte klageren, at hun hverken havde deltaget i eller godkendt betalingen, og at hun ikke kendte til betalingen og ikke var blevet kontaktet om udlevering af oplysninger.

I forbindelse med indsigelsen anførte klageren yderligere:

”… Jeg har ikke modtaget SMS omkring den 28. Dec. 2023, men den 30. Okt. Hvor Jyske bank overtager Handelsbanken, blev mit kort også misbrugt og lukket via MitID, kan der være en sammenhæng? …  Her skiftede jeg ikke Mit ID, måske det er denne dato mit ID blev stjålet. Den 28. Dec. Var jeg på arbejde og har ikke brugt mit kort, som I mener jeg har, så det er et tyveri fra min konto, som jeg ikke har været aktiv omkring. … Der er også sket en politianmeldelse om identitets tyveri. …”

Banken godtgjorde klagerens tab fratrukket 8.000 DKK svarende til 1.631,53 DKK.

Parternes påstande

Den 10. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre 8.000 DKK til hende.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der den 28. december 2023 blev stjålet 9.631,53 DKK fra hendes konto.

Købet blev foretaget med et nyt kort, som hun havde fået i november 2023.

Hun havde fået det nye kort, da hun med sit gamle kort havde forsøgt at betale et beløb, som var svindel. Hun havde to gange forsøgt at betale med MitID.  Hendes konto og kort blev lukket i den forbindelse. Hun kontaktede banken og fik et nyt kort med Handelsbankens logo meget hurtigt. Hun blev ikke vejledt om at lukke sit MitID.

Da der den 28. december 2023 blev foretaget en transaktion på det nye kort, som hun ikke havde foretaget, anbefalede banken, at kortet og hendes MitID blev lukket, hvilket hun gjorde.

Hun ønsker hele det stjålne beløb dækket.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingen er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Betalingen blev godkendt med klagerens Visa/dankort i klagerens MitID-app -8504, som blev installeret den 8. april 2022. Klagerens MitID er en personlig sikkerhedsforanstaltning. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3, hæfter betaleren (medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5) med op til 8.000 DKK for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.

Klageren har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse og hæfter dermed med op til 8.000 DKK af tabet.

Banken lægger til grund, at klageren må have fulgt et link i en falsk SMS-besked eller e-mail, hvor hun har videregivet sine kortoplysninger og som følge heraf godkendt den i sagen omhandlede betalingstransaktion i sin egen MitID-app. Banken har dokumenteret, at klageren i godkendelsesbilledet i MitID fik forevist både beløbets størrelse samt navnet på beløbsmodtageren, netop forinden hun godkendte betalingen, jf. den fremlagte udskrift. Det fremgår af MitID loggen, at der ikke at der ikke omkring tidspunktet for misbruget var andre, nyligt installerede MitID-identifikationsmidler.

Det fremgik klart af godkendelsesteksten, at klageren var i færd med at godkende og gennemføre den pågældende betaling på 1.279 EUR til beløbsmodtager C. Dette burde have skærpet klagerens opmærksomhed og have givet hende anledning til at undersøge sagen yderligere, før hun godkendte betalingen. Havde klageren læst detaljerne om betalingen i MitID-appen, inden hun godkendte betalingstransaktionen, kunne misbruget have været undgået.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er en sådan usikkerhed om det faktisk passerede, herunder omstændighederne i forbindelse med betalingen, at en afgørelse forudsætter en bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor hun havde et Visa/dankort -3856.

Den 28. december 2023 blev der med klagerens betalingskort gennemført en kortbetaling på 1.279 EUR svarende til 9.631,53 DKK til en betalingsmodtager, C. Klageren kan ikke vedkende sig betalingen.

Banken har oplyst, at transaktionen blev foretaget ved godkendelse i klagerens Mit-ID-app.

Klageren har anført, at hun ikke godkendte betalingen og ikke har kendskab til den.

Banken har dækket klagerens tab med fradrag af 8.000 DKK.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bog-ført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter be-stemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingsloven § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingsloven § 7, nr. 30.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.